Grundlæggende sætningskonstruktion

Det følgende er en basal introduktion til sætningskonstruktion på thai for begyndere. I bunden af siden findes en liste over de ord, der er anvendt i eksemplerne.

Ordenes rækkefølge

Ordenes rækkefølge på thai er grundlæggende den samme som på dansk, nemlig generelt på formen grundled-udsagnsled-genstandsled.

Eksempler:

Hunden bider
หมากัด
măa kàt

Manden kaster en sten
พู้ชายโยนหิน
phûu-chaai yoon hĭn

Barnet er i haven
เด็กอยู่ในสวน
dèk yùu nai sŭan

Bøjning

På dansk bøjer vi udsagnsord, navneord og tillægsord, dvs. vi ændrer på selve ordenes form for at indikere udsagnsordenes tid (nutid, datid, førnutid, osv.), navneordenes form (ental/flertal/bestemt/ubestemt) samt tillægsordenes grad (første/anden/tredje grad, fx stor, større, størst). På thai er dette meget simplere, idet man på thai slet ikke benytter sig af ordbøjning. For både udsagnsord, navneord og tillægsord gælder det således, at hvert ord kun eksisterer i en form, hvilket selvsagt er en stor fordel når man skal lære thai, da man for hvert udsagnsord, navneord og tillægsord kun behøver at lære et enkelt ord. I stedet for at ændre på selve ordenes form benytter man sig på thai af systematiske ændringer i sætningskonstruktionen ved brug af diverse hjælpeord, som beskrevet kort i det følgende:

Udsagnsord

Nutid på thai er basalformen, skrevet uden brug af hjælpeord. Man kan dog præcisere at en handling er igangværende (dvs. sker lige nu), ved at koble hjælpeordene กำลัง (kam-lang) og/eller อยู่ (yùu) til udsagnsordet, svarende til lang tillægsform på dansk (fx. gående, spisende, dansende). kam-lang placeres altid umiddelbart før udsagnsordet, mens yùu placeres sidst i sætningen. Der er små nuancer til forskel på om man bruger kam-lang eller yùu – eller eventuelt begge ord – til at indikere at handlingen er igangværende. Det hyppigste er dog at bruge yùu alene eller eventuelt at bruge både kam-lang og yùu, mens det at bruge kam-lang alene er mere sjældent.

Eksempler:

Drengen spiser morgenmad
เด็กชายกินอาหารช้าว
dèk-chaai kin aa-hăan-cháao

Pigen spiser morgenmad (hvor det præciseres, at handlingen sker lige nu)
เด็กหญิง(กำลัง)กินอาหารช้าวอยู่
dèk-yĭng (kam-lang) kin aa-hăan-cháao yùu

Fremtid indikeres ved brug af ordet จะ (jà), der har betydningen vil ske. placeres umiddelbart før det udsagnsord, det knytter sig til. Som på dansk kan man desuden benytte sig af ord som i morgen, i næste uge osv. for at indikere fremtid.

Eksempler:

Skal vi tage ud og spise?
จะไปกินข้าวกันไหม
jà pai kin khâao kan mái

I næste uge skal jeg arbejde
อาทิตย์หน้าผมจะต้องทำงาน
aa-thít nâa phŏm jà tông tham ngaan

Datid kan indikeres ved brug af ordet ได้ (dâai; betyder egentlig at kunne, men har i denne sammenhæng ikke denne betydning). For at indikere datid placeres dâai umiddelbart før det udsagnsord, det knytter sig til. På thai er det dog mere hyppigt at indikere at noget allerede er sket, ved enten at benytte sig af ord som i går, i sidste uge osv. (hvorved dâai typisk udelades) eller ved i stedet benytte sig af førnutidsformen (se nedenfor).

Eksempler:

Jeg var hos lægen
ผมได้ไปหาหมอ
phŏm dâai pai hăa mŏr

I går var jeg hos lægen
เมื่อวานนี้ผม(ได้)ไปหาหมอ
mûea-waan-níi phŏm (dâai) pai hăa mŏr

Førnutid er den hyppigste måde på thai at indikere at noget allerede er sket og dannes ved at enten at tilføje ordet แล้ว (láaeo; allerede) eller ordet มา (maa; at komme) eller eventuelt kombinationen มาแล้ว (maa-láaeo) sidst i sætningen. láaeo bruges generelt om handlinger, der er sket. maa og maa-láaeo bruges til at indikere, at bevægelse fra et sted til et andet har fundet sted efter at handlingen er fuldført.

Eksempler:

Jeg har spist
ผมกินข้าวแล้ว
phŏm kin khâao láaeo

Jeg har været ude og spise (og er vendt tilbage igen)
ผมไปกินข้าวมา(แล้ว)
phŏm pai kin khâao maa (láaeo)

Navneord

På dansk bøjer vi navneord i ental og flertal (fx en hund, to hunde) samt i bestemt og ubestemt form (fx en hund, hunden/hundene). Som nævnt ovenfor har hvert navneord kun en form på thai. Skelnen mellem ental og flertal samt bestemt og ubestemt form foregår på thai ved brug af såkaldte klassificeringsord (se særskilt lektion om dette emne), samt via ændringer i sætningskonstruktionen. Ordet หลาย (lăai; flere) kan også bruges til at indikere flertal. Man kan på thai også vælge helt at udelade præciseringen af om det er ental eller flertal samt ubestemt eller bestemt form, såfremt dette allerede fremgår tydeligt af sammenhængen.

