Emneoversigt

Sproglektioner:

  1. Lydskriftssystem anvendt i denne blog
  2. Udtale af thai
  3. De besværlige d-t-th og b-p-ph lyde
  4. Det thailandske skriftsprog
  5. Thailandske skrifttyper
  6. De thailandske toner
  7. Toneregler
  8. Irregulær stavning
  9. Grundlæggende sætningskonstruktion
  10. Spørgsmålsord
  11. Høflighedsord
  12. Anmodninger
  13. At være og at kunne
  14. Klassificeringsord
  15. Personlige stedord
  16. Stedordene níi, nîi, nán, nân, nóon og nôon
  17. Brugen af kaan, khwaam og andre præfikser
  18. Dannelse af passivform ved brug af thùuk og doon
  19. Den allestedsnærværende partikel ก็
  20. Familieord
  21. Tal
  22. Tidsangivelser
  23. Ugedage og måneder
  24. Farver

Andre indlæg:

  1. สวัสดี – herkomsten af den almindelige thailandske hilsen
  2. Den thailandske alfabetsang – ก เอ๋ย ก ไก่

Den allestedsnærværende partikel ก็

Partiklen ก็ (kôh eller kôr) er et af de hyppigst forekommende ord på thai, især i talesproget, men det er samtidig et af de mest besværlige ord at forklare betydningen af. Det skyldes bl.a. at ก็ i sig selv ikke har nogen egentlig betydning, samt at brugen af ก็ er mangfoldig og overvejende idiomatisk. Typisk bruges ก็ til at tilføre sætninger en hypotetisk, usikker eller underspillet mening, samt som forbindelsesord mellem to sætninger eller to dele af en sætning. Desuden indgår ก็ i en lang række faste udtryk på thai.

Stavningen af ก็ er helt særegen: en enkeltstående konsonant, ก, modificeret med markøren ไม้ไต่คู้ (máai tài-khúu) – en konstruktion der i princippet slet ikke burde være mulig på thai, men som altså alligevel er det i dette enkeltstående tilfælde. Markøren máai tài-khúu forkorter jo normalt vokallyden, men ikke desto mindre høres udtalen af ก็ ofte med lang vokallyd.

Jeg skal i det følgende opsummere nogle af de hyppigste måder, hvorpå ก็ anvendes, uden at det dog skal opfattes som en udtømmende redegørelse (den fulde forståelse må komme med praktisk øvelse):

ก็ til at udtrykke usikkerhed
Især i talesprog vil ก็ ofte anvendes som indledende ord i en sætning, med det formål at udtrykke usikkerhed om det efterfølgende. Det kan også bløde udsagnet lidt op, så det lyder lidt mere høfligt (mindre abrupt). Typisk vil udtalen være med lang vokallyd (kôr) og langtrukket, nærmest svarende til øhh eller tjaa på dansk.

Eksempler:
A. ร้านอาหารมีโต๊ะกี่ตัว; B: ก็ประมาณสิบตัว
A: ráan-aa-hăan mii tó kìi tua; B: kôr prà-maan sìp tua
A: Hvor mange borde er der i restauranten?; B: Der er vel omkring 10

A: จะมาเมื่อไร; B: ก็ไม่รู้เหมือนกัน
A: jà maa mûea-rai; B: kôr mâi rúu mŭean-kan
A: Hvornår kommer du? B: Øhh… det ved jeg ikke rigtigt

A: ค่าไฟเท่าไรต่อเดือน; B: ก็น่าจะประมาณ 500 ฿
A: khâa-fai thâo-rai tòr duean; B: kôr nâa jà prà-maan hâa-rórj bàat
A: Hvad er den månedlige elregning?; B: Tjaa, nok omkring 500 baht

ก็ med betydningen så, og så, derpå og derefter
ก็
(kôr; typisk lang vokallyd) eller kombinationen แล้วก็ (láaeo-kôr) bruges ofte som forbindelse mellem to sætninger for at antyde kontinuitet fra det foregående, med betydningen , og så, derpå eller derefter.

Eksempler:
พอพ่อมาถึงเราก็จะไปกินอาหารกัน
phor phôr maa thŭeng rao kôr jà pai kin aa-hăan kan
Så snart far ankommer, (så) tager vi ud og spiser sammen

ฉันไปเทื่ยวเมือง แล้วก็แวะไปหาแม่ที่บ้าน
chán pai thîao mueang láaeo-kôr wáe pai hăa mâae thîi bâan
Jeg gik i byen, og derefter tog jeg hjem og besøgte min mor

ก็ i kombinationen ก็ได้ og ก็ตาม
En anden meget hyppigt forekommende brug af ก็ er i kombinationen ก็ได้ (kôh-dâai; ก็ med kort vokallyd). Bruges kôh-dâai alene som svar på et spørgsmål, har det betydningen det er ok eller ok, det kan vi godt. Desuden bruges kôh-dâai i en række ordforbindelser, svarende til det danske som helst, som oplistet nedenfor:

  • เมื่อไรก็ได้ (mûea-rai-kôh-dâai; når som helst).
  • ที่ไหนก็ได้ (thîi-năi-kôh-dâai; hvor som helst).
  • อะไรก็ได้ (à-rai-kôh-dâai; hvad som helst).
  • อันไหนก็ได้ (an-năi-kôh-dâai; hvilken/hvilket som helst). Her kan klassificeringsordet อัน (an) udskiftes med et hvilket som helst andet klassificeringsord, alt afhængigt af sammenhængen.
  • ใครก็ได้ (khrai-kôh-dâai; hvem som helst). Alternativt kan bruges คนไหนก็ได้ (khon-năi-kôh-dâai), svarende til hvilken som helst person (jvf. อันไหนก็ได้ ovenfor).
  • อย่างไรก็ได้ (yàang-rai-kôh-dâai; på hvilken som helst måde). Typisk vil den i udtalen forkortes til ยังไงก็ได้ (yang-ngai-kôh-dâai).
  • เท่าไรก็ได้ (thâo-rai-kôh-dâai; hvilket som helst beløb eller antal, hvilken som helst mængde).

ก็ได้ kan udskiftes med ก็ตาม (kôh-taam) i ovenstående ordforbindelser, hvorved betydningen skifter til som du vil, som du måtte ønske eller det må du (selv) bestemme.

