lærthai.dk

Familieord er ord som mor, far, moster, farfar osv. Disse er særligt vigtige på thai, da de hyppigt anvendes som personlige stedord (se særskilt lektion om dette emne).

พ่อ (phôr; far)
Bruges om både ens egen og ens ægtefælles/kærestes far. For ekstra høflig tiltale kan man evt. sætte khun foran (คุณพ่อ; khun-phôr).

แม่ (mâae; mor)
Bruges om både ens egen og ens ægtefælles/kærestes mor. For ekstra høflig tiltale kan man evt. sætte khun foran (คุณแม่; khun-mâae).

ลูกชาย (lûuk-chaai; søn)

ลูกสาว (lûuk-săao; datter)

พี่ชาย (phîi-chaai; ældre bror)

พี่สาว (phîi-săao; ældre søster)

น้องชาย (nórng-chaai; yngre bror)

น้องสาว (nórng-săao; yngre søster)

น้า (náa; mors yngre bror eller søster)

อา (aa; fars yngre bror eller søster)

ลุง (lung; fars eller mors ældre bror)

ป้า (pâa; fars eller mors ældre søster)

ปู่ (pùu; farfar)

ตา (taa; morfar)

ย่า (yâa; farmor)

ยาย (yaai; mormor)

หลาน (lăan; nevø/niece/barnebarn)

ลูกพี่ลูกน้อง (lûuk-phîi-lûuk-nórng; fætter/kusine)

Personlige stedord på thai er et relativt komplekst emne. Det skyldes, at der benyttes rigtigt mange forskellige personlige stedord på thai, og at deres anvendelse afhænger af talerens alder, status og relation til den person, der tales til, samt om det er daglig tale eller mere formel tale. På et punkt er thai dog meget simplere end dansk, nemlig ved at der ikke skelnes mellem nominativformen (jeg, du, De, han, hun, den, det, I, de) og akkusativ/dativformen (mig, dig, Dem, ham, hende, den, det, os, jer, dem), samt ved at genitivformen (min, din, hans, hendes, dens, dets, vores, jeres, deres) dannes meget enkelt, nemlig ved at sætte hjælpeordet ของ (khŏrng) foran stedordet.

Som udlænding kan man nøjes med at benytte sig af et relativt begrænset antal af de personlige stedord, som opsummeret i det følgende:

Jeg/mig
For mænd bruges ผม (phŏm) og for kvinder bruges ฉัน (chán; udtales med høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone). I mere uformelle situationer kan man udskifte stedordet med ens navn/kælenavn eller et passende familienavn (se nedenfor). En meget formel og høflig udgave af ฉัน er ดิฉัน (dì-chán), der dog sjældent anvendes i daglig tale.

Du/dig og I/jer
คุณ (khun) bruges om alle disse. Igen kan man evt. udskifte stedordet med personens navn/kælenavn eller et passende familienavn (se nedenfor). khun betyder også hr. og fru/frøken og kan sættes foran personens navn for at danne den høflige tiltaleform, hr. X eller fru/frøken Y. Vær opmærksom på, at på thai bruges fornavnet (evt. kælenavnet) som det høflige tiltalenavn, ikke efternavnet som på dansk. NB! brug ikke khun overfor børn. Brug i stedet หนู (nŭu) eller barnets navn som stedord (se nedenfor). khun er et relativt formelt tiltaleord og vil sjældent anvendes blandt familie og venner. En undtagelse er ens thailandske forældre/svigerforældre, som man, i formelle situationer og hvis man vil være ekstra høflig, kan vælge at tiltale คุณพ่อ (khun-phôr; hr. Far) og คุณแม่ (khun-mâae; fru Mor).

Han/ham, hun/hende og de/dem
เขา (kháo; udtales med høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone) bruges om alle disse, både når man omtaler mænd og kvinder (der skelnes altså ikke mellem han og hun på thai). Som på dansk, kan man udskifte stedordet med personens navn/kælenavn eller et passende familienavn (se nedenfor). kháo bruges desuden ofte i daglig tale (på nærmest slang-agtig vis) i betydningen jeg, men det anbefales nok, at man lader thai’erne om det.

Buddhistiske munke
En vigtig undtagelse af ovenstående er buddhistiske munke, som man tiltaler og omtaler (dvs. både i 2. og 3. person) med det høflige tiltaleord ท่าน (thân). Vær opmærksom på den irregulære stavning. Vokallyden er således kort, ikke lang, som stavningen ellers antyder.

Vi/os
เรา (rao) bruges om vi/os. rao bruges desuden ofte i daglig tale i betydningen jeg.

Brug af navne som personligt stedord
I uformel samtale, dvs. blandt venner og familie, vil man på thai ofte udskifte det personlige stedord med et personnavn. Det kan både være ens eget navn (dvs. i stedet for jeg/mig) og navnet på den man taler til (dvs. i stedet for du/dig). Det kan virke en smule akavet for os, da det på dansk typisk kun er noget man hører små børn gøre, men på thai er det ganske almindeligt, også blandt voksne. Især khun kan godt virke alt for formelt, når man er blandt familie/venner, så der vil man typisk bruge personens navn (typisk kælenavn) som personligt stedord. Hvis man føler behov for at gøre det mere høfligt (uden at det bliver for høfligt), kan man evt. sætte khun foran navnet.

Brug af familieord som personligt stedord
En anden hyppig ting på thai er at bruge et familieord som personligt stedord (se også separat lektion om familieord). Det kan både være overfor familiemedlemmer, men også overfor venner og sågar overfor fremmede. Det kan virke akavet for os, da det på dansk vil virke uhøfligt at omtale en fremmed ældre herre som bedstefar, men på thai er det ganske almindeligt og faktisk en særligt høflig måde at tiltale fremmede på. Det skyldes, at der i Thailand i høj grad følger status med alder, så det er faktisk et tegn på respekt at omtale en fremmed med et familieord, der refererer til en højere alder.

De hyppigst anvendte familieord, der anvendes som stedord for/af fremmede er:

พี่ (phîi; ældre bror/søster). Benyttes om/af personer omkring ens egen alder, men ældre end en selv.

