lærthai.dk

Nedenstående tabel lister tallene fra 1-19 samt 10’erne fra 20-90. I modsætning til på dansk har tallene 11-19 ikke særlige navne. Fx er 12 = สิบสอง (sìp-sŏrng), hvilket direkte oversat betyder ti-to, og så fremdeles. En vigtig ting at bemærke er dog, at tallet 1, der normalt hedder หนึ่ง (nùeng), skifter navn til เอ็ด (èt) når det er afsluttende tal i et talord (se eksempler nedenfor). Fx er 11 = สิบเอ็ด (sìp-èt), 101 = หนึ่งร้อยเอ็ด (nùeng-rórj-èt), osv. En anden vigtig ting at bemærke er, at tallet 20 adskiller sig fra de andre 10’ere ved at have et særligt navn, nemlig ยี่สิบ (yîi-sìp). Resten af 10’erne dannes ganske enkelt ved at kombinere tallene fra 1-9 med tallet for 10. Fx er 30 = สามสิบ (săam-sìp), hvilket direkte oversat betyder tre-ti, og så fremdeles.

Tal Thai skrift Lydskrift 0 ศูนย์ sŭun 1 หนึ่ง eller เอ็ด nùeng eller èt 2 สอง sŏrng 3 สาม săam 4 สี่ sìi 5 ห้า hâa 6 หก hòk 7 เจ็ด jèt 8 แปด pàaet 9 เก้า (NB! irregulær stavning) kâao 10 สิบ sìp 11 สิบเอ็ด sìp-èt 12 สิบสอง sìp-sŏrng 13 สิบสาม sìp-săam 14 สิบสี่เจ็ด sìp-sìi 15 สิบห้าแปด sìp-hâa 16 สิบหก sìp-hòk 17 สิบเจ็ด sìp-jèt 18 สิบแปด sìp-pàaet 19 สิบเก้า sìp-kâao 20 ยี่สิบ yîi-sìp 30 สามสิบ săam-sìp 40 สี่สิบ sìi-sìp 50 ห้าสิบ hâa-sìp 60 หกสิบ hòk-sìp 70 เจ็ดสิบ jèt-sìp 80 แปดสิบ pàaet-sìp 90 เก้าสิบ kâao-sìp

Nedenestående tabel lister hovedtallene mellem 100 og 1.000.000. Igen er systemet relativt simpelt. Højere tal dannes ganske enkelt ved at kombinere navnene på de enkelte cifre i samme rækkefølge, som de forekommer i tallet. Systemet afviger dog fra det danske ved, at der på thai er særlige navne for tallene 10.000 og 100.000. Man kan således ikke sige disse tal bare ved at kombinere tallet for 10 eller 100 med tallet for 1.000, som vi jo gør på dansk (fx 10.000 = titusind). Man er nødt til at bruge de særlige navne for henholdsvis 10.000 og 100.000, ellers vil det blive misforstået. Desuden afviger thai fra dansk ved ikke at have særlige navne for tallene over en million (i hvert fald ikke i daglig tale). En milliard er således หนึ่งพันล้าน (nùeng-pan-láan), hvilket direkte oversat betyder et tusind millioner.

Tal Thai skrift Lydskrift 100 ร้อย eller หนึ่งร้อย rórj eller nùeng-rórj 1.000 พัน eller หนึ่งพัน pan eller nùeng-pan 10.000 หมื่น eller หนึ่งหมื่น mùuen eller nùeng-mùuen 100.000 แสน eller หนึ่งแสน săaen eller nùeng-săaen 1.000.000 ล้าน eller หนึ่งล้าน láan eller nùeng-láan 10.000.000 สิบล้าน sìp-láan 100.000.000 ร้อยล้าน eller หนึ่งร้อยล้าน rórj-láan eller nùeng-rórj-láan 1.000.000.000 พันล้าน eller หนึ่งพันล้าน pan-láan eller nùeng-pan-láan

Negative tal danner man ved sætte ordet ลบ (lóp), der betyder minus, foran tallet.

Kommatal danner man ved brug af ordet จุด (jùt), der betyder punktum/punkt/prik (se note under tabellen nedenfor).

Brøker danner man ved hjælp af ordet ส่วน (sùan), der betyder del/andel/part. Undtaget er dog 1/2 (en halv), der hedder ครึ่ง (khrûeng).

Eksempler:

Tal Thai skrift Lydskrift 17 สิบเจ็ด sìp-jèt 26 ยี่สิบหก yîi-sìp-hòk -51 ลบห้าสิบเอ็ด lóp-hâa-sìp-èt 78 เจ็ดสิบแปด jèt-sìp-pàaet 193 หนึ่งร้อยเก้าสิบสาม nùeng-rórj-kâao-sìp-săam 777 เจ็ดร้อยเจ็ดสิบเจ็ด jèt-rórj-jèt-sìp-jèt 1.298 หนึ่งพันสองร้อยเก้าสิบแปด nùeng-pan-sŏrng-rórj-kâao-sìp-pàaet -9.999 ลบเก้าพันเก้าร้อยเก้าสิบเก้า lóp-kâao-pan-kâao-rórj-kâao-sìp-kâao 45.972 สี่หมื่นห้าพันเก้าร้อยเจ็ดสิบสอง sìi-mùuen-hâa-pan-kâao-rórj-jèt-sìp-sŏrng 723.840 เจ็ดแสนสองหมื่นสามพันแปดร้อยสี่สิบ jèt-săaen-sŏrng-mùuen-săam-pan-pàaet-rórj-sìi-sìp 2.305.078 สองล้านสามแสนสี่ห้าพันเจ็ดสิบแปด sŏrng-láan-săam-săaen-hâa-pan-jèt-sìp-pàaet 198.765.432 หนึ่งร้อยเก้าสิบแปดล้านเจ็ดแสนหกหมื่นห้าพันสี่ร้อยสามสิบสอง nùeng-rórj-kâao-sìp-pàaet-láan-jèt-săaen-hòk-mùuen-hâa-pan-sìi-rórj-săam-sìp-sŏrng 1.111.111.111 หนึ่งพันหนึ่งร้อยสิบเอ็ดล้านหนึ่งแสนหนึ่งหมื่นหนึ่งพันหนึ่งร้อยสิบเอ็ด nùeng-pan-nùeng-rórj-sìp-èt-láan-nùeng-săaen-nùeng-mùuen-nùeng-pan-nùeng-rórj-sìp-èt 19,1 สิบเก้าจุดหนึ่ง sìp-kâao-jùt-nùeng 1/3 หนึ่งส่วนสาม nùeng-sùan-săam 7/31 เจ็ดส่วนสามสิบเอ็ด jèt-sùan-săam-sìp-èt

Note: I ovenstående tabeller har jeg, efter traditionel dansk model, anvendt komma som decimalseparator og punktum som tusindtalsseparator. Vær dog opmærksom på, at det på thai er omvendt, ligesom det jo også er på engelsk (cf. wikipedia).

Det thailandske skriftsprog er kendetegnet ved, at det entydigt definerer udtalen, både hvad angår lyd og tone. Hver stavelse i et ord har sin egen tone, og for udfra stavningen at udlede hvilken tone en given stavelse har, benytter man sig af et sæt toneregler. Der er fire egenskaber ved en stavelse, der er afgørende for, hvilken af de fem tonemuligheder (se lektionen om Toner) man skal tildele stavelsen:

1. Startkonsonantens klasse (høj, mellem eller lav)
2. Stavelsens endelse (død eller levende)
3. Vokallydens længde (kort eller lang)
4. Eventuel tilstedeværelse af en tonemarkør (tilsidesætter i givet fald betydningen af punkt 2 og 3)

Klassificering af konsonanter:

De 44 konsonanter inddeles i 3 klasser, benævnt “høj”, “mellem” og “lav”. Der er ingen nemme huskeregler for hvilken klasse en given konsonant tilhører, så her er det ganske enkelt et spørgsmål om memorering. Det nemmeste er at lære hvilke konsonanter, der tilhører høj- og mellemklassen (hhv. 10 og 9 konsonanter) og så bruge udelukkelsesmetoden mht. de resterende 25 konsonanter, der så altså tilhører den lave klasse:

Klasse Konsonanter Høj ข ฉ ฐ ถ ผ ฝ ศ ษ ส ห Mellem ก จ ฎ ฏ ด ต บ ป อ Lav ค ฆ ง ช ซ ฌ ญ ฑ ฒ ณ ท ธ น พ ฟ ภ ม ย ร ฤ ฤๅ ล ว ฬ ฮ

Stavelsens endelse:

En stavelses endelse kan enten være “død” eller “levende”. Døde stavelser ender brat/hårdt, mens levende stavelser ender mere blødt og med genklang (note: alle sammensatte vokallyde opfattes i denne sammenhæng som lange vokallyde):

Endelse på stavelse Egenskaber Død (1) Ender på en kort vokallyd, eller (2) ender på en “hård” konsonantlyd (p-, t- eller k-lyd) Levende (1) Ender på en lang vokallyd, eller (2) ender på en “blød” konsonantlyd (n-, m- eller ng-lyd)

Tonemarkører:

Der benyttes 4 tonemarkører på thai, hvoraf de to er forbeholdt konsonanter af mellemklassen. Tonemarkørernes placering er altid øverst, dvs. over både konsonant og eventuelt vokaltegn. Hvis den indledende konsonantlyd i en stavelse består af mere end en konsonant (dobbelt/trippel-konsonanter), placeres tonemarkøreren over den sidste af konsonanterne, selvom tonemarkøren altså stadig relaterer til og modificerer startkonsonanten. Tilstedeværelsen af en tonemarkør tilsidesætter betydningen af stavelsens endelse og vokallydens længde (tonen afhænger dog stadig af startkonsonantens klasse, jvf. tonereglerne nedenfor):

Tonemarkør Navn (thai skrift) Navn (lydskrift) Konsonantklasse อ่ ไม้เอก máai èek høj, mellem, lav อ้ ไม้โท máai thoo høj, mellem, lav อ๊ ไม้ตรี máai trii mellem อ๋ ไม้จัตวา máai jàt-tà-waa mellem

Toneregler:

Med ovenstående in mente er tonereglerne nu som følger (en bindestreg angiver, at kombinationen ikke er mulig):