Eksempler:
A: จะไปกินข้าวกันไหม; B: ก็ได้
A: jà pai kin khâao kan mái, B: kôh-dâai
A: Skal vi tage ud og spise?; B: Ok, det kan vi godt

A: จะไปดูหนังเรื่องไหนกัน; B: ส่วนผมดูเรื่องไหนก็ได้
A: jà pai duu năng rûeang năi kan; B: sùan phŏm duu rûeang-năi-kôh-dâai
A: Hvilken film skal vi tage ud og se sammen?; B: For min skyld kan vi se hvilken som helst film

A: จะไปกินข้าวที่ไหน; B: ที่ไหนก็ตาม
A: jà pai kin khâao thîi năi; B: thîi-năi-kôh-taam
A: Hvor skal gå hen og spise?; B: Det må du bestemme

ก็ i kombinationen ก็ดี
ก็ดี (kôh-dii) betyder det er fint eller det vil være fint.

Eksempel:
ไปพรุ่งนี้ก็ดีนะ
pai phrûng-níi kôh-dii ná
Det vil være fint at tage afsted i morgen

ก็ som bindeord mellem et repeteret udsagnsord eller tillægsord
ก็ (kôh) bruges ofte mellem et repeteret udsagnsord eller tillægsord med betydningen sådan er det bare eller det er der ikke noget at gøre ved.

Eksempler:
อยากทำก็ทำ
yàak tham kôh tham
Hvis du gerne vil gøre det, så gør det da

ร้อนก็ร้อน
rórn kôh rórn
Er det varmt, ja så er det varmt (det er der ikke noget at gøre ved)

Den thailandske alfabetsang – ก เอ๋ย ก ไก่

Ligesom vi på dansk har vores ABC sange, har man på thai også en traditionel alfabetssang, der anvendes i skolernes små klassetrin til at lære børnene det thailandske alfabet. Sangen kan høres i mange forskellige versioner på Youtube (fx her, her og her). I nedenstående tabel har jeg listet sangens tekst med lydskrift og oversættelse.

Thai skrift Lydskrift Oversættelse
กอ เอ๋ย กอ ไก่ kor ŏoei kor kài (ŏoei er et uoversætteligt fyldord) kylling/høns
ขอ ไข่ อยู่ในเล้า khŏr khài yùu nai láo ægget er i hønsehuset
ฃอ ขวด ของเรา khŏr khùat khŏrng rao flasken er vores
คอ ควาย เข้านา khor khwaai khâo naa bøflen går ud i marken
ฅอ คน ขึงขัง khor khon khŭeng khăng den alvorlige person
ฆอ ระฆัง ข้างฝา khor rá-khang khâang făa klokken ved væggen
งอ งู ใจกล้า ngor nguu jai klâa den modige slange
จอ จาน ใช้ดี jor jaan chái dii den nyttige tallerken
ฉอ ฉิ่ง ตีดัง chŏr chìng tii dang der spilles larmende på bækkenet
ชอ ช้าง วิ่งหนี chor cháang wîng nĭi elefanten løber i flugt
ซอ โซ่ ล่ามที sor sôo lâam tii kæden binder fast
ฌอ เฌอ คู่กัน (se note nedenfor) choo chooe khûu kan et par træer
ญอ หญิง โสภา yor yĭng sŏo-phaa den smukke pige
ฎอ ชะฎา สวมพลัน dor chá-daa sŭam phlan kronen påføres i hast
ฏอ ปะฏัก หุนหัน tor pà-tàk hŭn-hăn det hurtige spyd
ฐอ ฐาน เข้ามารอง thŏr thăan khâo maa rorng fundamentet bliver lagt / piedestalen bliver placeret underneden
ฑอ นางมนโฑ หน้าขาว thor naang mon-thoo nâa khăao Nang Monthos hvide ansigt
ฒอ ผู้เฒ่า เดินย่อง thor phûu-thâo dooen yôhng oldingen går langsomt/svækket
ณอ เณร ไม่มอง nor neen mâi morng den unge munk kigger ikke
ดอ เด็ก ต้องนิมนต์ dor dèk tôrng ní-mon barnet skal invitere (munken) ind
ตอ เต่า หลังตุง tor tào lăng tung den pukkelryggede skildpadde
ถอ ถุง แบกขน thŏr thŭng bàaek khŏn posen/sækken til at bære/transportere ting i
ทอ หทาร อดทน thor thá-hăan òt-thon den udholdende soldat
ธอ ธง คนนิยม thor thong khon ní-yom folkets yndlingsflag
นอ หนู ขวักไขว่ noo nŭu khwàk-khwài musen løber rundt omkring
บอ ใบไม้ ทับถม bor bai-máai tháp-thŏm bladene samles i en bunke
ปอ ปลา ตากลม por plaa taa klom den rundøjede fisk
ผอ ผึ้ง ทำรัง phŏr phûeng tham rang bierne bygger en bikube
ฝอ ฝา ทนทาน fŏr făa thon-thaan låget er holdbart
พอ พาน วางตั้ง phor phaan waang tâng bakken er placeret
ฟอ ฟัน สะอาดจัง for fan sà-àat jang tænderne er meget rene
ภอ สำเภา กางใบ phor săm-phao kaang bai sejlene sættes på båden
มอ ม้า คึกคัก mor máa khúek-khák den livlige hest
ยอ ยักษ์ เขี้ยวใหญ่ yor yák khîao yài kæmpen med de store hugtænder
รอ เรือ พายไป ror ruea phaai pai båden padles forbi
ลอ ลิง ไต่ราว lor ling tài raao aben kravler på gelænderet
วอ แหวน ลงยา wor wăaen long yaa ringen er lakeret
ศอ ศาลา เงียบเหงา sŏr săa-laa ngîap ngăo der er stille og ensomt på pavillonen
ษอ ฤา ษี หนวด ยาว sŏr ruue-sĭi nùat yaao eneboeren med langt skæg
สอ เสือดาว คะนอง sŏr sŭea-daao khá-noong den fyrige leopard
หอ หีบ ใส่ผ้า hŏr hìip sài phâa kisten til at opbevare tøj i
ฬอ จุฬา ท่าผยอง lor jù-laa thâa phà-yŏrng dragen med næsen i sky
ออ อ่าง เนืองนอง or àang nueang-norng bassinet der flyder over
ฮอ นกฮูก ตาโต hor nók-hûuk taa too uglen med de store øjne

Note: konsonanten ฌอ เฌอ (chor chooe) høres ofte udtalt ฌอ กะเฌอ (chor kà-chooe) i stedet, selvom dette i princippet er forkert, jvf. denne Wikipedia artikel. I artiklen står der således: บางคนเรียก “ฌ กะเฌอ” ซึ่งไม่ถูกต้อง เพราะคำว่า “กะเชอ” นั้นสะกดด้วย ช ช้าง หมายถึง ภาชนะสานแบบหนึ่ง ดังที่ใช้ว่า “กระเชอก้นรั่ว” ส่วน “เฌอ” ที่ใช้ ฌ เฌอ แปลว่า ต้นไม้ เป็นคำมาจากภาษาเขมร (oversættelse: nogen kalder den for ฌอ กะเฌอ, hvilket ikke er korrekt, fordi ordet กะเชอ, der staves med konsonaten ช ช้าง, betyder en slags beholder. Dette ord bruges i frasen กระเชอก้นรั่ว [en lækkende beholder]. Ordet เฌอ, der bruges i ฌ เฌอ, betyder et træ og er et ord, der kommer fra khmer).