Eksempler:

Jeg har en hund (ubestemt form)
ผมมีหมาตัวหนึ่ง
phŏm mii măa tua nèung

Jeg har tre hunde
ผมมีหมาสามตัว
phŏm mii măa săam tua

Jeg har en (enkelt) hund
ผมมีหมาหนึ่งตัว
phŏm mii măa nèung tua
eller
ผมมีหมาตัวเดียว
phŏm mii măa tua diao

Hunden er stor / Den hund er stor
หมา(ตัวนั้น)ตัวใหญ่
măa (tua nán) tua yài

Hundene er store / De tre hunde er store
หมา(ตัวนั้นสามตัว)ตัวใหญ่
măa (tua nán săam tua) tua yài

Mange hunde er store
หมาหลายตัวตัวใหญ่
măa lăai tua tua yài

Tillægsord

På dansk bøjer vi tillægsord i første, anden og tredje grad (fx stor, større, størst). På thai danner man anden og tredje grad af tillægsordets grundform ved at tilføje henholdsvis กว่า (kwàa; mere) og ที่สุด (thîi-sùt; mest) umiddelbart efter tillægsordet.

Eksempler:

Stor, større, størst
ใหญ่, ใหญ่กว่า, ใหญ่ที่สุด
yài, yài kwàa, yài thîi-sùt

En lille bil
รถคันเล็ก
rót khan lék

Bilen er mindre end huset
รถมันเล็กกว่าบ้าน
rót man lék kwàa bâan

Mit hus er det største hus i byen
บ้านของผมเป็นหลังใหญ่ที่สุดในเมือง
bâan khŏrng phŏm pen lăng yài thîi-sùt nai meuang

Spørgsmål

På dansk danner vi spørgsmål ved hjælp af en række spørgmålsord (hvem, hvad, hvorfor osv.) samt ved at bytte rundt på sætningens grundled og udsagnsled (fx Du kommer i morgen. / Kommer du i morgen?). På thai benytter man sig også af en række spørgsmålsord, der placeres enten først eller sidst i sætningen (se separat lektion om spørgsmålsord). Derimod bytter man på thai ikke om på ordstillingen, når man danner spørgsmål.

Eksempler:

Jeg kommer i morgen.
ผมจะมาพรุ่งนี้
phŏm jà maa phrûng-níi

Kommer du i morgen?
คุณจะมาพรุ่งนี้ไหม
khun jà maa phrûng-níi mái

Liste over ord anvendt i eksemplerne:

Dansk Thai skrift
Lydskrift
en hund หมา măa
at bide กัด kàt
en mand พู้ชาย phûu-chaai
at kaste โยน yoon
en sten หิน hĭn
et barn เด็ก dèk
at være, befinde sig, opholde sig อยู่ yùu
i, indeni ใน nai
en have สวน sŭan
kraft, energi กำลัง kam-lang
en dreng เด็กชาย dèk-chaai
at spise กิน kin
mad อาหาร aa-hăan
en morgen ช้าว cháao
morgenmad อาหารช้าว aa-hăan-cháao
en pige เด็กหญิง dèk-yĭng
vil ske (ord der indikerer fremtid) จะ
at bevæge sig imod, at gå til (i overført betydning) ไป pai
ris, mad ข้าว khâao
sammen กัน kan
(ord der indikerer spørgsmål) ไหม (irregulær stavning) mái
en uge อาทิตย์ aa-thít
næste หน้า nâa
jeg (sagt af mand) ผม phŏm
at skulle ต้อง tông
at gøre, at lave ทำ tham
et arbejde งาน ngaan
at arbejde ทำงาน tham ngaan
at kunne, ord der indikerer datid ได้ dâai
at besøge, at se til หา hăa
en læge หมอ mŏr
i går เมื่อวาน(นี้) mûea-waan(-níi)
allerede, ord der indikerer førnutid แล้ว láaeo
at komme (i overført betydning), ord der indikerer førnutid มา maa
flere, mange หลาย lăai
at have, besidde มี mii
en krop, klassificerings ord for dyr og ting med kroppe ตัว tua
en/et หนึ่ง nèung
tre สาม săam
en enkelt เดียว diao
stor ใหญ่ yài
mere กว่า kwàa
mest ที่สุด thîi-sùt
en bil รถ rót
klassificeringsord for køretøjer og ting med håndtag คัน khan
lille เล็ก lék
den, det มัน man
hus, hjem บ้าน bâan
ord der indikerer ejefald, en ting ของ khŏrng
klassificeringsord for huse og små bygninger หลัง lăng
by, land เมือง meuang
i morgen พรุ่งนี้ phrûng-níi
du, De, I (høflig tiltaleform) คุณ khun