Startkonsonantens klasse / stavelsens endelse Tone – uden tonemarkør Tone – med tonemarkøren ไม้เอก (อ่) Tone – med tonemarkøren ไม้โท (อ้) Tone – med tonemarkøren ไม้ตรี (อ๊) Tone – med tonemarkøren ไม้จัตวา (อ๋) Høj / død Lav – Faldende – – Høj / levende Stigende Lav Faldende – – Mellem / død Lav – Faldende Høj Stigende Mellem / levende Mellem Lav Faldende Høj Stigende Lav / død, kort vokallyd Høj Faldende – – – Lav / død, lang vokallyd Faldende – Høj – – Lav / levende Mellem Faldende Høj – –

Tommelfingerregler:

1. En død stavelse kan aldrig have en mellem eller stigende tone.
2. En stavelse med en startkonsonant af den høje klasse kan aldrig have en mellem eller høj tone.
3. En stavelse med en startkonsonant af den lave klasse kan aldrig have en lav eller stigende tone.

Den sidste af disse tre regler kan “omgås”, uden at man dog formelt bryder reglerne. Dette gøres ved at placere konsonanten ห foran den konsonant (altid af den lave klasse), der definerer startkonsonantlyden, hvorved man så gør ห til startkonsonant i stedet. I sådanne tilfælde ændrer ห lyd fra dens normale h-lyd til i stedet at være stum. Da ห tilhører den høje konsonantklasse, kan man derved få dirigeret stavelsen til både den lave og den stigende tone (for døde stavelser dog kun den lave tone, jvf. tommelfingerregel 1), hvilket ellers ikke er muligt for konsonanter af den lave klasse. En lang række ord på thai gør brug af dette lille “trick”.

Eksempler:

ดาว, daao (stjerne)
Startkonsonanten tilhører mellemklassen, og endelsen er levende. Altså er tonen mellem.

หู, hŭu (øre)
Startkonsonanten tilhører den høje klasse, og endelsen er levende. Altså er tonen stigende.

แวะ, wáe (at besøge, at slå et smut forbi)
Startkonsonanten tilhører den lave klasse, endelsen er død, og vokallyden er kort. Altså er tonen høj.

มีด, mîit (kniv)
Startkonsonanten tilhører den lave klasse, endelsen er død, og vokallyden er lang. Altså er tonen faldende.

ข่าว, khàao (nyhed)
Startkonsonanten tilhører den høje klasse, og tonemarkøren er ไม้เอก. Altså er tonen lav.

ข้าว, khâao (ris)
Startkonsonanten tilhører den høje klasse, og tonemarkøren er ไม้โท. Altså er tonen faldende.

ช้าง, cháang (elefant)
Startkonsonanten tilhører den lave klasse, og tonemarkøren er ไม้โท. Altså er tonen høj.

เปรี้ยว, prîao (sur/bitter, om smag)
Startkonsonanten tilhører mellemklassen, og tonemarkøren er ไม้โท. Altså er tonen faldende.

โป๊, póo (nøgen)
Startkonsonanten tilhører mellemklassen, og tonemarkøren er ไม้ตรี. Altså er tonen høj.

แหวน, wăen (fingerring)
Startkonsonanten tilhører den høje klasse, og endelsen er levende. Altså er tonen stigende. Startkonsonanten ห er stum og den første lydgivende konsonant er ว.

ใหญ่, yài (stor)
Startkonsonanten tilhører den høje klasse, og tonemarkøren er ไม้เอก. Altså er tonen lav. Startkonsonanten ห er stum og den første lydgivende konsonant er ญ.

ก๋วยเตี๋ยว, kŭai-tĭao (en slags thai suppe)
Ordet har to stavelser. For begge stavelsers vedkommende gælder at startkonsonanten tilhører mellemklassen, og i begge tilfælde er tonemarkøren ไม้จัตวา. Begge stavelsers tone er således stigende.

มะเขือเทศ, má-khŭea-thêet (tomat)
Ordet har tre stavelser. Første stavelses startkonsonant tilhører den lave klasse, endelsen er død og vokallyden er kort. Altså er tonen høj. Anden stavelses startkonsonant tilhører den høje klasse, og endelsen er levende. Altså er tonen stigende. Tredje stavelses startkonsonant tilhører den lave klasse, endelsen er død og vokallyden er lang. Altså er tonen faldende.

På samme måde som vi for det latinske alfabet har mange forskellige skrifttyper på computeren, har man også for det thailandske skriftsprog flere fonte at vælge imellem. Tilsvarende de latinske Times New Roman og Helvetica skrifttyper, der henholdvis er traditionel og moderne af udseende, har man også på thai to hovedtyper af fonte, der er henholdvis traditionel og moderne/simplificeret. Almindelig tekst i bøger, aviser, samt undertekster på film/tv, vil typisk være skrevet med en traditionelt udseende font, mens overskrifter, slogans, reklametekster og lignende ofte anvender den mere moderne/simplificerede fonttype. Den klassiske skrifttype kan dateres tilbage til ca. 1680 under Kong Narai (Rama III).