Anmodninger

Thai har en række forskellige anmodningsord, der benyttes når man beder andre om noget. Det er vigtigt at lære at benytte disse korrekt, så man ikke fremstår uhøflig og kommanderende. Typisk vil det således være obligatorisk, at man supplerer anmodningen med et eller flere høflighedsord (se lektion herom). Placeringen af anmodningsordet er først i sætningen, mens høflighedsordene placeres sidst i sætningen.

ขอ (khŏr; at bede om, må jeg bede om, ræk mig)
khŏr er det almindelige, høflige anmodningssord, der anvendes generelt i dagligdags samtale, når man beder andre om noget.

Eksempel:
ขอน้ำขวดหนึ่งหน่อยครับ
khŏr náam khùat nùeng nòhj khráp
Må jeg bede om en flaske vand?

หน่อย (nòhj; høflighedsord, vær venlig at)
Høflighedsordet nòhj kan også nogen gange bruges alene, uden brug af egentlige anmodningsord, når man beder nogen om at gøre noget.

Eksempel:
พูดช้า ๆ หน่อยครับ
phûut cháa-cháa nòhj khráp
Vær venlig at tale langsomt

เอา (ao; at tage, giv mig, ræk mig)
ao anvendes i samtale til at bede nogen om at række en noget. Det er mindre høfligt end khŏr, men blødes det op med høflighedsord, kan det sagtens bruges blandt venner. Uden høflighedsord vil det dog opfattes meget uhøfligt og kommanderende.

Eksempel:
เอาเกลือหน่อยครับ (sagt blandt venner)
ao kluea nòhj khráp
Rækker du mig lige saltet?

ช่วย (chûai; at hjælpe, hjælp mig)
chûai benyttes som anmodningsord i daglig samtale, når man beder nogen om at udføre en handling på ens vegne.

Eksempel:
ช่วยเปิดหน้าต่างหน่อยครับ
chûai pòoet nâa-tàang nòhj khráp
Vil du være så venlig at åbne vinduet?

เชิญ (chooen; at invitere, kom indenfor, værsgo)
chooen bruges som anmodningsord i daglig samtale, når man inviterer nogen til at gøre noget eller gå et sted hen. nòhj kan ikke bruges sammen med chooen, men til gengæld er det vigtigt, at man afslutter med enten khráp eller khâ (afhængigt af ens køn), idet det ellers kan få en markant sarkastisk klang.

Eksempel:
เชิญเข้ามานะครับ
chooen khâo maa ná khráp
Vær venlig at komme indenfor

กรุณา (kà-rú-naa; vær venlig at)
kà-rú-naa bruges på samme måde som khŏr, men er mere formelt og høfligt. Det bruges kun sjældent i samtale, men ses hyppigt på skrift, fx på skiltning.

Eksempel (en anmodning man hyppigt ser i Thailand, bl.a. ved indgange til templer):
กรุณาถอดรองเท้า
kà-rú-naa thòrt rorng-tháao
Vær venlig at tage skoene af

โปรด (pròot; en tjeneste, vær venlig at)
pròot fungerer som en mild form for ordre, men på en formel og høflig facon. Det bruges kun yderst sjældent i samtale, men ses/høres af og til i offentlige bekendtgørelser.

Eksempel (en sætning som mange sikkert vil være bekendt med, nemlig den besked man hører, når et af Bangkoks metrotog ankommer til en station):
โปรดใช้ความระมัดระวังขณะก้าวออกจากรถ
pròot chái khwaam rá-mát-rá-wang khà-nà kâao òrk jàak rót
Vær venlig at udvise påpasselighed, når De træder ud af toget

Stedordene níi, nîi, nán, nân, nóon og nôon

De seks thailandske stedord níi (นี้), nîi (นี่), nán (นั้น), nân (นั่น), nóon (โน้น) og nôon (โน่น) svarer på dansk til den/det/de her, den/det/de der og denne/dette/disse. Som det ses forekommer stedordene i tre lydmæssige varianter (nii, nan, noon), hver med to tonale variationer (enten høj eller faldende tone). Jeg skal i det følgende forklare forskellen på disse seks stedord samt beskrive deres anvendelse.

Den lydmæssige variation (nii, nan, noon)
På dansk kan vi benytte ordene her og der til præcisere, om et stedord henviser til noget, der tæt på os (fx den bog her) eller på afstand af os (fx den bog der). På thai har man et ekstra lag af præcisering af sidstnævnte, idet man desuden kan præcisere om noget er på relativt kort afstand af os (fx den bog der) eller på relativt lang afstand fra os (fx den bog langt væk derovre). For ting der er meget tæt på os (fx beliggende i ens hånd) bruges níi (นี้) og nîi (นี่). For ting på relativt kort afstand af os (fx beliggende på at bord tæt på os) bruges nán (นั้น) og nân (นั่น). For ting på relativt lang afstand fra os (fx beliggende 100 m væk fra os) bruges nóon (โน้น) og nôon (โน่น). Hvornår man præcist benytter nóon/nôon fremfor nán/nân er lidt en skønssag. nóon/nôon vil nok typisk anvendes når man gerne vil understrege, at noget er særligt langt væk.