น้อง (nórng; yngre bror/søster). Benyttes om/af personer omkring ens egen alder, men yngre end en selv. I modsætning til phîi er nórng ikke så hyppigt anvendt i daglig tale. Typisk vil man i stedet omtale personen ved hans/hendes kælenavn. Undtagelsen er yngre tjenere i restauranter og ekspedienter i butikker (hvis navn man jo typisk ikke kender), som det er normalt hidkalde med et nórng khráp/kâ.

น้า (náa; mors yngre bror/søster). Benyttes om/af personer omkring ens forældres alder, men yngre end dem. náa vil typisk kun bruges om folk man kender og som man kan placere aldersmæssigt og evt. relatere familiemæssigt.

อา (aa; fars yngre bror/søster). Benyttes om/af personer omkring ens forældres alder, men yngre end dem. aa vil typisk kun bruges om folk man kender og som man kan placere aldersmæssigt og evt. relatere familiemæssigt.

ลุง (lung; fars eller mors ældre bror). Benyttes om/af mænd omkring ens forældres alder, men ældre end dem. lung er hyppigt anvendt overfor både fremmede og familiemæssigt relaterede mænd.

ป้า (pâa; fars eller mors ældre søster). Benyttes om/af kvinder omkring ens forældres alder, men ældre end dem. pâa er hyppigt anvendt overfor både fremmede og familiemæssigt relaterede kvinder.

ปู่ (pùu; farfar). Benyttes om/af mænd omkring ens bedsteforældres alder.

ตา (taa; morfar). Benyttes om/af mænd omkring ens bedsteforældres alder. Overfor fremmede vil ตา være mere normalt at anvende end ปู่.

ย่า (yâa; farmor). Benyttes om/af kvinder omkring ens bedsteforældres alder.

ยาย (yaai; mormor). Benyttes om/af kvinder omkring ens bedsteforældres alder. Overfor fremmede vil ยาย være mere normalt at anvende end ย่า.

ลูก (lûuk; søn/datter). Kan benyttes ved tiltale til samt omtale af ens egne børn.

หนู (nŭu; mus/rotte). Egentlig ikke et familieord, man bør nævnes i denne sammenhæng. Benyttes af børn og yngre kvinder i betydningen jeg/mig overfor personer, der er ældre end dem selv. Benyttes også af voksne som tiltaleform (du/dig) til børn.

For en god, detaljeret gennemgang (på engelsk) af de personlige stedord på thai kan det anbefales at se følgende YouTube klip af Stuart Jay Ray: https://www.youtube.com/watch?v=LIp2CFQuUzA.

Possessive stedord:
Possessive stedord (genitivformen af stedordet) dannes på thai ganske enkelt ved at sætte ordet ของ (khŏrng; betyder ting eller tilhører) foran stedordet. Fx min er ของผม (khŏrng-phŏm) eller ของฉัน (khŏrng-chán), din er ของคุณ (khŏrng-khun), morfars er ของตา (khŏrng-taa) osv.

Udsagnsordene at være og at kunne volder ofte problemer, da de på thai anvendes noget anderledes end på dansk.

At være

Der er to udsagnsord på thai for at være, เป็น (pen) og คือ (khuue). Desuden bruges udsagnsordene อยู่ (yùu; at opholde sig) og มี (mii; at have) også nogle gange i sammenhænge, hvor vi på dansk ville bruge at være.

เป็น (pen) bruges til at forbinde to navneord eller et stedord og et navneord, som fx jeg er en mand. Det kan derimod ikke, som på dansk, bruges til at forbinde et stedord/navneord med et tillægsord, som fx jeg er stor. I sådanne tilfælde udfalder udsagnsordet, som eksemplificeret nedenfor.

Den negative form af เป็น er i denne forbindelse ไม่ใช่ (mâi-châi) og altså ikke, som man måske skulle forvente, ไม่เป็น (mâi-pen; se nedenfor om pen i betydningen at kunne).

คือ (khuue) bruges om to ting/begreber, der er ækvivalente med hinanden eller lig hinanden per definition, svarende til nemlig på dansk.

อยู่ (yùu) bruges i betydningen at være / opholde sig på et sted.

มี (mii) bruges i betydningen at være / findes / eksistere.

Eksempler:

Jeg er en mand
ผมเป็นผู้ชาย
phŏm pen phûu chaai

Jeg er stor
ผมใหญ่
phŏm yài

Jeg er en stor mand
ผมเป็นผู้ชายคนใหญ่
phŏm pen phûu chaai khon yài

Jeg er ikke en kvinde
ผมไม่ใช่ผู้หญิง
phŏm mâi-châi phûu yĭng

Denne blomst er (nemlig) en rose
(ดอกไม้)ดอกนี้คือดอกกุหลาบ
(dork-máai) dork níi khuue dork-kù-làap

Jeg er i Bangkok
ผมอยู่ที่กรุงเทพ ฯ
phŏm yùu thîi krung-thêep

Hvor er der et apotek?
ที่ไหนมีร้านขายยา
thîi-năi mii ráan-khăai-yaa

At kunne / være i stand til

De tre hyppigst anvendte udsagnsord på thai for at kunne / at være i stand til er ได้ (dâai), เป็น (pen) og ไหว (wăi). En fjerde, omend knap så hyppigt forekommende mulighed er สามารถ (săa-mâat).

ได้ (dâai) bruges om at kunne i betydningen at have mulighed for eller tilladelse til.

เป็น (pen; der jo også har betydningen at være, som beskrevet ovenfor) bruges om at kunne i betydningen at have evne eller egenskab til. pen bruges også om sygdomme. Man kan sige, at på thai er man evnen / egenskaben / sygdommen (hvilket vi jo også siger på dansk med fx at være forkølet, men ikke med fx at have influenza).

Den negative form af เป็น er i denne forbindelse ไม่เป็น (mâi-pen) og altså ikke ไม่ใช่ (mâi-châi), som det er tilfældet for เป็น i betydningen at være (se ovenfor).

ไหว (wăi) bruges om at kunne i betydningen at være fysisk i stand til / at have kræfter til.

