Spørgsmålsord

På dansk danner vi spørgsmålssætninger ved hjælp af diverse spørgmålsord (hvem?, hvad?, hvorfor? osv.) samt ved at bytte rundt på sætningens grundled og udsagnsled (fx Du kommer i morgen. / Kommer du i morgen? og Hunden er stor. / Hvorfor er hunden stor?). På thai benytter man sig på tilsvarende vis også af spørgsmålsord, der placeres enten først eller sidst i sætningen. Derimod bytter man på thai ikke om på ordstillingen, når man danner spørgsmål.

ไหม (mái)
mái bruges til at danne almindelige ja/nej spørgsmål og placeres altid sidst i sætningen. Vær opmærksom på den irregulære stavning. Tonen er således høj, ikke stigende, som stavningen ellers antyder. I dialogtekst (fx i tegneserier) vil ไหม derfor typisk staves มั้ย, for at indikere den korrekte udtale. Bekræftelse på denne type spørgsmål gives ved at gentage udsagnsordet, og afvisning ved brug af ไม่ (mâi) efterfulgt af udsagnsordet.

Eksempler:

Kommer du i morgen?
คุณจะมาพรุ่งนี้ไหม
khun jà maa phrûng-níi mái

Ja (jeg kommer i morgen)
มา
maa

Nej (jeg kommer ikke i morgen)
ไม่มา
mâi maa

หรือ/หรือเปล่า (rúe/rúe-plàao; eller hvad?)
rúe og rúe-plàao bruges til at danne almindelige ja/nej spørgsmål og placeres altid sidst i sætningen. หรือ betyder eller og เปล่า betyder tom. rúe-plàao svarer til eller hvad? på dansk. Vær igen opmærksom på den irregulære stavning. Tonen er høj og kort, ikke lang og stigende, som stavningen ellers antyder. หรือ staves således typisk รึ (med udtalen rúe) eller eventuelt เหรอ (med udtalen rŏoe) i dialogtekst. Bekræftelse og afvisning gives på samme måde som for mái (se ovenfor).

Eksempel:

Kommer du i morgen, eller hvad?
คุณจะมาพรุ่งนี้หรือ(เปล่า)
khun jà maa phrûng-níi rúe(-plàao)

ใช่ไหม (châi-mái; ikke sandt? / eller hvad?)
châi-mái bruges til at stille bekræftende, retoriske ja/nej spørgsmål, dvs. hvor svaret typisk er forventet på forhånd. châi-mái placeres altid sidst i sætningen. En alternativ version med omtrent samme betydning er ไม่ใช่หรือ (mâi-châi-rúe; eller hvad?). Bekræftelse på denne type spørgsmål svares med ใช่ (châi; ja) og afvisning med ไม่ใช่ (mâi-châi; nej).

Eksempler:

Du kommer i morgen, ikke sandt?
คุณจะมาพรุ่งนี้ใช่ไหม
khun jà maa phrûng-níi châi-mái

Du kommer da i morgen, eller hvad?
คุณจะมาพรุ่งนี้ไม่ใช่หรือ
khun jà maa phrûng-níi mâi-châi-rúe

Ja (jeg kommer i morgen)
ใช่
châi

Nej (jeg kommer ikke i morgen)
ไม่ใช่
mâi-châi

อะไร (à-rai; hvad?)
à-rai betyder hvad? og placeres typisk sidst i sætningen.

Eksempel:

Hvad hedder du?
คุณชื่ออะไร
khun chûue à-rai

อันไหน (an năi; hvilken?)
an-năi betyder hvilken? og placeres typisk sidst i sætningen. an kan udskiftes med andre klassificeringsord, alt afhængigt af sammenhængen.

Eksempler:

Hvilken vil du have? (generelt for et hvilket som helst objekt)
เอาอันไหน
ao an năi

Hvilken trøje vil du have?
เอาเสื้อตัวไหน
ao sûea tua năi

ใคร (khrai; hvem?)
khrai betyder hvem? og kan placeres både først og sidst i en sætning.

Eksempler:

Hvem er han?
เขาคือใคร
kháo khuue khrai

Hvem kom først?
ใครมาเป็นคนแรก
khrai maa pen khon râaek

ทำไม (tham-mai; hvorfor?)
tham-mai betyder hvorfor? og kan placeres både først og sidst i en sætning. En anden mulighed for hvorfor? er เพราะอะไร (phróh à-rai; placeres sidst i sætningen; betyder direkte oversat af hvilken grund?).

Eksempler:

Hvorfor er du kommet?
คุณมาทำไม
khun maa tham-mai

Hvorfor er du kommet?
ทำไมคุณมา
tham-mai khun maa

Af hvilken grund er du kommet?
คุณมาเพราะอะไร
khun maa phróh à-rai

เมื่อไร (mûea-rai; hvornår?)
mûea-rai betyder hvornår? og placeres typisk sidst i en sætning, men kan også stå først i sætningen, når der er tale om en hændelse i fremtiden.

Eksempler:

Hvornår mødte du ham sidst?
คุณเจอเขาครั้งที่แล้วเมื่อไร
khun jooe kháo khráng thîi láaeo mûea-rai

Hvornår kommer han?
เมื่อไรเขาจะมา
mûea-rai kháo jà maa

ที่ไหน (thîi-năi; hvor?)
thîi-năi betyder hvor? og placeres typisk sidst i sætningen, men kan også i nogen tilfælde stå først i sætningen.

Eksempler:

Hvor bor du?
คุณอยู่ที่ไหน
khun yùu thîi-năi

Hvor er der et apotek?
ที่ไหนมีร้านขายยา
thîi-năi mii ráan khăai yaa

เท่าไร (thâo-rai; hvor meget?)
thâo-rai betyder hvor meget? og placeres sidst i sætningen.

Eksempel:

Hvor meget koster det?
ราคาเท่าไร
raa-khaa thâo-rai

กี่อัน (kìi an; hvor mange?)
kìi an betyder hvor mange? og placeres sidst i sætningen. an kan udskiftes med andre klassificeringsord, alt afhængigt af hvilket navneord der henvises til.

Eksempler:

Hvor mange vil du have? (generelt for et hvilket som helst objekt)
เอากี่อัน
ao kìi an

Hvor mange trøjer vil du have?
เอาเสื้อกี่ตัว
ao sûea kìi tua

อย่างไร (yàang-rai; hvordan?, hvorledes?)
yàang-rai betyder hvordan? eller hvorledes? og placeres sidst i sætningen.

Eksempel:

Hvordan er du kommet hertil?
คุณมาถึงที่นี่อย่างไร
khun maa thŭeng thîi-nîi yàang-rai