Den tonale variation (høj eller faldende tone)
De tre lydvariationer, nii, nan og noon, forekommer desuden hver i to tonale variationer, høj eller faldende tone. Dette kan virke en smule kompliceret for os, da vi ikke har den samme skelnen på dansk. Forskellen afhænger af hvorvidt stedordet er substantivistisk (“navneordsagtigt”) eller adjektivistisk (“tillægsordsagtigt”), dvs. om stedordet kan stå alene som subjekt i en sætning eller om det knytter sig “tillægsordsagtigt” til et navneord (eller på thai et klassificeringsord):

Substantivistisk stedord: Dette er mit hus (dette er sætningens enlige subjekt/grundled; på thai får stedordet den faldende tone)

Adjektivistisk stedord: Dette hus er mit (dette knytter sig til hus, som er sætningens subjekt/grundled; på thai får stedordet den høje tone)

Ovenstående forklaring kan måske virke lidt kringlet, men i praksis er det relativt nemt at huske, om det er den faldende eller den høje tone, der skal anvendes. Hvis stedordet står alene (typisk som første ord i en sætning) skal tonen være faldende. Hvis stedordet derimod ikke står alene, men i stedet står umiddelbart efter et klassificeringsord skal tonen være høj (eneste undtagelser er ที่นี่, ที่นั่น og ที่โน่น; se nedenfor). Udgaven med den høje tone kan aldrig stå alene, men er altid knyttet til et klassificeringsord.

Eksempler på brugen af de seks stedord:

นี่ (nîi; uden klassificeringsord): denne, dette, den her, det her. Ofte i kombinationen นี่คือ (nîi khuue; dette er). En alternativ version af นี่ som man ofte støder på i talesprog er เนี่ย (nîa), fx i (kraft)udtrykket อะไรเนี่ย (à-rai-nîa; hvad i alverden er det?, hvad søren?).
นี่คือบ้านของผม
nîi khuue bâan khŏrng phŏm
Dette er mit hus

นี้ (níi; med klassificeringsord): denne, dette, den her, det her, ham her, hende her.
บ้านหลังนี้เป็นบ้านของฉัน
bâan lăng níi pen bâan khŏrng chán
Dette hus er mit

นั่น (nân; uden klassificeringsord): den der, det der. Ofte i kombinationen นั่นคือ (nân khuue; det der er).
นั่นคือบ้านของใคร
nân khuue bâan khŏrng khrai
Hvis hus er det der?

นั้น (nán; med klassificeringsord): den der, det der, ham der, hende der.
ผู้หญิงคนนั้นเป็นยายของผม
phûu-yĭng khon nán pen yaai khŏrng phŏm
Kvinden der er min mormor

โน่น (nôon; uden klassificeringsord): den derovre, det derovre.
โน่นคือรถคันใหม่ของพ่อ
nôon khuue rót khan mài khŏrng phôr
Det derovre er fars nye bil

โน้น (nóon; med klassificeringsord): den derovre, det derovre.
เพื่อนของผมอยู่บ้านหลังโน้น
phûean khŏrng phŏm yùu bâan lăng nóon
Min ven bor i det hus derovre

Flertalsformerne af níi, nán og nóon kan dannes ved brug af klassificeringsordet เหล่า (lào; en gruppe), som i følgende eksempel:
หนังสือเหล่านั้นของใคร
năng-sŭue lào nán khŏrng khrai
Hvis bøger er det der?

Der er tre hyppigt forekommende undtagelser, hvor nîi, nân og nôon (med faldende tone) alligevel knytter sig til et klassificeringsord, nemlig klassificeringsordet ที่ (thîi; et sted). Disse tre vigtige undtagelser er ที่นี่ (thîi-nîi; her), ที่นั่น (thîi-nân; der) og ที่โน่น (thîi-nôon; derovre), som i følgende eksempel:
แว่นตาของคุณอยู่ที่นั่น
wâen-taa khŏrng khun yùu thîi-nân
Dine briller ligger der

Tidsangivelser med níi og nán
níi og nán bruges også i forbindelse med en række tidsangivelser:

เดียวนี้ (diao-níi; nu, lige nu)
เดียว (diao) betyder en enkelt (ikke at forveksle med ordet เดี๋ยว (dĭao), der betyder om et øjeblik, lige om lidt).

ตอนนี้ (torn-níi), ช่วงนี้ (chûang-níi) og เวลานี้ (wee-laa-níi)
Disse tre er mere eller mindre homologe, med betydningen for tiden, i denne periode, i disse tider. เวลา (wee-laa) betyder tid, mens ตอน (torn) og ช่วง (chûang) begge betyder en periode eller et interval.

ตอนนั้น (torn-nán), ช่วงนั้น (chûang-nán) og เวลานั้น (wee-laa-nán)
Disse tre er mere eller mindre homologe, med betydningen dengang, da, i den periode.

คราวนี้ (khraao-níi; denne gang, denne begivenhed, denne foranledning)
คราว (khraao) betyder en begivenhed eller en foranledning. Med khraao-níi lægges der således vægt på selve begivenheden, snarere end tidspunktet.

คราวนั้น (khraao-nán; dengang, da, den begivenhed, den foranledning)
Som khraao-níi, men med hentydning i fortiden.

Dannelse af passivform ved brug af thùuk og doon

Passivform (også kaldet lideform) er en særlig form for sætningskonstruktion, der anvendes hyppigt både på dansk og på thai. På thai benytter man i den forbindelse hjælpeordene thùuk (ถูก) og doon (โดน), der betyder henholdvis korrekt og at ramme (omend de i denne sammenhæng ikke har disse betydninger).

Et eksempel på dansk på brugen af passivform, samt forskellen mellem passiv- og aktivform:

Drengen bliver bidt af hunden (passivform)
Hunden bider drengen (aktivform)

På thai bruges passivform typisk, når der er tale om voldsomme eller ubehagelige begivenheder. Sætningskonstruktionen kan virke en lille smule kringlet i starten, og det kan tage lidt tid at vænne sig til den, men formen er, som sagt, meget hyppigt anvendt på thai, så det kan betale sig at lære den at kende. De to hjælpeord, thùuk og doon, der anvendes til at danne passivform, bruges mere eller mindre i flæng, og de er nogenlunde lige hyppige (thùuk ses måske en anelse oftere end doon).

Passivform dannes på thai ud fra følgende princip:

modtager – thúuk eller doon – den der udfører – udsagnsord

Eksempler på anvendelsen af passivform på thai:

Aktiv:
Hunden bider drengen
หมากัดเด็กชาย
măa kàt dèk-chaai

Passiv:
Drengen blev bidt af hunden
เด็กชายถูกหมากัด
dèk-chaai thùuk măa kàt
(direkte oversat: dreng [thùuk] hund bide)

Aktiv:
Politiet fangede tyven
ตำรวจจับขโมยแล้ว
tam-rùat jàp khà-mooi láaeo

Passiv:
Tyven blev fanget af politiet
ขโมยโดนตำรวจจับแล้ว
khà-mooi doon tam-rùat jàp láaeo
(direkte oversat: tyv [doon] politi fange allerede)

I begge eksempler ovenfor vil passivform foretrækkes på thai, da der er tale om voldsomme/ubehagelige begivenheder. Den aktive form vil være meget sjældent anvendt, selvom den i princippet er mulig.