สามารถ (săa-mâat) bruges om at kunne i betydningen at have evne eller egenskab til, på omtrent samme måde som beskrevet ovenfor for เป็น. Ofte kombineres den med ได้, der placeres sidst i sætningen. สามารถ er en kende mere formel og knap så hyppigt forekommende som เป็น, men men støder dog på den i ny og næ, både i skrift og talesprog. Læg mærke til den irregulære stavning (ร er stum). En hyppig anvendelse af สามารถ er i dens navneordsform (se lektion herom), ความสามารถ (khwaam-săa-mâat), med betydningen en evne eller en egenskab.

Eksempler:

Jeg kan ikke komme med ud og svømme (pga. manglende mulighed eller tilladelse)
ผมไปว่ายนำ้ไม่ได้
phŏm pai wâai-náam mâi dăai

Jeg kan ikke svømme (pga. manglende evne til at svømme)
ผมว่ายนำ้ไม่เป็น
phŏm wâai-náam mâi pen

Jeg kan køre bil (jeg har evnen til at køre bil)
ผมขับรถเป็น
phŏm khàp rót pen

Jeg er forkølet
ผมเป็นหวัด
phŏm pen wàt

Jeg har ikke influenza
ผมไม่เป็นไข้หวัดใหญ่
phŏm mâi pen khâi-wàt-yài

Kan du løfte 100 kg?
คุณยก 100 กีโลไหวไหม
khun yók 100 kii-loo wăi măi

Min kone kan ikke blive gravid
ภรรยาผมไม่สามารถมีลูก(ได้)
phan-rá-yaa phŏm mâi săa-mâat mii lûuk (dâai)

Thai gør brug af en række små høflighedsord, der påhæftes sætninger for at gøre dem mere høflige. De vigtigste er ครับ (khráp), ค่ะ (khâ), คะ (khá), og หน่อย (nòhj). Det er yderst vigtigt at lære at bruge disse ord korrekt, i særdeleshed i mere formelle sammenhænge, da deres brug er afgørende for at sproget får en pæn og høflig tone.

ครับ (khráp; det maskuline høflighedsord)
khráp benyttes af mænd, omend det også hyppigt anvendes af kvinder i uformelle sammenhænge. Det hæftes på sidst i sætninger for at gøre dem mere høflige. Udtalen kan variere, afhængigt af sammenhæng og dialekt. Typisk forsvinder r-lyden således i daglig tale, så ordet i stedet udtales kháp. Vokallyden kan nogen gange høres udtalt lang (kháap; som regel med stum r-lyd), typisk i mere uformelle situationer. ครับ kan bruges som bekræftende svar på et ja/nej spørgsmål. En hyppig afledning af ครับ er ครับผม (khráp-phŏm) med betydningen javel!, typisk som bekræftelse på en ordre eller som et uformelt ja blandt venner.

ค่ะ/คะ (khâ/khá; de to feminine høflighedsord)
khâ og khá benyttes af kvinder og fungerer grundlæggende på samme måde som ครับ. De hæftes på sidst i sætninger for at gøre dem mere høflige. Til forskel fra ครับ findes det feminine høflighedsord dog i to udtalevarianter. คะ (khá; høj tone) benyttes i forbindelse med spørgsmål, mens ค่ะ (khâ; faldende eller lav tone) benyttes i alle andre sammenhænge. Både คะ og ค่ะ høres også til tider (i mere uformelle sammenhænge) udtalt med lang vokallyd (hhv. kháa og khâa).
To alternative udgaver af khâ og khá er henholdsvis จ้ะ (jâ) og จ๊ะ (já), der er meget hyppigt anvendt i daglig tale. De fungerer fuldstændigt som khâ og khá, men er mere uformelle.

หน่อย (nòhj; høflighedsord i forbindelse med anmodninger)
nòhj benyttes af begge køn i forbindelse med anmodninger, typisk efterfulgt af ครับ/ค่ะ. Det får anmodningen til at lyde blødere og mindre som en ordre, lidt på samme måde som at sige Er du venlig at… før en anmodning på dansk.

Eksempler:

Goddag / god morgen / god aften (maskulin udgave)
สวัสดีครับ
sà-wàt dii khráp

Goddag / god morgen / god aften (feminin udgave)
สวัสดีค่ะ
sà-wàt dii khâ

Hvor kommer du fra? (maskulin udgave)
คุณเป็นคนที่ไหนครับ
khun pen khon thîi-năi khráp

Hvor kommer du fra? (feminin udgave)
คุณเป็นคนที่ไหนคะ
khun pen khon thîi-năi khá

Må jeg bede om saltet? (feminin udgave)
ขอเกลือหน่อยค่ะ
khŏr kluea nòhj khâ

Er du venlig at åbne vinduet? (maskulin udgave)
ช่วยเปิดหน้าต่างหน่อยได้ไหมครับ
chûai pòoet nâa-tàang nòhj dâai mái khráp

På dansk danner vi spørgsmålssætninger ved hjælp af diverse spørgmålsord (hvem?, hvad?, hvorfor? osv.) samt ved at bytte rundt på sætningens grundled og udsagnsled (fx Du kommer i morgen. / Kommer du i morgen? og Hunden er stor. / Hvorfor er hunden stor?). På thai benytter man sig på tilsvarende vis også af spørgsmålsord, der placeres enten først eller sidst i sætningen. Derimod bytter man på thai ikke om på ordstillingen, når man danner spørgsmål.

ไหม (mái)
mái bruges til at danne almindelige ja/nej spørgsmål og placeres altid sidst i sætningen. Vær opmærksom på den irregulære stavning. Tonen er således høj, ikke stigende, som stavningen ellers antyder. I dialogtekst (fx i tegneserier) vil ไหม derfor typisk staves มั้ย, for at indikere den korrekte udtale. Bekræftelse på denne type spørgsmål gives ved at gentage udsagnsordet, og afvisning ved brug af ไม่ (mâi) efterfulgt af udsagnsordet.

