Passivform (også kaldet lideform) er en særlig form for sætningskonstruktion, der anvendes hyppigt både på dansk og på thai. På thai benytter man i den forbindelse hjælpeordene thùuk (ถูก) og doon (โดน), der betyder henholdvis korrekt og at ramme (omend de i denne sammenhæng ikke har disse betydninger).
Et eksempel på dansk på brugen af passivform, samt forskellen mellem passiv- og aktivform:
Drengen bliver bidt af hunden (passivform)
Hunden bider drengen (aktivform)
På thai bruges passivform typisk, når der er tale om voldsomme eller ubehagelige begivenheder. Sætningskonstruktionen kan virke en lille smule kringlet i starten, og det kan tage lidt tid at vænne sig til den, men formen er, som sagt, meget hyppigt anvendt på thai, så det kan betale sig at lære den at kende. De to hjælpeord, thùuk og doon, der anvendes til at danne passivform, bruges mere eller mindre i flæng, og de er nogenlunde lige hyppige (thùuk ses måske en anelse oftere end doon).
Passivform dannes på thai ud fra følgende princip:
modtager – thúuk eller doon – den der udfører – udsagnsord
Eksempler på anvendelsen af passivform på thai:
Aktiv:
Hunden bider drengen
หมากัดเด็กชาย
măa kàt dèk-chaai
Passiv:
Drengen blev bidt af hunden
เด็กชายถูกหมากัด
dèk-chaai thùuk măa kàt
(direkte oversat: dreng [thùuk] hund bide)
Aktiv:
Politiet fangede tyven
ตำรวจจับขโมยแล้ว
tam-rùat jàp khà-mooi láaeo
Passiv:
Tyven blev fanget af politiet
ขโมยโดนตำรวจจับแล้ว
khà-mooi doon tam-rùat jàp láaeo
(direkte oversat: tyv [doon] politi fange allerede)
I begge eksempler ovenfor vil passivform foretrækkes på thai, da der er tale om voldsomme/ubehagelige begivenheder. Den aktive form vil være meget sjældent anvendt, selvom den i princippet er mulig.
Passivform kan, som på dansk, også anvendes uden at præcisere hvem/hvad der udfører handlingen, som i følgende eksempel:
Bolden blev sparket
ลูกบอลถูกเตะ
lûuk-born thùuk tè
(direkte oversat: bold [thùuk] sparke)