Passivform kan, som på dansk, også anvendes uden at præcisere hvem/hvad der udfører handlingen, som i følgende eksempel:

Bolden blev sparket
ลูกบอลถูกเตะ
lûuk-born thùuk tè
(direkte oversat: bold [thùuk] sparke)

Brugen af kaan, khwaam og andre præfikser

Hjælpeordene kaan (การ) og khwaam (ความ) bruges på thai til at danne navneord udfra udsagnsord og tillægsord, i princippet på samme måde som vi også gør på dansk:

På dansk benytter vi os således af en type navneord (kaldet abstrakte substantiver), der er dannet ud fra tillægsord. Vi danner typisk disse navneord ved at modificere tillægsordene med en endelse, fx -hed (skønskønhed), -skab (ondondskab) og -de (bred → bredde). På tilsvarende vis kan man på dansk også omdanne udsagnsord til navneord (kaldet verbalsubstantiver), igen typisk ved at modificere udsagnsordene med en endelse, som fx -ing (at spisespisning), -else (at hørehørelse), -sel (at kørekørsel) og -tion (at præsenterepræsentation).

På thai har man den samme type navneordsdannelse udfra tillægsord og udsagnsord, og heldigvis er det meget simplere på thai end på dansk. I stedet for at modificere vha. endelser, benytter man sig nemlig på thai af en række simple og konstante præfikser (dvs. begyndelsesord). De to vigtigste af disse er kaan (การ) og khwaam (ความ), som jeg vil komme nærmere ind på i det følgende. Sidst i lektionen vil jeg desuden nævne en række andre præfikser (og suffikser), man også hyppigt anvender på thai.

Den vigtigste forskel på brugen af kaan og khwaam er, at kaan bruges om aktiviteter/handlinger (fx spisning, hørelse, kørsel), mens khwaam bruges om koncepter/begreber (fx sandhed, ondskab, kærlighed). I visse tilfælde vil man kunne sætte både khwaam og kaan foran et udsagnsord, hvilket dog typisk giver en klar forskel i betydning. Et eksempel på dette er udsagnsordet at drømme, på thai făn (ฝัน). khwaam-făn betyder således en drøm, mens kaan-făn betyder det at drømme (altså selve handlingen).

Præfikset khwaam (ความ)
khwaam (ความ) omdanner udsagnsord og tillægsord til navneord, der udtrykker koncepter eller begreber. På dansk svarer dette til fx omdannelsen af at lyveen løgn og gladglæde. khwaam placeres foran et tillægsord eller et udsagnsord, der derved omdannes til et navneord. Selve ordet khwaam betyder mening, som fx i sætningen นั่นไม่ได้ความ (nân mâi dâai khwaam; det giver ikke mening).

Eksempler på brugen af khwaam:

Dansk Thai skrift Lydskrift
sandhed ความจริง khwaam-jing
kærlighed ความรัก khwaam-rák
glæde ความสุข khwaam-sùk
godhed ความดี khwaam-dii
tanke ความคิด khwaam-khít
viden ความรู้ khwaam-rúu
drøm ความฝัน khwaam-făn
tro ความเชื่อ khwaam-chûea
tålmodighed ความอดทน khwaam-òt-thon
hukommelse ความจำ khwaam-jam
varme ความร้อน khwaam-rórn
evne ความสามารถ khwaam-săa-mâat
mulighed ความเป็นไปได้ khwaam-pen-pai-dâai

Præfikset kaan (การ)
kaan (การ) omdanner udsagnsord til navneord, der beskriver aktiviteter og handlinger, dvs. det at gøre noget. kaan placeres foran udsagnsordet, der derved omdannes til et navneord. På dansk svarer dette til fx omdannelsen af at spisespisning (det at spise) og at syngesang (det at synge). I nogle få tilfælde anvendes kaan også som suffiks (dvs. endelsesord; se eksempler nedenfor), ofte med en lille ændring i stavningen, så การ i stedet staves การณ์, men med uændret udtale (i princippet er การ og การณ์ to forskellige ord med hver deres pali/sanskrit herkomst, men for nemheds skyld nævner jeg dem her sammen).

Eksempler på brugen af kaan:

Dansk Thai skrift Lydskrift
hørelse การฟัง kaan-fang
et studie (dvs. det at studere) การศึกษา kaan-sùek-săa
det at bygge การสร้าง kaan-sâang
trafik การจราจร kaan-jà-raa-jorn
en investering การลงทุน kaan-long-thun
et smil การยิ้ม kaan-yím
et show, en fremvisning, en demonstration การแสดง kaan-sà-daaeng
politik การเมือง kaan-mueang
det at tænke การคิด kaan-khít
det at drømme การฝัน kaan-făn
det at bruge การใช้ kaan-chái
det at snyde การโกง kaan-koong
det at lyve การโกหก kaan-koo-hòk
en metode วิธีการ wí-thii-kaan
en erfaring ประสบการณ์ prà-sòp-kaan
en situation สถานการณ์ sà-thă-ná-kaan

Præfikset kham (คำ)
kham (คำ) betyder et ord og bruges som præfiks til at omdanne udsagnsord til navneord, der udtrykker noget talt eller skrevet. I visse tilfælde kan både kham og kaan bruges for det samme udsagnsord, men med variationer i betydningen. Et eksempel på dette er udsagnsordet พูด (phûut; at tale). คำพุด (kham-phûut) betyder således det talte/sagte, som i sætningen คำพุดของเขาไม่สุภาพ (kham-phûut khŏrng kháo mâi sù-pâap; det han sagde var uhøfligt), mens การพูด (kaan-phûut) henviser til det at tale (altså selve handlingen), som i sætningen การพูดไทยไม่ง่าย (kaan-phûut thai mâi ngâai; det at tale thai er ikke let).

Eksempler på brugen af kham:

Dansk Thai skrift Lydskrift
det talte/sagte คำพูด kham-phûut
et spørgsmål คำถาม kham-thăam
et svar คำตอบ kham-tòrp
en løgn คำโกหก kham-koo-hòk
en ordre คำสั่ง kham-sàng
en oversættelse คำแปล kham-plaae
et forord คำนำ kham-nam

Præfikserne chaao (ชาว) og khon (คน)
chaao (ชาว) betyder en beboer eller indbygger og bruges som præfiks for navneord til at danne nye navneord, der refererer til bl.a. nationalitet og det at bebo et sted. I nogle ganske få tilfælde bruges ordet khon (คน), der betyder person, i stedet for chaao.