Eksempler:

Kommer du i morgen?
คุณจะมาพรุ่งนี้ไหม
khun jà maa phrûng-níi mái

Ja (jeg kommer i morgen)
มา
maa

Nej (jeg kommer ikke i morgen)
ไม่มา
mâi maa

หรือ/หรือเปล่า (rúe/rúe-plàao; eller hvad?)
rúe og rúe-plàao bruges til at danne almindelige ja/nej spørgsmål og placeres altid sidst i sætningen. หรือ betyder eller og เปล่า betyder tom. rúe-plàao svarer til eller hvad? på dansk. Vær igen opmærksom på den irregulære stavning. Tonen er høj og kort, ikke lang og stigende, som stavningen ellers antyder. หรือ staves således typisk รึ (med udtalen rúe) eller eventuelt เหรอ (med udtalen rŏoe) i dialogtekst. Bekræftelse og afvisning gives på samme måde som for mái (se ovenfor).

Eksempel:

Kommer du i morgen, eller hvad?
คุณจะมาพรุ่งนี้หรือ(เปล่า)
khun jà maa phrûng-níi rúe(-plàao)

ใช่ไหม (châi-mái; ikke sandt? / eller hvad?)
châi-mái bruges til at stille bekræftende, retoriske ja/nej spørgsmål, dvs. hvor svaret typisk er forventet på forhånd. châi-mái placeres altid sidst i sætningen. En alternativ version med omtrent samme betydning er ไม่ใช่หรือ (mâi-châi-rúe; eller hvad?). Bekræftelse på denne type spørgsmål svares med ใช่ (châi; ja) og afvisning med ไม่ใช่ (mâi-châi; nej).

Eksempler:

Du kommer i morgen, ikke sandt?
คุณจะมาพรุ่งนี้ใช่ไหม
khun jà maa phrûng-níi châi-mái

Du kommer da i morgen, eller hvad?
คุณจะมาพรุ่งนี้ไม่ใช่หรือ
khun jà maa phrûng-níi mâi-châi-rúe

Ja (jeg kommer i morgen)
ใช่
châi

Nej (jeg kommer ikke i morgen)
ไม่ใช่
mâi-châi

อะไร (à-rai; hvad?)
à-rai betyder hvad? og placeres typisk sidst i sætningen.

Eksempel:

Hvad hedder du?
คุณชื่ออะไร
khun chûue à-rai

อันไหน (an năi; hvilken?)
an-năi betyder hvilken? og placeres typisk sidst i sætningen. an kan udskiftes med andre klassificeringsord, alt afhængigt af sammenhængen.

Eksempler:

Hvilken vil du have? (generelt for et hvilket som helst objekt)
เอาอันไหน
ao an năi

Hvilken trøje vil du have?
เอาเสื้อตัวไหน
ao sûea tua năi

ใคร (khrai; hvem?)
khrai betyder hvem? og kan placeres både først og sidst i en sætning.

Eksempler:

Hvem er han?
เขาคือใคร
kháo khuue khrai

Hvem kom først?
ใครมาเป็นคนแรก
khrai maa pen khon râaek

ทำไม (tham-mai; hvorfor?)
tham-mai betyder hvorfor? og kan placeres både først og sidst i en sætning. En anden mulighed for hvorfor? er เพราะอะไร (phróh à-rai; placeres sidst i sætningen; betyder direkte oversat af hvilken grund?).

Eksempler:

Hvorfor er du kommet?
คุณมาทำไม
khun maa tham-mai

Hvorfor er du kommet?
ทำไมคุณมา
tham-mai khun maa

Af hvilken grund er du kommet?
คุณมาเพราะอะไร
khun maa phróh à-rai

เมื่อไร (mûea-rai; hvornår?)
mûea-rai betyder hvornår? og placeres typisk sidst i en sætning, men kan også stå først i sætningen, når der er tale om en hændelse i fremtiden.

Eksempler:

Hvornår mødte du ham sidst?
คุณเจอเขาครั้งที่แล้วเมื่อไร
khun jooe kháo khráng thîi láaeo mûea-rai

Hvornår kommer han?
เมื่อไรเขาจะมา
mûea-rai kháo jà maa

ที่ไหน (thîi-năi; hvor?)
thîi-năi betyder hvor? og placeres typisk sidst i sætningen, men kan også i nogen tilfælde stå først i sætningen.

Eksempler:

Hvor bor du?
คุณอยู่ที่ไหน
khun yùu thîi-năi

Hvor er der et apotek?
ที่ไหนมีร้านขายยา
thîi-năi mii ráan khăai yaa

เท่าไร (thâo-rai; hvor meget?)
thâo-rai betyder hvor meget? og placeres sidst i sætningen.

Eksempel:

Hvor meget koster det?
ราคาเท่าไร
raa-khaa thâo-rai

กี่อัน (kìi an; hvor mange?)
kìi an betyder hvor mange? og placeres sidst i sætningen. an kan udskiftes med andre klassificeringsord, alt afhængigt af hvilket navneord der henvises til.

Eksempler:

Hvor mange vil du have? (generelt for et hvilket som helst objekt)
เอากี่อัน
ao kìi an

Hvor mange trøjer vil du have?
เอาเสื้อกี่ตัว
ao sûea kìi tua

อย่างไร (yàang-rai; hvordan?, hvorledes?)
yàang-rai betyder hvordan? eller hvorledes? og placeres sidst i sætningen.

Eksempel:

Hvordan er du kommet hertil?
คุณมาถึงที่นี่อย่างไร
khun maa thŭeng thîi-nîi yàang-rai

Det følgende er en basal introduktion til sætningskonstruktion på thai for begyndere. I bunden af siden findes en liste over de ord, der er anvendt i eksemplerne.

Ordenes rækkefølge

Ordenes rækkefølge på thai er grundlæggende den samme som på dansk, nemlig generelt på formen grundled-udsagnsled-genstandsled.