Nedenfor er vist en direkte sammenligning af to typer af fonte af henholdvis den traditionelle type (til venstre) og den mere moderne type (til højre). Som det tydeligt ses, er de på mange måder ret forskellige. Den vigtigste at lære at læse/skrive er den traditionelle type, men det kan også anbefales at gøre sig bekendt med den mere moderne type, da man ofte støder på den. Læg mærke til, at de fleste af de traditionelle skrifttegn indeholder en eller flere små cirkler (for konsonanternes vedkommende med to undtagelser, ก og ธ). Disse cirkler angiver det sted man starter, når man skriver tegnet. Som det ses, er en af de ting, der er forenklet bort i den moderne skrifttype, netop disse små cirkler.

Udover de to hovedtyper af fonte vil man også af og til støde på diverse andre skrifttyper, hvoraf 62 forskellige eksempler herpå kan ses på thai-language.com. To hyppigt anvendte skrifttyper, som man ofte ser på skilte eller i religiøse sammenhænge, er เขียนตัวสิลปะ (khĭan-tua-sĭn-lá-pà; kunstnerisk skrift) og เขียนเล่นหาง (khĭan-lên-hăang; leg-med-hale-skrift), sidstnævnte kendetegnet ved tegnenes lange “haler”.

En glimrende artikel på engelsk (for de der måtte interessere sig for de små detaljer) om forskellene på de forskellige thailandske skrifttyper og om hvordan man lærer at skelne tegnene fra hinanden, kan læses her.

Er man oprigtigt interesseret i at lære at tale thai, kommer man ikke uden om før eller siden at skulle lære det thailandske skriftsprog. Og selvom det thailandske skriftsprog nok må siges at være en anelse mere kompliceret opbygget end vores eget, er det ikke en uoverkommelig opgave. Den øgede kompleksitet kan måske virke en smule skræmmende i starten, men når man først har forstået systemet bliver det en stor hjælp til indlæringen af sproget. Det thailandske skriftsprog er udviklet specifikt med henblik på at skrive det thailandske sprog, og i modsætning til vores eget skriftsprog er det thailandske skriftsprog meget systematisk opbygget, således at skriften entydigt definerer udtalen. Ved man hvordan et ord staves på thai, kan man (med ganske få undtagelser) udlede nøjagtigt hvordan ordet skal udtales, både hvad angår lyd, vokallængde og tone. Dette er selvsagt en kæmpe fordel, når man skal lære nye ord.

Thai skrives horisontalt fra venstre mod højre, og ligesom vores eget latinske alfabet er det thailandske alfabet fonetisk, dvs. hvert bogstav definerer en lyd, i modsætning til fx det kinesiske skriftsprog og det japanske kanji, hvor hvert tegn i stedet definerer et helt ord. Sætninger skrives “ud i et”, dvs. der skrives ikke mellemrum mellem ord. I stedet benyttes mellemrum til at indikere afslutningen på en sætning eller til pausering, lidt ligesom vores punktum/komma. De manglende mellemrum mellem ordene kan måske virke lidt forvirrende i starten, men efterhånden lærer man at gennemskue, hvor ordene starter og slutter. Dette skyldes bl.a., at visse skrifttegn (ไ, ใ, เ, แ og โ) altid står først i en stavelse, mens andre (า, ำ og ะ) altid markerer afslutningen på en stavelse (med ganske få særlige undtagelser).

Det thailandske alfabet består af 44 konsonanter. To af disse er dog officielt erklæret gammeldags og benyttes ikke længere (årsagen til dette kan læses her). Derudover er der 4 skrifttegn, der er kombinerede konsonanter/vokaler, men igen er to af disse officielt erklæret gammeldags og ude af brug. Samlet set er det altså 44 konsonanttegn, man skal lære. Flere af disse tegn står dog for den samme lyd, således at der i alt defineres 21 forskellige konsonantlyde i alfabetet, inklusiv en stum konsonant. 8 af konsonanterne anvendes kun i ord, der har pali/sanskrit oprindelse.

For at hjælpe skolebørnene med nemmere at lære at huske konsonanterne, er de alle navngivet. Den første del af hver konsonants navn er konsonantlyden selv efterfulgt af endelsen อ (“-or” eller “-ŏr”), og den anden del af navnet er et huskeord, hvori konsonanten indgår (fx กอ ไก่ = kor kài, hvor ไก่ = kài betyder kylling).

Konsonanter:

Skrifttegn Navn (thai skrift) Navn (lydskrift) Betydning af navn ก กอ ไก่ kor kài kylling, høns ข ขอ ไข่ khŏr khài æg ฃ (ikke længere i brug) ขอ ขวด khŏr khùat flaske ค คอ ควาย khor khwaai bøffel ฅ (ikke længere i brug) คอ คน khor khon person ฆ คอ ระฆัง khor rá-khang klokke ง งอ งู ngor nguu slange จ จอ จาน jor jaan tallerken ฉ ฉอ ฉิ่ง chŏr chìng lille bækkeninstrument ช ชอ ช้าง chor cháang elefant ซ ซอ โซ่ sor sôo kæde ฌ ฌอ เฌอ chor chooe en slags træ ญ ญอ หญิง yor yĭng kvinde ฎ ฎอ ชะฎา dor chá-daa en slags krone / hovedbeklædning ฏ ฏอ ปะฏัก tor pà-tàk en slags spyd ฐ ฐอ ฐาน thŏr thăan base, fundament, piedestal ฑ ฑอ (นาง)มณโฑ thor (naang) mon-thoo Nang Montho (navn på sagndronning) ฒ ฒอ ผู้เฒ่า thor phûu-thâo olding ณ ณอ เณร nor neen ung munk ด ดอ เด็ก dor dèk barn ต ต่อ เต่อ tor tào skildpadde ถ ถอ ถุง thor thŭng pose/sæk ท ทอ ทหาร thor thá-hăan soldat ธ ธอ ธง thor thong flag น นอ หนู nor nŭu mus/rotte บ บอ ใบไม้ bor bai-máai blad ป ปอ ปลา por plaa fisk ผ ผอ ผึ้ง phŏr phûeng bi ฝ ฝอ ฝา fŏr făa låg พ พอ พาน phor phaan bakke (til at bære ting ind på) ฟ ฟอ ฟัน for fan tand ภ ภอ สำเภา phor săm-phao en slags båd ม มอ ม้า mor máa hest ย ยอ ยักษ์ yor yák en kæmpe ร รอ เรือ ror ruea båd ฤ ตัว ฤ tua rúe – ฤๅ ตัว ฤๅ tua ruue – ล ลอ ลิง lor ling abe ฦ (ikke længere i brug) ตัว ฦ tua lúe – ฦๅ (ikke længere i brug) ตัว ฦๅ tua lúue – ว วอ แหวน wor wăaen fingerring ศ ศอ ศาลา sŏr săa-laa pavillon ษ ษอ ฤๅษี sŏr ruue-sĭi eneboer ส สอ เสือ sŏr sŭea tiger ห หอ หีบ hŏr hìip kiste ฬ ฬอ จุฬา lor jù-laa en slags drage อ ออ อ่าง or àang bassin ฮ ฮอ นกฮูก hor nók-hûuk ugle

Det thailandske alfabet har ingen egentlige vokaler, i hvert fald ikke på samme måde som i det latinske skriftsprog. Vokallyde defineres i stedet ved en form for tegnsætning, der modificerer konsonanterne og dirigerer dem til en given vokallyd. Til dette formål har det thailandske skriftsprog 15 specielle vokaltegn, der bruges specifikt til at definere vokallyde. Derudover varetager tre af konsonanterne (ย, ว og อ) en sekundær funktion som vokaltegn. En given vokallyd kan bestå af alt fra 0 til 4 af disse vokaltegn, der placeres enten foran, bagefter, ovenover eller nedenunder den konsonant de modificerer. Vokaltegnene kan aldrig stå alene uden at være tilknyttet en konsonant, og uanset hvor de er placeret i forhold til den konsonant de modificerer, udtales de altid efter konsonantlyden. Hvordan kan man så starte en stavelse med en vokallyd? Det kan man, fordi alfabetet, som nævnt ovenfor, også indeholder en stum konsonant, อ. De 18 vokaltegn danner, i forskellige fast definerede kombinationer, i alt 42 vokallyde (officielt kun 32, da 10 af de sammensatte vokallyde ikke officielt medregnes). Dette store antal skyldes, at der skelnes mellem korte og lange vokallyde, samt mellem simple og sammensatte vokallyde (af egentlige simple vokallyde har thai kun 9, hver i en kort og en lang udgave). Nedenstående tabeller lister de vokaltegnskombinationer, der er mulige på thai.

Simple vokallyde (eksemplificeret ved modifikation af den stumme konsonant, อ):

Skrifttegn Navn (thai skrift) Navn (lydskrift) อะ (ændrer form til อั- når der er en slutkonsonant) สระ อะ sà-rà à อา สระ อา sà-rà aa อิ สระ อิ sà-rà ì อี สระ อี sà-rà ii อึ สระ อึ sà-rà ùe อือ (ændrer form til อื- når der er en slutkonsonant) สระ อือ sà-rà uue อุ สระ อุ sà-rà ù อู สระ อู sà-rà uu เอะ (ændrer form til เอ็- når der er en slutkonsonant) สระ เอะ sà-rà è เอ สระ เอ sà-rà ee แอะ (ændrer form til แอ็- når der er en slutkonsonant) สระ แอะ sà-rà àe แอ สระ แอ sà-rà aae โอะ (begge vokaltegn udelades når der er en slutkonsonant) สระ โอะ sà-rà ò โอ สระ โอ sà-rà oo เออะ สระ เออะ sà-rà òe เออ (skifter form til เอิ- når der er en slutkonsonant) สระ เออ sà-rà ooe เอาะ สระ เอาะ sà-rà òh ออ สระ ออ sà-rà or

Sammensatte vokallyde (eksemplificeret ved modifikation af den stumme konsonant, อ):

Skrifttegn Navn (thai skrift) Navn (lydskrift) อัวะ สระ อัวะ sà-rà ua อัว (ændrer form til อว- når der er en slutkonsonant) สระ อัว sà-rà ua เอียะ สระ เอียะ sà-rà ia เอีย สระ เอีย sà-rà ia เอือะ สระ เอือะ sà-rà uea เอือ สระ เอือ sà-rà uea อุย สระ อุย sà-rà ui เอย สระ เอย sà-rà oei อัย สระ อัย sà-rà ai ไอ สระ ไอ sà-rà ai ใอ สระ ใอ sà-rà ai อาย สระ อาย sà-rà aai ออย สระ ออย sà-rà ohj/orj (anvendes både for den lange og for den korte vokallyd) โอย สระ โอย sà-rà ooi อวย สระ อวย sà-rà uai เอือย สระ เอือย sà-rà ueai อิว สระ อิว sà-rà iu เอา สระ เอา sà-rà ao อาว สระ อาว sà-rà aao เอ็ว สระ เอ็ว sà-rà eo เอว สระ เอว sà-rà eeo แอ็ว สระ แอ็ว sà-rà aeo แอว สระ แอว sà-rà aaeo เอียว สระ เอียว sà-rà iao อำ สระ อำ sà-rà am