Eksempler på brugen af chaao og khon:

Dansk Thai skrift Lydskrift
en dansker ชาวเดนมาร์ก chaao-deen-mâak
en amerikaner ชาวอเมริกา chaao-à-mee-rí-kaa
en englænder ชาวอังกฤษ chaao-ang-krìt
en europæer ชาวยุโรป chaao-yú-rôop
en bybo ชาวเมือง chaao-mueang
en landmand ชาวนา chaao-naa
en thailænder คนไทย khon-thai
en kineser คนจีน khon-jiin

Præfikset nák (นัก)
nák (นัก) betyder en faglært/lærd person og bruges som præfiks for udsagnsord til at danne navneord, der refererer til personer med professionelle eller kulturelle egenskaber.

Eksempler på brugen af nák:

Dansk Thai skrift Lydskrift
en pilot นักบิน nák-bin
en student, en elev นักเรียน eller นักศึกษา nák-rian eller nák-sùek-săa
en videnskabsmand, en forsker นักวิทยาศาสตร์ nák-wít-tá-yaa-sàat
en forfatter นักเขียน nák-khĭan
en musiker นักดนตรี nák-don-trii
en turist นักท่องเที่ยว nák-thôhng-thîao

Præfikset châng (ช่าง)
châng (ช่าง; læg mærke til den irregulære stavning: vokallyden er kort, ikke lang) betyder en faglært håndværker og bruges som præfiks for udsagnsord til at danne navneord, der refererer til faglærte personer indenfor håndværk.

Eksempler på brugen af châng:

Dansk Thai skrift Lydskrift
en tømrer, en snedker ช่างไม้ châng-máai
en skrædder ช่างตัดเสื้อ châng-tàt-sûea
en frisør ช่างตัดผม châng-tàt-phŏm

Præfikset phûu (ผู้)
phûu (ผู้) betyder en person og bruges som præfiks for udsagnsord til at danne navneord, der refererer til personer, typisk personer der udfører en handling på midlertidig basis.

Eksempler på brugen af phûu:

Dansk Thai skrift Lydskrift
en kvinde ผู้หญิง phûu-yĭng
en mand ผู้ชาย phûu-chaai
en passager, billetholder (fx i fly, tog, bus) ผู้โดยสาร phûu-dooi-săan
en løber ผู้วิ่ง phûu-wîng
en lytter ผู้ฟัง phûu-fang
en afsender ผู้ส่ง phûu-sòng
en assistent, hjælper ผู้ช่วย phûu-chûai

Præfikset nâa (น่า)
nâa (น่า) har betydningen “værd at…” og bruges som præfiks for udsagnsord til at danne tillægsord, der indikerer at noget er værd at gøre eller at noget bør gøres.

Eksempler på brugen af nâa:

Dansk Thai skrift Lydskrift
seværdig, flot น่าดู nâa-duu
pinlig น่าอาย nâa-aai
grim (direkte oversat: værd at hade) น่าเกลียด nâa-klìat
skræmmende น่ากลัว nâa-klua
ynkværdig น่าสงสาร nâa-sŏng-săan
forvirrende น่าสับสน nâa-sàp-sŏn
interessant น่าสนใจ nâa-sŏn-jai
appetitlig, værd at spise น่ากิน nâa-kin
rosværdig, beundringsværdig น่าชม nâa-chom
mistænkelig น่าสงสัย nâa-sŏng-săi

Præfikset khîi (ขี้)
khîi (ขี้) betyder egentlig skidt/ekskrement, men har her snarere betydningen “at have tendens til…“. Det bruges som præfiks for udsagnsord og tillægsord til at danne tillægsord, der indikerer negative egenskaber. Det bruges desuden som præfiks for navneord til at danne nye navneord, der refererer til ekskrementer/affaldsstoffer (her er der så tale om sammensatte navneord, da khîi her optræder i sin navneordsform).

Eksempler på brugen af khîi:

Dansk Thai skrift Lydskrift
har tendens til at brokke sig, krakilsk, at være et brokhoved ขี้บ่น khîi-bòn
har tendens til at snyde ขี้โกง khîi-koong
glemsom ขี้ลืม khîi-luuem
jealous ขี้หึง khîi-hŭeng
misundelig ขี้อิจฉา khîi-ìt-chăa
legesyg ขี้เล่น khîi-lên
drikfældig, fulderik ขี้เมา(เล่า) khîi-mao(-lâo)
har tendens til at være sur, nærtagende ขี้โมโห khîi-moo-hŏo
mistænksom ขี้สงสัย khîi-sŏng-săi
nærig ขี้เหนียว khîi-nĭao
ørevoks ขี้หู khîi-hŭu
bussemænd ขี้มูก khîi-mûuk
øjepus ขี้ตา khîi-taa

Præfikset náam (น้ำ)
náam (น้ำ) betyder vand/væske og bruges som præfiks i navneord for ting, der er flydende.

Eksempler på brugen af náam:

Dansk Thai skrift Lydskrift
brændstof, benzin, olie น้ำมัน náam-man
mælk น้ำนม náam-nom
drikkevand น้ำดื่ม náam-dùuem
drikkevand น้ำเปล่า náam-plàao
tåre(r) น้ำตา náam-taa
frugtjuice น้ำผลไม้ náam-phŏn-lá-máai

Præfikset khrûeang (เครื่อง)
khrûeang (เครื่อง) betyder maskine eller motor, og bruges som præfiks i navneord for ting, der er elektriske, mekaniske, eller har en fysisk/praktisk anvendelse.

Eksempler på brugen af khrûeang:

Dansk Thai skrift Lydskrift
en motor เครื่องยนต์ khrûeang-yon
en maskine เครื่องจักร khrûeang-jàk
skriveredskaber เครื่องเขืยน khrûeang-khĭan
køkkenredskaber เครื่องครัว khrûeang-khrua
værktøj เครื่องมือ khrûeang-muue
drinks เครื่องดื่ม khrûeang-dùuem
krydderier เครื่องเทศ khrûeang-thêet
indvolde เครื่องใน khrûeang-nai

Præ- og suffikset jai (ใจ)
jai (ใจ) betyder hjerte og bruges på thai som både præfiks og suffiks i en lang række hyppigt anvendte tillægsord, der typisk refererer til følelser. jai kan i visse tilfælde bruges både som præfiks og suffiks for det samme ord, med store forskelle i betydningen af det resulterende tillægsord, som fx ใจดี (jai-dii; venlig) og ดีใจ (dii-jai; glad).