Eksempler:

Hunden bider
หมากัด
măa kàt

Manden kaster en sten
พู้ชายโยนหิน
phûu-chaai yoon hĭn

Barnet er i haven
เด็กอยู่ในสวน
dèk yùu nai sŭan

Bøjning

På dansk bøjer vi udsagnsord, navneord og tillægsord, dvs. vi ændrer på selve ordenes form for at indikere udsagnsordenes tid (nutid, datid, førnutid, osv.), navneordenes form (ental/flertal/bestemt/ubestemt) samt tillægsordenes grad (første/anden/tredje grad, fx stor, større, størst). På thai er dette meget simplere, idet man på thai slet ikke benytter sig af ordbøjning. For både udsagnsord, navneord og tillægsord gælder det således, at hvert ord kun eksisterer i en form, hvilket selvsagt er en stor fordel når man skal lære thai, da man for hvert udsagnsord, navneord og tillægsord kun behøver at lære et enkelt ord. I stedet for at ændre på selve ordenes form benytter man sig på thai af systematiske ændringer i sætningskonstruktionen ved brug af diverse hjælpeord, som beskrevet kort i det følgende:

Udsagnsord

Nutid på thai er basalformen, skrevet uden brug af hjælpeord. Man kan dog præcisere at en handling er igangværende (dvs. sker lige nu), ved at koble hjælpeordene กำลัง (kam-lang) og/eller อยู่ (yùu) til udsagnsordet, svarende til lang tillægsform på dansk (fx. gående, spisende, dansende). kam-lang placeres altid umiddelbart før udsagnsordet, mens yùu placeres sidst i sætningen. Der er små nuancer til forskel på om man bruger kam-lang eller yùu – eller eventuelt begge ord – til at indikere at handlingen er igangværende. Det hyppigste er dog at bruge yùu alene eller eventuelt at bruge både kam-lang og yùu, mens det at bruge kam-lang alene er mere sjældent.

Eksempler:

Drengen spiser morgenmad
เด็กชายกินอาหารช้าว
dèk-chaai kin aa-hăan-cháao

Pigen spiser morgenmad (hvor det præciseres, at handlingen sker lige nu)
เด็กหญิง(กำลัง)กินอาหารช้าวอยู่
dèk-yĭng (kam-lang) kin aa-hăan-cháao yùu

Fremtid indikeres ved brug af ordet จะ (jà), der har betydningen vil ske. jà placeres umiddelbart før det udsagnsord, det knytter sig til. Som på dansk kan man desuden benytte sig af ord som i morgen, i næste uge osv. for at indikere fremtid.

Eksempler:

Skal vi tage ud og spise?
จะไปกินข้าวกันไหม
jà pai kin khâao kan mái

I næste uge skal jeg arbejde
อาทิตย์หน้าผมจะต้องทำงาน
aa-thít nâa phŏm jà tông tham ngaan

Datid kan indikeres ved brug af ordet ได้ (dâai; betyder egentlig at kunne, men har i denne sammenhæng ikke denne betydning). For at indikere datid placeres dâai umiddelbart før det udsagnsord, det knytter sig til. På thai er det dog mere hyppigt at indikere at noget allerede er sket, ved enten at benytte sig af ord som i går, i sidste uge osv. (hvorved dâai typisk udelades) eller ved i stedet benytte sig af førnutidsformen (se nedenfor).

Eksempler:

Jeg var hos lægen
ผมได้ไปหาหมอ
phŏm dâai pai hăa mŏr

I går var jeg hos lægen
เมื่อวานนี้ผม(ได้)ไปหาหมอ
mûea-waan-níi phŏm (dâai) pai hăa mŏr

Førnutid er den hyppigste måde på thai at indikere at noget allerede er sket og dannes ved at enten at tilføje ordet แล้ว (láaeo; allerede) eller ordet มา (maa; at komme) eller eventuelt kombinationen มาแล้ว (maa-láaeo) sidst i sætningen. láaeo bruges generelt om handlinger, der er sket. maa og maa-láaeo bruges til at indikere, at bevægelse fra et sted til et andet har fundet sted efter at handlingen er fuldført.

Eksempler:

Jeg har spist
ผมกินข้าวแล้ว
phŏm kin khâao láaeo

Jeg har været ude og spise (og er vendt tilbage igen)
ผมไปกินข้าวมา(แล้ว)
phŏm pai kin khâao maa (láaeo)

Navneord

På dansk bøjer vi navneord i ental og flertal (fx en hund, to hunde) samt i bestemt og ubestemt form (fx en hund, hunden/hundene). Som nævnt ovenfor har hvert navneord kun en form på thai. Skelnen mellem ental og flertal samt bestemt og ubestemt form foregår på thai ved brug af såkaldte klassificeringsord (se særskilt lektion om dette emne), samt via ændringer i sætningskonstruktionen. Ordet หลาย (lăai; flere) kan også bruges til at indikere flertal. Man kan på thai også vælge helt at udelade præciseringen af om det er ental eller flertal samt ubestemt eller bestemt form, såfremt dette allerede fremgår tydeligt af sammenhængen.

Eksempler:

Jeg har en hund (ubestemt form)
ผมมีหมาตัวหนึ่ง
phŏm mii măa tua nèung

Jeg har tre hunde
ผมมีหมาสามตัว
phŏm mii măa săam tua

Jeg har en (enkelt) hund
ผมมีหมาหนึ่งตัว
phŏm mii măa nèung tua
eller
ผมมีหมาตัวเดียว
phŏm mii măa tua diao

Hunden er stor / Den hund er stor
หมา(ตัวนั้น)ตัวใหญ่
măa (tua nán) tua yài

Hundene er store / De tre hunde er store
หมา(ตัวนั้นสามตัว)ตัวใหญ่
măa (tua nán săam tua) tua yài

Mange hunde er store
หมาหลายตัวตัวใหญ่
măa lăai tua tua yài

Tillægsord

På dansk bøjer vi tillægsord i første, anden og tredje grad (fx stor, større, størst). På thai danner man anden og tredje grad af tillægsordets grundform ved at tilføje henholdsvis กว่า (kwàa; mere) og ที่สุด (thîi-sùt; mest) umiddelbart efter tillægsordet.

Eksempler:

Stor, større, størst
ใหญ่, ใหญ่กว่า, ใหญ่ที่สุด
yài, yài kwàa, yài thîi-sùt

En lille bil
รถคันเล็ก
rót khan lék

Bilen er mindre end huset
รถมันเล็กกว่าบ้าน
rót man lék kwàa bâan

Mit hus er det største hus i byen
บ้านของผมเป็นหลังใหญ่ที่สุดในเมือง
bâan khŏrng phŏm pen lăng yài thîi-sùt nai meuang

Spørgsmål

På dansk danner vi spørgsmål ved hjælp af en række spørgmålsord (hvem, hvad, hvorfor osv.) samt ved at bytte rundt på sætningens grundled og udsagnsled (fx Du kommer i morgen. / Kommer du i morgen?). På thai benytter man sig også af en række spørgsmålsord, der placeres enten først eller sidst i sætningen (se separat lektion om spørgsmålsord). Derimod bytter man på thai ikke om på ordstillingen, når man danner spørgsmål.