Udover de ovennævnte konsonanter og vokaltegn, har det thailandske skriftsprog 8 specialtegn. 4 af disse er tonemarkører, der bruges til at dirigere en stavelses tone i en bestemt retning. Ét skrifttegn bruges til at angive, at en konsonant er stum, et andet til at angive, at en stavelses vokallyd skal udtales kort, et tredje til at angive, at et ord eller en sætning skal gentages, og et fjerde til at angive, at et ord eller en sætning er forkortet. Sidstenævnte er især praktisk, når man skal skrive det thailandske navn for landets hovedstad, Bangkok (กรุงเทพ ฯ, krung-thêep), da dette i dets fulde ordlyd består af 137 skrifttegn.

Specialtegn (eksemplificeret ved modifikation af den stumme konsonant, อ):

Specialtegn Navn (thai skrift) Navn (lydskrift) Funktion อ่ ไม้เอก máai èek tonemarkør อ้ ไม้โท máai thoo tonemarkør อ๊ ไม้ตรี máai trii tonemarkør อ๋ ไม้จัตวา máai jàt-tà-waa tonemarkør อ์ การันต์ eller ไม้ทัณฑฆาต* kaa-ran eller máai than-thá-khâat markerer stum konsonant อ็ ไม้ไต่คู้ máai tài-khúu markerer at vokallyden er kort ๆ ไม้ยมก máai yá-mók markerer at et ord eller en sætning skal gentages ฯ ไปยาลน้อย pai-yaan-nórj markerer at et ord eller en sætning er forkortet (ofte anvendt som “ฯลฯ” med betydningen “osv.”)

*Man vil som oftest høre forstummermarkøren ์ omtalt som การันต์ (kaa-ran). Men for at være helt korrekt betegner การันต์ faktisk kombinationen af markør og konsonant. Selve markøren hedder formelt ไม้ทัณฑฆาต (máai than-thá-khâat).

Endelig har det thailandske skriftsprog specielle tegn for tallene 0-9, selvom man nutildags hovedsageligt benytter sig af vores egne arabiske taltegn. Man kan dog stadig støde på de traditionelle thailandske taltegn, især i religiøse eller ceremonielle sammenhænge samt på officielle dokumenter, så de er værd at lære.

Tal:

Tal (thai skrift) Tal (arabisk) ๐ 0 ๑ 1 ๒ 2 ๓ 3 ๔ 4 ๕ 5 ๖ 6 ๗ 7 ๘ 8 ๙ 9

Thai er et tonalt sprog, dvs. tonelejet hvormed en lyd udtales er af afgørende betydning for forståelsen. Selvom tonen også til en vis grad spiller en rolle på dansk (fx hæver vi typisk tonelejet sidst i et spørgsmål), kan det slet ikke sammenlignes med den betydning tonen har på thai, og det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at lære at forstå denne tonalitet. Udtaler man således et ord med en forkert tone, vil det med stor sandsynlighed blive misforstået. Man kan uden at overdrive sige, at tonen spiller en ligeså vigtig rolle som selve lyden på thai.

Hver stavelse i et ord på thai skal udtales med en af 5 toner:

Navn (dansk) Navn (thai skrift) Navn (lydskrift) Beskrivelse Mellem tone เสียงสามัญ sĭang săa-man ligger plant i midten af ens naturlige toneleje Lav tone เสียงเอก sĭang èek starter lidt nede i ens toneleje og falder hurtigt til bunden af tonelejet Faldende tone เสียงโท sĭang thoo starter lidt oppe i ens toneleje, stiger hurtigt til toppen og falder dernæst langsomt til bunden af tonelejet Høj tone เสียงตรี sĭang trii starter lidt oppe i ens toneleje og stiger dernæst langsomt til toppen af tonelejet Stigende tone เสียงจัตวา sĭang jàt-tà-waa starter lidt nede i ens toneleje, falder hurtigt til bunden og stiger dernæst langsomt til toppen af tonelejet

Nedenstående billede viser en grafisk repræsentation af tonerne. Som det ses, er den stigende og den faldende tone hinandens symmetriske modsætninger. Det samme kan man dog ikke sige om den lave og den høje tone. Den lave tone har et mere plant forløb, mens den høje tone (trods navnet) har et tydeligt og relativt langsomt stigende forløb.

For en god gennemgang af tonerne på thai kan det anbefales at se følgende video på Youtube af Stuart Jay Raj: https://www.youtube.com/watch?v=TV1F8ZE_AyA. Desuden er der på følgende link et godt lydeksempel på de 5 toner: http://slice-of-thai.com/tones/#thai5.