Eksempler på brugen af jai:

Dansk Thai skrift Lydskrift
venlig ใจดี jai-dii
ond ใจร้าย jai-ráai
ond ใจดำ jai-dam
tålmodig ใจเย็น jai-yen
utålmodig ใจร้อน jai-rórn
storsindet ใจกว้าง jai-kwâang
stærk i sindet ใจแข็ง jai-khăeng
svag i sindet ใจอ่อน jai-òrn
glad ดีใจ dii-jai
sørgmodig, ked af det เสียใจ sĭa-jai
sikker, overbevist แน่ใจ nâae-jai
tilfreds พอใจ por-jai
interesseret สนใจ sŏn-jai
at føle sig forsømt น้อยใจ nórj-jai
at være tilpas (i sindet) สบายใจ sà-baai-jai
at være utilpas (i sindet) ไม่สบายใจ mâi-sà-baai-jai
ubeslutsom หลายใจ lăai-jai
utro นอกใจ nôrk-jai
hensynsfuld, betænksom เห็นใจ hĕn-jai
at behage, tilfredsstille เอาใจ ao-jai
at være engageret ใส่ใจ sài-jai
oprigtig จริงใจ jing-jai
overrasket ประหลาดใจ prà-làat-jai
stolt ภูมิใจ phuum-jai
deprimeret กลุ้มใจ klûm-jai
(at give) mental støtte (ให้)กำลังใจ (hâi)-kam-lang-jai

 

De besværlige d-t-th og b-p-ph lyde

Det volder ofte problemer for os danskere at skelne mellem d– og t-lydene (ด/ฎ og ต/ฏ) samt b– og p-lydene (บ og ป) på thai, da vi ikke skelner mellem dem på helt samme måde på dansk. Men tag ikke fejl, lydene er forskellige. For selvom det kan være svært for os både at høre og udtale forskellene, har thai’erne ikke samme problem, da de i modsætning til os har fået det ind med modermælken. Jeg skal i det følgende give en lidt mere avanceret forklaring, end den jeg gav i lektionen om udtale, på hvad forskellene er, uden at det dog bliver mere kompliceret end at de fleste burde kunne følge med. Som begynder kan man dog nok med fordel gemme denne lektion til lidt senere i ens indlæringsforløb.

Vi starter med en lille analogi på dansk, som alle vil kunne forstå. Tag de to danske konsonanter v og f, som fx i ordene vin og fin. Prøv nu at sige “vin” og “fin” skiftevis efter hinanden og læg mærke til hvad der sker i mundregionen. Det interessante du lægger mærke til er, at det du rent fysisk gør med mund, tunge, tænder og læber faktisk er det samme for de to ord. Men hvor er så forskellen på de to konsonantlyde? Jo, prøv nu i stedet at nøjes med at udtale den første konsonantlyd (altså henholdvis v… og f…), men stræk lyden ud i nogle sekunder, inden du når til vokallyden. Det du nu bør lægge mærke til er følgende: for f-lydens vedkommende puster du nu luft ud mellem fortænder og underlæbe. For v-lydens vedkommende puster du tilsvarende luft ud mellem fortænder og underlæbe, men derudover vil du opleve at der er “stemme” på, dvs. at dine stemmebånd vibrerer, hvilket de ikke gjorde ved f-lyden. Man siger at v-lyden på dansk er stemt, mens f-lyden er ustemt. Og det er netop dette, om lyden er stemt eller ustemt, der også er en afgørende forskel mellem d– og t-lydene (ด/ฎ og ต/ฏ) samt mellem b– og p-lydene (บ og ป) på thai.

Med ovenstående in mente kan vi nu kigge på de enkelte lyde for sig:

d (repræsenteret ved konsonanterne ด og ฎ)
Denne lyd er nem for os danskere at udtale, da den er identisk med den danske d-lyd, som fx startlyden i “dukke”. Rent fysisk dannes lyden ved at placere tungen på ganen, hvorved der under udånding opbygges et overtryk af luft bag tungen. Det øjeblik tungen slippes fra ganen frigives dette overtryk som en lille “eksplosion”, hvorved d-lyden frembringes. Som på dansk er lyden stemt, dvs. stemmebåndene vibrerer mens konsonantlyden frembringes.

t (repræsenteret ved konsonanterne ต og ฏ)
Denne lyd volder ofte danskere problemer, det til trods for at lyden faktisk eksisterer på dansk. Det er nemlig omtrent den samme lyd som t/d-lyden i fx “stop”. På thai kan lyden, i modsætning til på dansk, bruges som startkonsonant i en stavelse. I vores ører lyder den mest som en d-lyd, men til forskel fra d-lyden er den ustemt, dvs. stemmebåndene vibrerer ikke mens lyden frembringes. Lyden dannes ved at placere tungen på overmundens fortænder, hvorved der under udånding opbygges et overtryk af luft bag tungen. Det øjeblik tungen slippes fra tænderne frigives dette overtryk som en lille “eksplosion”, hvorved t-lyden frembringes. Med lidt øvelse kan man som dansker sagtens lære både at udtale denne lyd samt at skelne den fra d-lyden i hørelsen.

Læg mærke til den klare fysiske forskel der er på frembringelsen af d– og t-lydene. For d-lydens vedkommende er tungen på ganen, mens for t-lydens vedkommende er tungen på fortænderne. Dette medfører en ret tydelig forskel i den lyd, der frembringes.

th (repræsenteret ved konsonanterne ฐ, ฑ, ฒ, ถ, ท og ธ)
Denne lyd er nem for os danskere at udtale og høre, da den er identisk med den danske t-lyd, som fx startlyden i “top”. Som på dansk er lyden ustemt.

b (repræsenteret ved konsonanten บ)
Denne lyd er nem for os danskere at udtale, da den er identisk med den danske b-lyd, som fx startlyden i “bord”. Rent fysisk dannes lyden ved at man under udånding opbygger et overtryk af luft bag ens lukkede læber. Det øjeblik læberne åbnes frigives dette overtryk som en lille “eksplosion”, hvorved b-lyden frembringes. Som på dansk er lyden stemt, dvs. stemmebåndene vibrerer mens lyden frembringes.

p (repræsenteret ved konsonanten ป)
Denne lyd er nok den sværeste konsonantlyd på thai for os danskere at lære, både hvad angår udtalen og det at høre den i tale (dvs. skelne den fra b-lyden), det til trods for at lyden faktisk eksisterer på dansk. Det er nemlig omtrent den samme lyd som p/b-lyden i fx “sport”. På thai kan lyden, i modsætning til på dansk, bruges som startkonsonant i en stavelse. Rent fysisk dannes lyden ved at man under udånding opbygger et overtryk af luft bag ens lukkede læber. Det øjeblik læberne åbnes frigives dette overtryk som en lille “eksplosion”, hvorved p-lyden frembringes. Det man så skal være opmærksom på er, at selve konsonantlyden er ustemt, dvs. at stemmebåndene ikke vibrerer mens lyden frembringes, men at stemmebåndenes vibration først påbegyndes når man når til den efterfølgende vokallyd (eller den efterfølgende konsonantlyd, hvis det er en dobbeltkonsonant). Og det er netop herved at p-lyden adskiller sig fra b-lyden, der jo er stemt.

ph (repræsenteret ved konsonanterne ผ, พ og ภ)
Denne lyd er nem for os danskere at udtale og høre, da den er identisk med den danske p-lyd, som fx startlyden i “port”. Som på dansk er lyden ustemt.

