Thai har en række forskellige anmodningsord, der benyttes når man beder andre om noget. Det er vigtigt at lære at benytte disse korrekt, så man ikke fremstår uhøflig og kommanderende. Typisk vil det således være obligatorisk, at man supplerer anmodningen med et eller flere høflighedsord (se lektion herom). Placeringen af anmodningsordet er først i sætningen, mens høflighedsordene placeres sidst i sætningen.
ขอ (khŏr; at bede om, må jeg bede om, ræk mig)
khŏr er det almindelige, høflige anmodningssord, der anvendes generelt i dagligdags samtale, når man beder andre om noget.
Eksempel:
ขอน้ำขวดหนึ่งหน่อยครับ
khŏr náam khùat nùeng nòhj khráp
Må jeg bede om en flaske vand?
หน่อย (nòhj; høflighedsord, vær venlig at)
Høflighedsordet nòhj kan også nogen gange bruges alene, uden brug af egentlige anmodningsord, når man beder nogen om at gøre noget.
Eksempel:
พูดช้า ๆ หน่อยครับ
phûut cháa-cháa nòhj khráp
Vær venlig at tale langsomt
เอา (ao; at tage, giv mig, ræk mig)
ao anvendes i samtale til at bede nogen om at række en noget. Det er mindre høfligt end khŏr, men blødes det op med høflighedsord, kan det sagtens bruges blandt venner. Uden høflighedsord vil det dog opfattes meget uhøfligt og kommanderende.
Eksempel:
เอาเกลือหน่อยครับ (sagt blandt venner)
ao kluea nòhj khráp
Rækker du mig lige saltet?
ช่วย (chûai; at hjælpe, hjælp mig)
chûai benyttes som anmodningsord i daglig samtale, når man beder nogen om at udføre en handling på ens vegne.
Eksempel:
ช่วยเปิดหน้าต่างหน่อยครับ
chûai pòoet nâa-tàang nòhj khráp
Vil du være så venlig at åbne vinduet?
เชิญ (chooen; at invitere, kom indenfor, værsgo)
chooen bruges som anmodningsord i daglig samtale, når man inviterer nogen til at gøre noget eller gå et sted hen. nòhj kan ikke bruges sammen med chooen, men til gengæld er det vigtigt, at man afslutter med enten khráp eller khâ (afhængigt af ens køn), idet det ellers kan få en markant sarkastisk klang.
Eksempel:
เชิญเข้ามานะครับ
chooen khâo maa ná khráp
Vær venlig at komme indenfor
กรุณา (kà-rú-naa; vær venlig at)
kà-rú-naa bruges på samme måde som khŏr, men er mere formelt og høfligt. Det bruges kun sjældent i samtale, men ses hyppigt på skrift, fx på skiltning.
Eksempel (en anmodning man hyppigt ser i Thailand, bl.a. ved indgange til templer):
กรุณาถอดรองเท้า
kà-rú-naa thòrt rorng-tháao
Vær venlig at tage skoene af
โปรด (pròot; en tjeneste, vær venlig at)
pròot fungerer som en mild form for ordre, men på en formel og høflig facon. Det bruges kun yderst sjældent i samtale, men ses/høres af og til i offentlige bekendtgørelser.
Eksempel (en sætning som mange sikkert vil være bekendt med, nemlig den besked man hører, når et af Bangkoks metrotog ankommer til en station):
โปรดใช้ความระมัดระวังขณะก้าวออกจากรถ
pròot chái khwaam rá-mát-rá-wang khà-nà kâao òrk jàak rót
Vær venlig at udvise påpasselighed, når De træder ud af toget (den opmærksomme lytter vil så lægge mærke til, at den besked damen efterfølgende giver på engelsk, faktisk er en lidt anden).