Eksempler:

Jeg kommer i morgen.
ผมจะมาพรุ่งนี้
phŏm jà maa phrûng-níi

Kommer du i morgen?
คุณจะมาพรุ่งนี้ไหม
khun jà maa phrûng-níi mái

Liste over ord anvendt i eksemplerne:

Dansk Thai skrift Lydskrift en hund หมา măa at bide กัด kàt en mand พู้ชาย phûu-chaai at kaste โยน yoon en sten หิน hĭn et barn เด็ก dèk at være, befinde sig, opholde sig อยู่ yùu i, indeni ใน nai en have สวน sŭan kraft, energi กำลัง kam-lang en dreng เด็กชาย dèk-chaai at spise กิน kin mad อาหาร aa-hăan en morgen ช้าว cháao morgenmad อาหารช้าว aa-hăan-cháao en pige เด็กหญิง dèk-yĭng vil ske (ord der indikerer fremtid) จะ jà at bevæge sig imod, at gå til (i overført betydning) ไป pai ris, mad ข้าว khâao sammen กัน kan (ord der indikerer spørgsmål) ไหม (irregulær stavning) mái en uge อาทิตย์ aa-thít næste หน้า nâa jeg (sagt af mand) ผม phŏm at skulle ต้อง tông at gøre, at lave ทำ tham et arbejde งาน ngaan at arbejde ทำงาน tham ngaan at kunne, ord der indikerer datid ได้ dâai at besøge, at se til หา hăa en læge หมอ mŏr i går เมื่อวาน(นี้) mûea-waan(-níi) allerede, ord der indikerer førnutid แล้ว láaeo at komme (i overført betydning), ord der indikerer førnutid มา maa flere, mange หลาย lăai at have, besidde มี mii en krop, klassificerings ord for dyr og ting med kroppe ตัว tua en/et หนึ่ง nèung tre สาม săam en enkelt เดียว diao stor ใหญ่ yài mere กว่า kwàa mest ที่สุด thîi-sùt en bil รถ rót klassificeringsord for køretøjer og ting med håndtag คัน khan lille เล็ก lék den, det มัน man hus, hjem บ้าน bâan ord der indikerer ejefald, en ting ของ khŏrng klassificeringsord for huse og små bygninger หลัง lăng by, land เมือง meuang i morgen พรุ่งนี้ phrûng-níi du, De, I (høflig tiltaleform) คุณ khun

Sekund = วินาที (wí-naa-thii)
Minut = นาที (naa-thii)
Time = ชั่วโมง (chûa-moong)
Dag = วัน (wan)
Uge = อาทิตย์ (aa-thít) eller สัปดาห์ (sàp-daa)
Måned = เดือน (duean)
År = ปี (pii)
Weekend = วันเสาร์อาทิตย์ (wan-săo-aa-thít) eller วันสุดสัปดาห์ (wan-sùt-sàp-daa)
Fridag = วันหยุด (wan-yùt)
I dag = วันนี้ (wan-níi)
I morgen = พรุ่งนี้ (phrûng-níi)
I overmorgen = วันมะรืนนี้ (wan-má-ruuen-níi)
I går = เมื่อวานนี้ (mûea-waan-níi)
I forgårs = เมื่อวานชืน (mûea-waan-suuen)

Ugedagene på thai:

Ugedagene på thai er navngivet efter syv himmellegemer.

Ugedag Thai skrift Lydskrift Betydning Mandag วันจันทร์ wan-jan månedag Tirsdag วันอังคาร wan-ang-khaan marsdag Onsdag วันพุธ wan-phút merkurdag Torsdag วันพฤหัส(สบดี) Sidste led udelades normalt i daglig tale wan-phá-rúe-hàt(-sà-bor-dii) jupiterdag Fredag วันศุกร์ wan-sùk venusdag Lørdag วันเสาร์ wan-săo saturndag Søndag วันอาทิตย์ wan-aa-thít soldag

Månederne på thai:

De tolv måneders navne er afledt af sanskrit-navnene for de tolv astrologiske stjernetegn.

Måneder med 31 dage ender på คม (khom), måneder med 30 dage ender på ยน (yon), og februar ender på พันธ์ (phan). Denne sidste stavelse i hver måned udelades typisk i daglig tale.

Måned Thai skrift Lydskrift Forkortelse Betydning Januar มกรา(คม) mók-kà-raa(-khom) ม.ค. stenbuk (มกร) Februar กุมภา(พันธ์) kum-phaa(-pan) ก.พ. vandmand (กุมภ์) Marts มีนา(คม) mii-naa(-khom) มี.ค. fisk (มีน) April เมษา(ยน) mee-săa(-yon) เม.ย. vædder (เมษ) Maj พฤษภา(คม) phrúet-sà-phaa(-khom) พ.ค. tyr (พฤษภ) Juni มิถุนา(ยน) mí-thù-naa(-yon) มิ.ย. tvilling (มิถุน) Juli กรกฎา(คม) kà-rá-kà-daa(-khom) ก.ค. krebs (กรกฎ) August สิงหา(คม) sĭng-hăa(-khom) ส.ค. løve (สิงห์) September กันยา(ยน) kan-yaa(-yon) ก.ย. jomfru (กันย์) Oktober ตุลา(คม) tù-laa(-khom) ต.ค. vægt (ตุล) November พฤศจิกา(ยน) phrúet-sà-jì-kaa(-yon) พ.ย. skorpion (พฤศจิก) December ธันวา(คม) than-waa(-khom) ธ.ค. skytte (ธนู)

Farve = สี (sĭi)
Mørk farve = สีเข้ม (sĭi khêm)
Lys farve = สีอ่อน (sĭi òrn)
At male = ทาสี (thaa sĭi)
Maling = สีทา (sĭi-thaa)

Snakker man om farven i sig selv medtages ordet สี (sĭi), fx สีดำ (sĭi dam = sort farve). Bruges farven derimod som tillægsord til at kvalificere et navneord, udelades สี, fx หมาตัวดำ (măa tua dam = en sort hund).