Lydskrift betegner det at skrive det thailandske sprog med latinske bogstaver (dvs. vores eget alfabet). Som begynder er lydskrift en nødvendighed for indlæring, omend det på længere sigt vil være en klar fordel også at lære sig det thailandske alfabet.

Fra officielt hold benytter man sig i Thailand af det såkaldte Royal Thai General System of Transcription (RTGS). Dette system er udemærket til daglig brug, men det har en række kritiske mangler, der gør det uegnet til undervisnings- og indlæringsbrug. Disse mangler er:

(1) der anvendes ingen tone angivelser,
(2) der skelnes ikke mellem korte og lange vokallyde,
(3) lydskriften er ikke entydig, idet visse distinkte konsonant- og vokallyde repræsenteres af samme latinske bogstaver (konsonantlydene ช/ฉ/ฌ og จ repræsenteres alle af “ch”, mens vokallydene โอ/โอะ og ออ/เอาะ alle repræsenteres af “o”, til trods for at der er markante forskelle i udtale).

De to første punkter kan måske for den ikke-kyndige synes ubetydelige. Men netop disse to egenskaber ved det thailandske sprog, nemlig tonaliteten og den klare skelnen mellem korte og lange vokallyde, er helt fundamentale og altafgørende. Man vil således aldrig lære at tale “pænt” thai uden at have en klar forståelse af netop disse to egenskaber.

Til undervisningbrug er der udviklet en lang række lydskriftssystemer (se fx denne oversigt), der i modsætning til RTGS inkorporerer toneangivelser, skelnen mellem korte og lange vokaler, samt lydmæssig entydighed. Benjawan Poomsan Becker, forfatter til en lang række lærebøger i thai rettet mod udlændinge, har udviklet det system, jeg selv benyttede mig af i starten. Dette system er glimrende til undervisningsbrug, men gør brug af en række særlige tegn, der ikke er umiddelbart tilgængelige på et normalt computertastatur, og som måske for nogen kan være svære at gennemskue (vokallydene แอะ, เออะ, เอาะ og อึ angives således med tegnene ε, ə, ɔ og u). Jeg har derfor fravalgt brugen af disse tegn på denne hjemmeside.

I stedet har jeg valgt at anvende følgende lydskriftssystem, der er en lettere modificeret udgave af RTGS, med inkorporation af egenskaber, der tilfører systemet toneangivelser, skelnen mellem korte og lange vokaler, og lydmæssig entydighed:

Konsonanter:

Bogstav(er) på thai Lydskrift anvendt her RTGS ækvivalent Udtale ก k k g som i godt ข ฃ ค ฅ ฆ kh kh k som i kat ง ng ng ng som i syng จ j ch J som i John ฉ ช ฌ ch ch ch som i chat ซ ศ ษ ส s s s som i sol ญ ย y y j som i jord ฎ ด d d d som i dom ฏ ต t t t som i stop ฐ ฑ ฒ ถ ท ธ th th t som i top ณ น n n n som i nød บ b b b som i bord ป p p p som i sport ผ พ ภ ph ph p som i port ฝ ฟ f f f som i fin ม m m m som i mor ร r r ingen dansk ækvivalent, men som et “rullende” skotsk r (i fx right) ล ฬ l l l som i land ว w w ingen dansk ækvivalent, men som w i engelske woman ห ฮ h h h som i hat (ห er i visse tilfælde stum) อ – – stum konsonant

Simple vokaler:

Vokaltegn på thai Lydskrift anvendt her RTGS ækvivalent Udtale อะ a a a som i aks อา aa a som a men længere อิ i i i som i ild อี ii i som i men længere อึ ue ue ingen dansk ækvivalent, men minder om en mellemting mellem dansk y/u/ø udtalt smilende อื uue ue som ue men længere อุ u u u som i uld อู uu u som u men længere เอะ e e æ som i ælt เอ ee e som e men længere แอะ ae ae a som i alt แอ aae ae som ae men længere โอะ o o å som i å โอ oo o som o men længere เอาะ oh o o som i godt ออ or o som oh men længere เออะ oe oe ø som i rødt เออ ooe oe som oe men længere อำ am am am som i kam

Sammensatte vokaler (note: da de korte versioner af ia, uea og ua kun forekommer yderst sjældent på thai, har jeg her valgt at bevare RTGS’s manglende distinktion mellem de korte og de lange lyde):

Vokaltegn på thai Lydskrift anvendt her RTGS ækvivalent Udtale เอียะ ia ia sammensætning af i og a เอีย ia ia sammensætning af ii og a เอือะ uea uea sammensætning af ue og a เอือ uea uea sammensætning af uue og a อัวะ ua ua sammensætning af u og a อัว ua ua sammensætning af uu og a ใอ/ไอ ai ai sammensætning af a og i อาย aai ai sammensætning af aa og i อิว iu io sammensætning af i og u อุย ui ui sammensætning af u og i เอย oei oei sammensætning af ooe og i โอย ooi oi sammensætning af oo og i ออย ohj/orj oi sammensætning af oh/or og i (hhv. kort og lang lyd) อวย uai uai sammensætning af ua og i เอือย ueai ueai sammensætning af uea og i เอา ao ao sammensætning af a og o อาว aao ao sammensætning af aa og o เอียว iao iao sammensætning af ia og o เอ็ว eo eo sammensætning af e og o เอว eeo eo sammensætning af ee og o แอ็ว aeo aeo sammensætning af ae og o แอว aaeo aeo sammensætning af aae og o

Toneangivelser (for lange og sammensatte vokaler placeres markeringen over den første vokal):

Tone (se lektion om toner) Markering Mellem a e i o u (ingen markering) Lav à è ì ò ù (accent grave) Faldende â ê î ô û (accent circumflex) Høj á é í ó ú (accent acute) Stigende ă ĕ ĭ ŏ ŭ (accent breve)

I lydskriften adskilles forskellige stavelser i et ord med en bindestreg, mens forskellige ord adskilles med et mellemrum.

