Personlige stedord på thai er et relativt komplekst emne. Det skyldes, at der benyttes rigtigt mange forskellige personlige stedord på thai, og at deres anvendelse afhænger af talerens alder, status og relation til den person, der tales til, samt om det er daglig tale eller mere formel tale. På et punkt er thai dog meget simplere end dansk, nemlig ved at der ikke skelnes mellem nominativformen (jeg, du, De, han, hun, den, det, I, de) og akkusativ/dativformen (mig, dig, Dem, ham, hende, den, det, os, jer, dem), samt ved at genitivformen (min, din, hans, hendes, dens, dets, vores, jeres, deres) dannes meget enkelt, nemlig ved at sætte hjælpeordet ของ (khŏrng) foran stedordet.
Som udlænding kan man nøjes med at benytte sig af et relativt begrænset antal af de personlige stedord, som opsummeret i det følgende:
Jeg/mig
For mænd bruges ผม (phŏm) og for kvinder bruges ฉัน (chán; udtales med høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone). I mere uformelle situationer kan man udskifte stedordet med ens navn/kælenavn eller et passende familienavn (se nedenfor). En meget formel og høflig udgave af ฉัน er ดิฉัน (dì-chán), der dog sjældent anvendes i daglig tale.
Du/dig og I/jer
คุณ (khun) bruges om alle disse. Igen kan man evt. udskifte stedordet med personens navn/kælenavn eller et passende familienavn (se nedenfor). khun betyder også hr. og fru/frøken og kan sættes foran personens navn for at danne den høflige tiltaleform, hr. X eller fru/frøken Y. Vær opmærksom på, at på thai bruges fornavnet (evt. kælenavnet) som det høflige tiltalenavn, ikke efternavnet som på dansk. NB! brug ikke khun overfor børn. Brug i stedet หนู (nŭu) eller barnets navn som stedord (se nedenfor). khun er et relativt formelt tiltaleord og vil sjældent anvendes blandt familie og venner. En undtagelse er ens thailandske forældre/svigerforældre, som man, i formelle situationer og hvis man vil være ekstra høflig, kan vælge at tiltale คุณพ่อ (khun-phôr; hr. Far) og คุณแม่ (khun-mâae; fru Mor).
Han/ham, hun/hende og de/dem
เขา (kháo; udtales med høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone) bruges om alle disse, både når man omtaler mænd og kvinder (der skelnes altså ikke mellem han og hun på thai). Som på dansk, kan man udskifte stedordet med personens navn/kælenavn eller et passende familienavn (se nedenfor). kháo bruges desuden ofte i daglig tale (på nærmest slang-agtig vis) i betydningen jeg, men det anbefales nok, at man lader thai’erne om det.
Buddhistiske munke
En vigtig undtagelse af ovenstående er buddhistiske munke, som man tiltaler og omtaler (dvs. både i 2. og 3. person) med det høflige tiltaleord ท่าน (thân). Vær opmærksom på den irregulære stavning. Vokallyden er således kort, ikke lang, som stavningen ellers antyder.
Vi/os
เรา (rao) bruges om vi/os. rao bruges desuden ofte i daglig tale i betydningen jeg.
Brug af navne som personligt stedord
I uformel samtale, dvs. blandt venner og familie, vil man på thai ofte udskifte det personlige stedord med et personnavn. Det kan både være ens eget navn (dvs. i stedet for jeg/mig) og navnet på den man taler til (dvs. i stedet for du/dig). Det kan virke en smule akavet for os, da det på dansk typisk kun er noget man hører små børn gøre, men på thai er det ganske almindeligt, også blandt voksne. Især khun kan godt virke alt for formelt, når man er blandt familie/venner, så der vil man typisk bruge personens navn (typisk kælenavn) som personligt stedord. Hvis man føler behov for at gøre det mere høfligt (uden at det bliver for høfligt), kan man evt. sætte khun foran navnet.
Brug af familieord som personligt stedord
En anden hyppig ting på thai er at bruge et familieord som personligt stedord (se også separat lektion om familieord). Det kan både være overfor familiemedlemmer, men også overfor venner og sågar overfor fremmede. Det kan virke akavet for os, da det på dansk vil virke uhøfligt at omtale en fremmed ældre herre som bedstefar, men på thai er det ganske almindeligt og faktisk en særligt høflig måde at tiltale fremmede på. Det skyldes, at der i Thailand i høj grad følger status med alder, så det er faktisk et tegn på respekt at omtale en fremmed med et familieord, der refererer til en højere alder.
De hyppigst anvendte familieord, der anvendes som stedord for/af fremmede er:
พี่ (phîi; ældre bror/søster). Benyttes om/af personer omkring ens egen alder, men ældre end en selv.
น้อง (nórng; yngre bror/søster). Benyttes om/af personer omkring ens egen alder, men yngre end en selv. I modsætning til phîi er nórng ikke så hyppigt anvendt i daglig tale. Typisk vil man i stedet omtale personen ved hans/hendes kælenavn. Undtagelsen er yngre tjenere i restauranter og ekspedienter i butikker (hvis navn man jo typisk ikke kender), som det er normalt hidkalde med et nórng khráp/kâ.
น้า (náa; mors yngre bror/søster). Benyttes om/af personer omkring ens forældres alder, men yngre end dem. náa vil typisk kun bruges om folk man kender og som man kan placere aldersmæssigt og evt. relatere familiemæssigt.
อา (aa; fars yngre bror/søster). Benyttes om/af personer omkring ens forældres alder, men yngre end dem. aa vil typisk kun bruges om folk man kender og som man kan placere aldersmæssigt og evt. relatere familiemæssigt.
ลุง (lung; fars eller mors ældre bror). Benyttes om/af mænd omkring ens forældres alder, men ældre end dem. lung er hyppigt anvendt overfor både fremmede og familiemæssigt relaterede mænd.
ป้า (pâa; fars eller mors ældre søster). Benyttes om/af kvinder omkring ens forældres alder, men ældre end dem. pâa er hyppigt anvendt overfor både fremmede og familiemæssigt relaterede kvinder.
ปู่ (pùu; farfar). Benyttes om/af mænd omkring ens bedsteforældres alder.
ตา (taa; morfar). Benyttes om/af mænd omkring ens bedsteforældres alder. Overfor fremmede vil ตา være mere normalt at anvende end ปู่.
ย่า (yâa; farmor). Benyttes om/af kvinder omkring ens bedsteforældres alder.
ยาย (yaai; mormor). Benyttes om/af kvinder omkring ens bedsteforældres alder. Overfor fremmede vil ยาย være mere normalt at anvende end ย่า.
ลูก (lûuk; søn/datter). Kan benyttes ved tiltale til samt omtale af ens egne børn.
หนู (nŭu; mus/rotte). Egentlig ikke et familieord, man bør nævnes i denne sammenhæng. Benyttes af børn og yngre kvinder i betydningen jeg/mig overfor personer, der er ældre end dem selv. Benyttes også af voksne som tiltaleform (du/dig) til børn.
For en god, detaljeret gennemgang (på engelsk) af de personlige stedord på thai kan det anbefales at se følgende YouTube klip af Stuart Jay Ray: https://www.youtube.com/watch?v=LIp2CFQuUzA.
Possessive stedord:
Possessive stedord (genitivformen af stedordet) dannes på thai ganske enkelt ved at sætte ordet ของ (khŏrng; betyder ting eller tilhører) foran stedordet. Fx min er ของผม (khŏrng-phŏm) eller ของฉัน (khŏrng-chán), din er ของคุณ (khŏrng-khun), morfars er ของตา (khŏrng-taa) osv.