Hjælpeordene kaan (การ) og khwaam (ความ) bruges på thai til at danne navneord udfra udsagnsord og tillægsord, i princippet på samme måde som vi også gør på dansk:
På dansk benytter vi os således af en type navneord (kaldet abstrakte substantiver), der er dannet ud fra tillægsord. Vi danner typisk disse navneord ved at modificere tillægsordene med en endelse, fx -hed (skøn → skønhed), -skab (ond → ondskab) og -de (bred → bredde). På tilsvarende vis kan man på dansk også omdanne udsagnsord til navneord (kaldet verbalsubstantiver), igen typisk ved at modificere udsagnsordene med en endelse, som fx -ing (at spise → spisning), -else (at høre → hørelse), -sel (at køre → kørsel) og -tion (at præsentere → præsentation).
På thai har man den samme type navneordsdannelse udfra tillægsord og udsagnsord, og heldigvis er det meget simplere på thai end på dansk. I stedet for at modificere vha. endelser, benytter man sig nemlig på thai af en række simple og konstante præfikser (dvs. begyndelsesord). De to vigtigste af disse er kaan (การ) og khwaam (ความ), som jeg vil komme nærmere ind på i det følgende. Sidst i lektionen vil jeg desuden nævne en række andre præfikser (og suffikser), man også hyppigt anvender på thai.
Den vigtigste forskel på brugen af kaan og khwaam er, at kaan bruges om aktiviteter/handlinger (fx spisning, hørelse, kørsel), mens khwaam bruges om koncepter/begreber (fx sandhed, ondskab, kærlighed). I visse tilfælde vil man kunne sætte både khwaam og kaan foran et udsagnsord, hvilket dog typisk giver en klar forskel i betydning. Et eksempel på dette er udsagnsordet at drømme, på thai făn (ฝัน). khwaam-făn betyder således en drøm, mens kaan-făn betyder det at drømme (altså selve handlingen).
Præfikset khwaam (ความ)
khwaam (ความ) omdanner udsagnsord og tillægsord til navneord, der udtrykker koncepter eller begreber. På dansk svarer dette til fx omdannelsen af at lyve → en løgn og glad → glæde. khwaam placeres foran et tillægsord eller et udsagnsord, der derved omdannes til et navneord. Selve ordet khwaam betyder mening, som fx i sætningen นั่นไม่ได้ความ (nân mâi dâai khwaam; det giver ikke mening).
Eksempler på brugen af khwaam:
|
Præfikset kaan (การ)
kaan (การ) omdanner udsagnsord til navneord, der beskriver aktiviteter og handlinger, dvs. det at gøre noget. kaan placeres foran udsagnsordet, der derved omdannes til et navneord. På dansk svarer dette til fx omdannelsen af at spise → spisning (det at spise) og at synge → sang (det at synge). I nogle få tilfælde anvendes kaan også som suffiks (dvs. endelsesord; se eksempler nedenfor), ofte med en lille ændring i stavningen, så การ i stedet staves การณ์, men med uændret udtale (i princippet er การ og การณ์ to forskellige ord med hver deres pali/sanskrit herkomst, men for nemheds skyld nævner jeg dem her sammen).
Eksempler på brugen af kaan:
|
Præfikset kham (คำ)
kham (คำ) betyder et ord og bruges som præfiks til at omdanne udsagnsord til navneord, der udtrykker noget talt eller skrevet. I visse tilfælde kan både kham og kaan bruges for det samme udsagnsord, men med variationer i betydningen. Et eksempel på dette er udsagnsordet พูด (phûut; at tale). คำพุด (kham-phûut) betyder således det talte/sagte, som i sætningen คำพุดของเขาไม่สุภาพ (kham-phûut khŏrng kháo mâi sù-pâap; det han sagde var uhøfligt), mens การพูด (kaan-phûut) henviser til det at tale (altså selve handlingen), som i sætningen การพูดไทยไม่ง่าย (kaan-phûut thai mâi ngâai; det at tale thai er ikke let).
Eksempler på brugen af kham:
|
Præfikserne chaao (ชาว) og khon (คน)
chaao (ชาว) betyder en beboer eller indbygger og bruges som præfiks for navneord til at danne nye navneord, der refererer til bl.a. nationalitet og det at bebo et sted. I nogle ganske få tilfælde bruges ordet khon (คน), der betyder person, i stedet for chaao.
Eksempler på brugen af chaao og khon:
|
Præfikset nák (นัก)
nák (นัก) betyder en faglært/lærd person og bruges som præfiks for udsagnsord til at danne navneord, der refererer til personer med professionelle eller kulturelle egenskaber.
Eksempler på brugen af nák:
|
Præfikset châng (ช่าง)
châng (ช่าง; læg mærke til den irregulære stavning: vokallyden er kort, ikke lang) betyder en faglært håndværker og bruges som præfiks for udsagnsord til at danne navneord, der refererer til faglærte personer indenfor håndværk.
Eksempler på brugen af châng:
|
Præfikset phûu (ผู้)
phûu (ผู้) betyder en person og bruges som præfiks for udsagnsord til at danne navneord, der refererer til personer, typisk personer der udfører en handling på midlertidig basis.
Eksempler på brugen af phûu:
|
Præfikset nâa (น่า)
nâa (น่า) har betydningen “værd at…” og bruges som præfiks for udsagnsord til at danne tillægsord, der indikerer at noget er værd at gøre eller at noget bør gøres.
Eksempler på brugen af nâa:
|
Præfikset khîi (ขี้)
khîi (ขี้) betyder egentlig skidt/ekskrement, men har her snarere betydningen “at have tendens til…“. Det bruges som præfiks for udsagnsord og tillægsord til at danne tillægsord, der indikerer negative egenskaber. Det bruges desuden som præfiks for navneord til at danne nye navneord, der refererer til ekskrementer/affaldsstoffer (her er der så tale om sammensatte navneord, da khîi her optræder i sin navneordsform).
Eksempler på brugen af khîi:
|
Præfikset náam (น้ำ)
náam (น้ำ) betyder vand/væske og bruges som præfiks i navneord for ting, der er flydende.
Eksempler på brugen af náam:
|
Præfikset khrûeang (เครื่อง)
khrûeang (เครื่อง) betyder maskine eller motor, og bruges som præfiks i navneord for ting, der er elektriske, mekaniske, eller har en fysisk/praktisk anvendelse.
Eksempler på brugen af khrûeang:
|
Præ- og suffikset jai (ใจ)
jai (ใจ) betyder hjerte og bruges på thai som både præfiks og suffiks i en lang række hyppigt anvendte tillægsord, der typisk refererer til følelser. jai kan i visse tilfælde bruges både som præfiks og suffiks for det samme ord, med store forskelle i betydningen af det resulterende tillægsord, som fx ใจดี (jai-dii; venlig) og ดีใจ (dii-jai; glad).
Eksempler på brugen af jai:
|