Eksempler:

Thai skrift Lydskrift Oversættelse ปลา plaa fisk เรือ ruea båd แมว maaeo kat เร็ว reo hurtig บ้าน bâan hus/hjem รถ rót køretøj น้อย nórj lille / lidt นิดหน่อย nít-nòhj lidt / en smule กุญแจ kun-jaae nøgle หัวหอม hŭa-hŏrm løg เครื่องบิน khrûeang-bin flyvemaskine ขนมปังปิ้ง khà-nŏm-pang-pîng ristet brød มะเขือเทศ má-khŭea-thêet tomat ห้องน้ำอยู่ไหน hôhng-náam yùu năi hvor er badeværelset? หมาตัวดำน่ารัก măa tua dam nâa-rák den sorte hund er sød

De fleste af lydene, der anvendes på thai, har vi også på dansk. To af lydene, en konsonantlyd (r) og en vokallyd (ue), er dog helt fremmede for det danske sprog. Derudover forekommer tre af konsonantlydene (ng, p og t) på måder, som vi ikke er vant til på dansk, nemlig som begyndende konsonantlyd i ord og stavelser.

De ni vokallyde, der anvendes på thai, er a, ae, e, i, o, oe, oh, u og ue. Kun en af disse har vi ikke en klar ækvivalent af på dansk, nemlig ue lyden. Lyden minder lidt om en mellemting mellem de danske y-, u- og ø-lyde, men for at få den helt rigtige lyd, hjælper det at udtale lyden “smilende”. Denne YouTube video giver lydeksempler på de thailandske vokaler: https://www.youtube.com/watch?v=shQWMNlkLQQ. ue lyden kan høres 12 sekunder inde i videoen.

Af de 20 konsonantlyde, der skelnes mellem på thai (se oversigten her), udtales nogle af dem som på dansk (s, d, n, b, f, m, l og h), mens resten kræver lidt yderligere forklaring (lyt også til denne YouTube video: https://www.youtube.com/watch?v=t_REY-8sVJs):

k er som det danske g i godt (0:01 i YouTube videoen) og altså ikke som et typisk dansk k.

kh udtales som det danske k i kat (0:05 i YouTube videoen).

ng udtales som på dansk (0:13 i YouTube videoen), men kan på thai også bruges som startlyd i en stavelse.

j udtales som det engelske j i John (0:16 i YouTube videoen).

ch udtales som det engelske ch i chat (0:22 i YouTube videoen).

y udtales som det danske j i jord (1:31 i YouTube videoen).

Skelnen mellem t og th er vigtig at forstå. th er som det danske t i top (0:59 i YouTube videoen) og altså ikke som de engelske th-lyde i fx there og thought. t er derimod en blødere lyd end th, som det danske t i stop (0:53 i YouTube videoen). I modsætning til på dansk kan denne lyd på thai også bruges som startlyd i en stavelse.

På tilsvarende vis skelner man på thai også mellem p og ph. ph er som det danske p i port (1:19 i YouTube videoen) og altså ikke som den engelske ph-lyd i fx phone. p er derimod en blødere lyd end ph, som det danske p i sport (1:10 i YouTube videoen). I modsætning til på dansk kan denne lyd på thai også bruges som startlyd i en stavelse.

En mere dybdegående forklaring på forskellene mellem de tre d/t/th lyde samt de tre b/p/ph lyde har jeg henlagt til en separat lektion.

r er den eneste konsonantlyd på thai, der ikke har nogen ækvivalent lyd på dansk. Det er vigtigt at forstå, at lyden ikke skal udtales hårdt (bagest i munden) som et typisk dansk/tysk/hollandsk r, men snarere “rullende” (forrest i munden) som et skotsk r (1:33 i YouTube videoen). Mange thai’er vil udtale lyden mere som et l, især hvis de kommer fra det nordøstlige Thailand, hvor hovedparten af befolkningen har den laotiske dialekt isan (udtales ii-săan) som deres modersmål (r-lyden eksisterer nemlig ikke på laotisk). Når r-lyden er sekundær konsonantlyd i en dobbeltkonsonant (fx pr-, kr-, tr-, osv.) vil den ofte i daglig tale udelades, som fx i det mandlige høflighedsord ครับ (khráp), som man typisk vil høre udtalt “kháp” i stedet.

w udtales som det engelske w i woman (1:39 i YouTube videoen) og altså ikke som et dansk v (denne lyd eksisterer ikke på thai).

… er nedlagt pga. manglende brugeraktivitet.

Jeg har i stedet oprettet denne simple hjemmeside/blog med lektionerne fra lærthai.dk forummet, og vil efterhånden (som tiden tillader det) fylde mere information på siden.