De seks thailandske stedord níi (นี้), nîi (นี่), nán (นั้น), nân (นั่น), nóon (โน้น) og nôon (โน่น) svarer på dansk til den/det/de her, den/det/de der og denne/dette/disse. Som det ses forekommer stedordene i tre lydmæssige varianter (nii, nan, noon), hver med to tonale variationer (enten høj eller faldende tone). Jeg skal i det følgende forklare forskellen på disse seks stedord samt beskrive deres anvendelse.
Den lydmæssige variation (nii, nan, noon)
På dansk kan vi benytte ordene her og der til præcisere, om et stedord henviser til noget, der tæt på os (fx den bog her) eller på afstand af os (fx den bog der). På thai har man et ekstra lag af præcisering af sidstnævnte, idet man desuden kan præcisere om noget er på relativt kort afstand af os (fx den bog der) eller på relativt lang afstand fra os (fx den bog langt væk derovre). For ting der er meget tæt på os (fx beliggende i ens hånd) bruges níi (นี้) og nîi (นี่). For ting på relativt kort afstand af os (fx beliggende på at bord tæt på os) bruges nán (นั้น) og nân (นั่น). For ting på relativt lang afstand fra os (fx beliggende 100 m væk fra os) bruges nóon (โน้น) og nôon (โน่น). Hvornår man præcist benytter nóon/nôon fremfor nán/nân er lidt en skønssag. nóon/nôon vil nok typisk anvendes når man gerne vil understrege, at noget er særligt langt væk.
Den tonale variation (høj eller faldende tone)
De tre lydvariationer, nii, nan og noon, forekommer desuden hver i to tonale variationer, høj eller faldende tone. Dette kan virke en smule kompliceret for os, da vi ikke har den samme skelnen på dansk. Forskellen afhænger af hvorvidt stedordet er substantivistisk (“navneordsagtigt”) eller adjektivistisk (“tillægsordsagtigt”), dvs. om stedordet kan stå alene som subjekt i en sætning eller om det knytter sig “tillægsordsagtigt” til et navneord (eller på thai et klassificeringsord):
Substantivistisk stedord: Dette er mit hus (dette er sætningens enlige subjekt/grundled; på thai får stedordet den faldende tone)
Adjektivistisk stedord: Dette hus er mit (dette knytter sig til hus, som er sætningens subjekt/grundled; på thai får stedordet den høje tone)
Ovenstående forklaring kan måske virke lidt kringlet, men i praksis er det relativt nemt at huske, om det er den faldende eller den høje tone, der skal anvendes. Hvis stedordet står alene (typisk som første ord i en sætning) skal tonen være faldende. Hvis stedordet derimod ikke står alene, men i stedet står umiddelbart efter et klassificeringsord skal tonen være høj (eneste undtagelser er ที่นี่, ที่นั่น og ที่โน่น; se nedenfor). Udgaven med den høje tone kan aldrig stå alene, men er altid knyttet til et klassificeringsord.
Eksempler på brugen af de seks stedord:
นี่ (nîi; uden klassificeringsord): denne, dette, den her, det her. Ofte i kombinationen นี่คือ (nîi khuue; dette er). En alternativ version af นี่ som man ofte støder på i talesprog er เนี่ย (nîa), fx i (kraft)udtrykket อะไรเนี่ย (à-rai-nîa; hvad i alverden er det?, hvad søren?).
นี่คือบ้านของผม
nîi khuue bâan khŏrng phŏm
Dette er mit hus
นี้ (níi; med klassificeringsord): denne, dette, den her, det her, ham her, hende her.
บ้านหลังนี้เป็นบ้านของฉัน
bâan lăng níi pen bâan khŏrng chán
Dette hus er mit
นั่น (nân; uden klassificeringsord): den der, det der. Ofte i kombinationen นั่นคือ (nân khuue; det der er).
นั่นคือบ้านของใคร
nân khuue bâan khŏrng khrai
Hvis hus er det der?
นั้น (nán; med klassificeringsord): den der, det der, ham der, hende der.
ผู้หญิงคนนั้นเป็นยายของผม
phûu-yĭng khon nán pen yaai khŏrng phŏm
Kvinden der er min mormor
โน่น (nôon; uden klassificeringsord): den derovre, det derovre.
โน่นคือรถคันใหม่ของพ่อ
nôon khuue rót khan mài khŏrng phôr
Det derovre er fars nye bil
โน้น (nóon; med klassificeringsord): den derovre, det derovre.
เพื่อนของผมอยู่บ้านหลังโน้น
phûean khŏrng phŏm yùu bâan lăng nóon
Min ven bor i det hus derovre
Flertalsformerne af níi, nán og nóon kan dannes ved brug af klassificeringsordet เหล่า (lào; en gruppe), som i følgende eksempel:
หนังสือเหล่านั้นของใคร
năng-sŭue lào nán khŏrng khrai
Hvis bøger er det der?
Der er tre hyppigt forekommende undtagelser, hvor nîi, nân og nôon (med faldende tone) alligevel knytter sig til et klassificeringsord, nemlig klassificeringsordet ที่ (thîi; et sted). Disse tre vigtige undtagelser er ที่นี่ (thîi-nîi; her), ที่นั่น (thîi-nân; der) og ที่โน่น (thîi-nôon; derovre), som i følgende eksempel:
แว่นตาของคุณอยู่ที่นั่น
wâen-taa khŏrng khun yùu thîi-nân
Dine briller ligger der
Tidsangivelser med níi og nán
níi og nán bruges også i forbindelse med en række tidsangivelser:
เดียวนี้ (diao-níi; nu, lige nu)
เดียว (diao) betyder en enkelt (ikke at forveksle med ordet เดี๋ยว (dĭao), der betyder om et øjeblik, lige om lidt).
ตอนนี้ (torn-níi), ช่วงนี้ (chûang-níi) og เวลานี้ (wee-laa-níi)
Disse tre er mere eller mindre homologe, med betydningen for tiden, i denne periode, i disse tider. เวลา (wee-laa) betyder tid, mens ตอน (torn) og ช่วง (chûang) begge betyder en periode eller et interval.
ตอนนั้น (torn-nán), ช่วงนั้น (chûang-nán) og เวลานั้น (wee-laa-nán)
Disse tre er mere eller mindre homologe, med betydningen dengang, da, i den periode.
คราวนี้ (khraao-níi; denne gang, denne begivenhed, denne foranledning)
คราว (khraao) betyder en begivenhed eller en foranledning. Med khraao-níi lægges der således vægt på selve begivenheden, snarere end tidspunktet.
คราวนั้น (khraao-nán; dengang, da, den begivenhed, den foranledning)
Som khraao-níi, men med hentydning i fortiden.