Nedenstående tabel lister farverne på thai.

Farve Thai skrift Lydskrift hvid (สี)ขาว (sĭi) khăao sort (สี)ดำ (sĭi) dam rød (สี)แดง (sĭi) daaeng gul (สี)เหลือง (sĭi) lŭeang grøn (สี)เขียว (sĭi) khĭao blå (ikke lyseblå) (สี)น้ำเงิน(เข้ม) (sĭi) náam-ngoen (khêm) lyseblå (สี)ฟ้า(อ่อน) (sĭi) fáa (òrn) brun (สี)น้ำตาน (sĭi) náam taan orange (สี)ส้ม (sĭi) sôm lilla (สี)ม่วง (sĭi) muang lyserød/pink (สี)ชมพู (sĭi) chom-phuu grå (สี)เทา (sĭi) thao sølvfarvet (สี)เงิน (sĭi) ngoen guldfarvet (สี)ทอง (sĭi) thorng

Man har på thai to måder at angive tid på: et officielt system, samt et system der bruges i daglig tale. Det officielle system anvendes hovedsageligt i formelle sammenhænge, som fx på invitationer, i officielle dokumenter og på TV.

Det officielle system
I det officielle system deles uret op i 24 timer, som vi kender det fra dansk, fx kl. 5, kl. 14.30, kl. 23.45, osv.

Timer angives med นาฬีกา (naa-lí-kaa; klokke, ur) og minutter med นาที (naa-thii; minut).

Formatet er:
x นาฬีกา (y นาที)
x naa-lí-kaa (y naa-thii)
hvor x er antal timer og y er antal minutter.

Eksempler:

09.00
เก้านาฬีกา
kâao naa-lí-kaa

23.00
ยี่สิบสามนาฬีกา
yîi-sìp-săam naa-lí-kaa

05.16
ห้านาฬีกาสิบหกนาที
hâa naa-lí-kaa sìp-hòk naa-thii

14.55
สิบสี่นาฬีกาห้าสิบห้านาที
sìp-sìi naa-lí-kaa hâa-sìp-hâa naa-thii

Tidssystem anvendt i daglig tale
Det system, der bruges til tidsangivelse i daglig tale, er ret forskelligt fra det vi bruger på dansk. I stedet for at uret er delt op i 2 gange 12 timer, er uret på thai delt op i 4 gange 6 timer. Så når en thai siger “hâa moong cháao” (direkte oversat “klokken 5 morgen”) svarer det faktisk til klokken 11 om formiddagen. Ordet cháao (morgen) henviser nemlig til det ur, der går fra kl. 06-12. Systemet kompliceres yderligere af, at nogle timeslag har mere end et navn, som man er nødt til at lære udenad, da disse navne bruges i flæng.

Følgende ord anvendes i forbindelse med tidsangivelser i daglig tale (se også eksempler nedenfor):

ตี (tii; at slå). Anvendes om timerne fra 01-05.
โมง (moong; tid/klokke). Anvendes om timerne 06-11 samt 13-23.
เช้า (cháao; morgen). Anvendes om timerne 06-11.
เที่ยงวัน (thîang-wan; middag). Ordet วัน (wan), der betyder dag, udelades ofte.
บ่าย (bàai; eftermiddag). Anvendes om timerne 13-16.
เย็น (yen; aften). Anvendes om timerne 17-18.
ทุ่ม (thûm; at kaste ned). Anvendes om timerne 19-24.
เที่ยงคืน (thîang-khuuen; midnat). Ordet คืน (khuuen) betyder nat.
นาที (naa-thii; minut).
อีก (ìik; mere, yderligere, endnu). Bruges til at angive minutter inden et timetal (svarende til det danske “i” i tidsangivelsen “10 minutter i 8″).
จะ (jà; et ord der indikerer fremtid). Bruges sammen med อีก til at angive minutter inden et timetal.
ครึ่ง (khrûeng; halv). Bruges om halve timer.

Følgende tabel lister de hele timetal (ord i parentes udelades ofte i daglig tale):

Time Thai skrift Lydskrift 01 ตีหนึ่ง tii-nùeng 02 ตีสอง tii-sŏrng 03 ตีสาม tii-săam 04 ตีสี่ tii-sìi 05 ตีห้า tii-hâa 06 หกโมงเช้า hòk-moong-cháao 07 เจ็ดโมงเช้า eller หนึ่งโมงเช้า jèt-moong-cháao eller nùeng-moong-cháao 08 แปดโมงเช้า eller สองโมงเช้า pàaet-moong-cháao eller sŏrng-moong-cháao 09 เก้าโมงเช้า eller สามโมงเช้า kâao-moong-cháao eller săam-moong-cháao 10 สิบโมงเช้า eller สี่โมงเช้า sìp-moong-cháao eller sìi-moong-cháao 11 สิบเอ็ดโมงเช้า eller ห้าโมงเช้า sìp-èt-moong-cháao eller hâa-moong-cháao 12 middag เที่ยง(วัน) thîang(-wan) 13 บ่ายโมง eller บ่ายหนึ่ง bàai-moong eller bàai-nùeng 14 บ่ายสอง(โมง) bàai-sŏrng(-moong) 15 บ่ายสาม(โมง) bàai-săam(-moong) 16 บ่ายสี่(โมง) eller สี่โมง(เย็น) bàai-sìi(-moong) eller sìi-moong(-yen) 17 ห้าโมง(เย็น) hâa-moong(-yen) 18 หกโมง(เย็น) hòk-moong(-yen) 19 ทุ่มหนึ่ง eller หนึ่งทุ่ม thûm-nùeng eller nùeng-thûm 20 สองทุ่ม sŏrng-thûm 21 สามทุ่ม săam-thûm 22 สี่ทุ่ม sìi-thûm 23 ห้าทุ่ม hâa-thûm 24 midnat เที่ยงคืน eller หกทุ่ม thîang-khuuen eller hòk-thûm

For minutter over et timetal er formatet:
(timetal fra tabellen) y นาที
(timetal fra tabellen) y naa-thii
hvor y er antal minutter.

