Er man oprigtigt interesseret i at lære at tale thai, kommer man ikke uden om før eller siden at skulle lære det thailandske skriftsprog. Og selvom det thailandske skriftsprog nok må siges at være en anelse mere kompliceret opbygget end vores eget, er det ikke en uoverkommelig opgave. Den øgede kompleksitet kan måske virke en smule skræmmende i starten, men når man først har forstået systemet bliver det en stor hjælp til indlæringen af sproget. Det thailandske skriftsprog er udviklet specifikt med henblik på at skrive det thailandske sprog, og i modsætning til vores eget skriftsprog er det thailandske skriftsprog meget systematisk opbygget, således at skriften entydigt definerer udtalen. Ved man hvordan et ord staves på thai, kan man (med ganske få undtagelser) udlede nøjagtigt hvordan ordet skal udtales, både hvad angår lyd, vokallængde og tone. Dette er selvsagt en kæmpe fordel, når man skal lære nye ord.
Thai skrives horisontalt fra venstre mod højre, og ligesom vores eget latinske alfabet er det thailandske alfabet fonetisk, dvs. hvert bogstav definerer en lyd, i modsætning til fx det kinesiske skriftsprog og det japanske kanji, hvor hvert tegn i stedet definerer et helt ord. Sætninger skrives “ud i et”, dvs. der skrives ikke mellemrum mellem ord. I stedet benyttes mellemrum til at indikere afslutningen på en sætning eller til pausering, lidt ligesom vores punktum/komma. De manglende mellemrum mellem ordene kan måske virke lidt forvirrende i starten, men efterhånden lærer man at gennemskue, hvor ordene starter og slutter. Dette skyldes bl.a., at visse skrifttegn (ไ, ใ, เ, แ og โ) altid står først i en stavelse, mens andre (า, ำ og ะ) altid markerer afslutningen på en stavelse (med ganske få særlige undtagelser).
Det thailandske alfabet består af 44 konsonanter. To af disse er dog officielt erklæret gammeldags og benyttes ikke længere (årsagen til dette kan læses her). Derudover er der 4 skrifttegn, der er kombinerede konsonanter/vokaler, men igen er to af disse officielt erklæret gammeldags og ude af brug. Samlet set er det altså 44 konsonanttegn, man skal lære. Flere af disse tegn står dog for den samme lyd, således at der i alt defineres 21 forskellige konsonantlyde i alfabetet, inklusiv en stum konsonant. 8 af konsonanterne anvendes kun i ord, der har pali/sanskrit oprindelse.
For at hjælpe skolebørnene med nemmere at lære at huske konsonanterne, er de alle navngivet. Den første del af hver konsonants navn er konsonantlyden selv efterfulgt af endelsen อ (“-or” eller “-ŏr”), og den anden del af navnet er et huskeord, hvori konsonanten indgår (fx กอ ไก่ = kor kài, hvor ไก่ = kài betyder kylling).
Konsonanter:
|
Det thailandske alfabet har ingen egentlige vokaler, i hvert fald ikke på samme måde som i det latinske skriftsprog. Vokallyde defineres i stedet ved en form for tegnsætning, der modificerer konsonanterne og dirigerer dem til en given vokallyd. Til dette formål har det thailandske skriftsprog 15 specielle vokaltegn, der bruges specifikt til at definere vokallyde. Derudover varetager tre af konsonanterne (ย, ว og อ) en sekundær funktion som vokaltegn. En given vokallyd kan bestå af alt fra 0 til 4 af disse vokaltegn, der placeres enten foran, bagefter, ovenover eller nedenunder den konsonant de modificerer. Vokaltegnene kan aldrig stå alene uden at være tilknyttet en konsonant, og uanset hvor de er placeret i forhold til den konsonant de modificerer, udtales de altid efter konsonantlyden. Hvordan kan man så starte en stavelse med en vokallyd? Det kan man, fordi alfabetet, som nævnt ovenfor, også indeholder en stum konsonant, อ. De 18 vokaltegn danner, i forskellige fast definerede kombinationer, i alt 42 vokallyde (officielt kun 32, da 10 af de sammensatte vokallyde ikke officielt medregnes). Dette store antal skyldes, at der skelnes mellem korte og lange vokallyde, samt mellem simple og sammensatte vokallyde (af egentlige simple vokallyde har thai kun 9, hver i en kort og en lang udgave). Nedenstående tabeller lister de vokaltegnskombinationer, der er mulige på thai.
Simple vokallyde (eksemplificeret ved modifikation af den stumme konsonant, อ):
|
Sammensatte vokallyde (eksemplificeret ved modifikation af den stumme konsonant, อ):
|
Udover de ovennævnte konsonanter og vokaltegn, har det thailandske skriftsprog 8 specialtegn. 4 af disse er tonemarkører, der bruges til at dirigere en stavelses tone i en bestemt retning. Ét skrifttegn bruges til at angive, at en konsonant er stum, et andet til at angive, at en stavelses vokallyd skal udtales kort, et tredje til at angive, at et ord eller en sætning skal gentages, og et fjerde til at angive, at et ord eller en sætning er forkortet. Sidstenævnte er især praktisk, når man skal skrive det thailandske navn for landets hovedstad, Bangkok (กรุงเทพ ฯ, krung-thêep), da dette i dets fulde ordlyd består af 137 skrifttegn.
Specialtegn (eksemplificeret ved modifikation af den stumme konsonant, อ):
|
*Man vil som oftest høre forstummermarkøren ์ omtalt som การันต์ (kaa-ran). Men for at være helt korrekt betegner การันต์ faktisk kombinationen af markør og konsonant. Selve markøren hedder formelt ไม้ทัณฑฆาต (máai than-thá-khâat).
Endelig har det thailandske skriftsprog specielle tegn for tallene 0-9, selvom man nutildags hovedsageligt benytter sig af vores egne arabiske taltegn. Man kan dog stadig støde på de traditionelle thailandske taltegn, især i religiøse eller ceremonielle sammenhænge samt på officielle dokumenter, så de er værd at lære.
Tal:
|