For minutter i et timetal er formatet:
อีก y นาทีจะ (timetal fra tabellen)
ìik y naa-thii jà (timetal fra tabellen)
hvor y er antal minutter.

Eksempler:
Halv tre om eftermiddagen
บ่ายสองครึ่ง
bàai-sŏrng-khrûeng

Kvart over ti om formiddagen
สิบโมงเช้าสิบห้านาที eller สี่โมงเช้าสิบห้านาที
sìp-moong-cháao sìp-hâa naa-thii eller sìi-moong-cháao sìp-hâa naa-thii

25 minutter i 4 om natten
อีกยี่สิบห้านาทีจะตีสี่
ìik yîi-sìp-hâa naa-thii jà tii-sìi

Et minut i 8 om aftenen
อีกหนึ่งนาทีจะสองทุ่ม
ìik nùeng naa-thii jà sŏrng-thûm

Klassificeringsord er ord der bruges når man vil kvantificere eller kvalificere navneord. Det er et koncept vi også har på dansk, omend vi kun bruger det i begrænset omfang. Eksempler på klassificeringsord på dansk er ord som flok (en flok høns), stykke (et stykke papir), og par (et par sko).

Til forskel fra på dansk, hvor klassificeringsord kun benyttes i begrænset omfang, er de på thai meget anvendt. Alle navneord har et klassificeringsord tilknyttet, og det er obligatorisk at benytte disse klassificeringsord når man vil angive antal eller tilføje et tillægsord. Man kan fx ikke bare sige en sort hund, som på dansk, ved at knytte tillægsordet (sort) direkte til navneordet (hund). Man er på thai nødt til at bruge klassificeringsordet for hund og knytte tillægsordet dertil i stedet. Det er således absolut nødvendigt at lære hvilke klassificeringsord, der anvendes for hvilke navneord.

Det generelle format for tillægsord er: navneord + klassificeringsord + tillægsord.

Det generelle format for talord er: navneord + talord + klassificeringsord.

Er der både et talord og et tillægsord er formatet: navneord + klassificeringsord + tillægsord + talord + klassificeringsord.

For eksempel: hund er หมา (măa), klassificeringsordet for hund er ตัว (tua, betyder krop), og sort er ดำ (dam).
“Sort hund” er หมาตัวดำ (măa tua dam) eller direkte oversat “hund krop sort”.
“Tre hunde” er หมาสามตัว (măa săam tua) eller direkte oversat “hund tre kroppe”.
“Tre sorte hunde” er หมาตัวดำสามตัว (măa tua dam săam tua) eller direkte oversat “hund krop sort tre kroppe”.

Andre eksempler:
En vigtig bog
หนังสือเล่มสำคัญ
năng-sŭue (bog) lêm (klassificeringsord for bl.a. bøger) săm-kan (vigtig)

To mænd
ผู้ชายสองคน
phûu-chaai (mand) sŏrng (to) kon (klassificeringsord for personer)

Tre store huse
บ้านหลังใหญ่สามหลัง
bâan (hus) lăng (klassificeringsord for bygninger) yài (stor) săam (tre) lăng

Et vigtigt og nyttigt klassificeringsord er อัน (an), der bruges for navneord uden kendt klassificeringsord. Det kan desuden bruges som erstatning i nødstilfælde, hvor man ikke kan huske det korrekte klassificeringsord.

Nedenstående tabel lister nogle af de vigtigste klassificeringsord samt eksempler på de navneord og grupper af navneord, de knytter sig til:

Klassificeringsord (Thai skrift) Lydskrift Eksempler på navneord det knyttes til อัน an generelt klassificeringsord, benyttes for navneord uden kendt klassificeringsord samt for små objekter คน khon personer, mennesker (undtagen buddhistiske munke og royale personer; se nedenfor) รูป rûup buddhistiske munke, fotografier พระองค์ phrá-ong royale personer องค์ ong buddhastatuer, amuletter ตัว tua dyr, ting med krop/arme/ben (borde, stole, trøjer, bukser, bogstaver, dukker, cigaretter) คัน khan køretøjer (biler, cykler, motorcykler), ting med håndtag (paraplyer, fiskestænger, skeer, gafler, men ikke knive) เล่ม lêm flade/spidse/skarpe objekter (bøger, magasiner, knive, nåle, stearinlys, kamme, sakse, økser) คู่ khûu par af ting/personer/dyr fx par sko, par handsker (men ikke par bukser) ฉบับ chà-bàp dokumenter, aviser, breve (men ikke blanke stykker papir) ใบ bai runde/flade/hule/tomme objekter (tomme drikkeglas/kopper, frugter, tomme tallerkner, tomme flasker, tomme kasser, tomme poser, æg, blanke stykker papir, beholdere, blade på træer, billetter, puder) แก้ว kâaeo fyldte drikkeglas af fx vand/øl/vin ถ้วย thûai fyldte kopper af fx te/kaffe จาน jaan fyldte tallerkner af mad ลูก lûuk børn/unger af mennesker og dyr, bjerge, runde objekter (bolde, frugter) หลัง lăng huse, mindre bygninger, telte, myggenet โรง roong større bygninger (hospitaler, hoteller, fabrikker, biografer) ผืน phŭuen stykker af stof (håndklæder, tæpper, lagner) แห่ง hàeng steder เครื่อง khrûeang elektriske/mekaniske maskiner og apparater (radioer, fjernsyn, computere, køleskabe) ชิ้น chín skiver af brød/kød, småkager, stykker af stof ชุด chút sæt af tøj ต้น tôn træer, pæle ลำ lam lange objekter (både, skibe, fly) ซอง sorng konvolutter สาย săai veje, floder, kanaler, togskinner บาน baan vinduer, døre, spejle เม็ด mét piller, korn, ædelsten ฝูง fŭung flokke af dyr กล่อง klòhng pakker, gaver เส้น sên tråde, halskæder, slipse, hår, veje, dæk