Skulle man ønske en endnu mere detaljeret redegørelse kan jeg anbefale følgende link (på engelsk), hvor de thailandske konsonantlyde er beskrevet i yderligere detaljer, med bl.a. sonografiske repræsentationer af lydene: http://slice-of-thai.com/consonant-sounds/.

สวัสดี – herkomsten af den almindelige thailandske hilsen

http://rikker.blogspot.dk/2008/08/etymologist-16-on-origin-of-sawatdi.html

Ovenstående link er til et blogindlæg (af lidt ældre dato) om den almindelige thailandske hilsen สวัสดี (sà-wàt-dii, ofte skrevet sawasdee/sawatdi/m.m.; goddag) med en række interessante og, for nogen måske, overraskende pointer:

  • Selvom สวัสดี idag er allestedsnærværende og alment brugt, er ordet faktisk af relativt ny oprindelse. Det er således “opfundet” i 1930’ene og først indført som officiel hilsen i Thailand i 1943 af Plaek Phibunsongkhram, der på det tidspunkt var Thailands præmiereminister/militærdikator.
  • Inden indførslen af สวัสดี benyttede man sig typisk af en række småspørgsmål som hilsen, fx ไปไหน (pai-näi; hvor skal du hen?), ไปไหนมา (pai-näi-maa; hvor har du været?) og กินข้าวหรือยัง (kin-khâao-rúe-yang; har du spist?). Disse vil man stadig ofte støde på nu om dage.
  • สวัสดี var tiltænkt som erstatning for en række andre småhilsner, der også stammer fra ca. samme periode, heriblandt อรุณสวัสดิ์ (à-run-sà-wàt; god morgen), ราตรีสวัสดิ์ (raa-trii-sà-wàt; god nat), ทิวาสวัสดิ์ (thí-waa-sà-wàt; god eftermiddag) og สายัณห์สวัสดิ์ (säa-yan-sà-wàt; god aften). De to førstnævnte ser man stadig ofte i undertekster i udenlandske film som oversættelse for hhv. “good morning” og “good night”, mens de to sidstnævnte helt er udgået af sproget. Personligt har aldrig hørt nogen af de fire anvendt i “den virkelige verden”, udover som sagt i undertekster. Men jeg kan forstå på andre, at i hvert fald อรุณสวัสดิ์ visse steder bruges flittigt som morgenhilsen. Jeg hører gerne fra andre derude hvad jeres erfaringer er i den henseende, via lærthai.dk’s kommentarspor. 🙂
  • Ordet สวัสดี er afledt af sanskrit-ordet สวสฺติ (svasti; en velsignelse), der også giver ophav til sanskrit-ordet svastika (lykkebringer, lykkeamulet), som jo i vesten bedst er kendt som betegnelsen for det kors (卐 eller 卍), der bl.a. anvendes som symbol for nazismen. I bl.a. Thailand og Indien har symbolet således ikke de negative associationer, som det har her i vesten, og jeg husker således engang at have set en ung thailandsk fyr gå rundt med en t-shirt prydet med et stort nazihagekors på brystet. 😯 Den var nok ikke gået herhjemme!
  • Den sidste stavelse i สวัสดี (ดี; dii) er jo det thailandske ord for “god”, men i virkeligheden stammer denne sidste stavelse fra endelsen på sanskrit ordet สวสฺติ og har således ikke formelt denne betydning, i hvert fald ikke oprindeligt. Men en af årsagerne til at สวัสดี er endt med at vinde indpas i det thailandske sprog er måske netop at det slutter med “dii” og derfor giver anledning til positive tanker. Slår man สวัสดี op i en thailandsk ordbog får man følgende smukke forklaring på ordets betydning:
    “สวัสดี” หมายถึง ความดี ความงาม ความปลอดภัย ความเจริญรุ่งเรือง การอวยชัยให้พร คำทักทาย หรือพูดขึ้นเมื่อพบหรือจากกัน
    “sawasdee” betyder godhed, skønhed, sikkerhed og velstand. At give en velsignelse, en hilsen eller tiltale når man mødes eller skilles.

Se evt. også:
https://no.wikipedia.org/wiki/Sawasdee
https://th.wikipedia.org/wiki/สวัสดี

Irregulær stavning

Thai udtale følger generelt stavningen, men der findes dog en del ord på thai med irregulær stavning. Nogle få af disse er almindelige dagligdagsord, mens flertallet er fremmedord/låneord, der typisk stammer fra pali, sanskrit eller khmer.

Følgende tabel lister nogle af de mest almindelige ord med irregulær stavning:

Thai Udtale Dansk
ก็ (se separat lektion) kôh/kôr et fyldord, der bruges i en lang række idiomatiske sammenhænge
กรรไกร kan-krai en saks
เก้า kâao (lang vokallyd, selvom stavningen antyder kort vokallyd) ni
เขา kháo (høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone) han/hun/den/det/de; เขา betyder også et horn, og i den betydning har ordet stigende tone
จริง jing (ร er stum) sand, ægte
ฉัน chán (høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone) jeg/mig (for kvinder)
ช่าง châng (kort vokallyd, selvom stavningen antyder lang vokallyd) håndværker, specialist, expert
ได้ dâai (lang vokallyd, selvom stavningen antyder kort vokallyd) at kunne
ใต้ tâai (lang vokallyd, selvom stavningen antyder kort vokallyd) under, neden under
ตำรวจ tam-rùat (lav tone på anden stavelse, selvom stavningen antyder faldende tone) politi
ธรรมชาติ tham-ma-châat natur, naturlig
ธรรมดา tham-ma-daa almindelig, normal
ทราย saai sand, sandkorn
นำ้ náam (lang vokallyd, selvom stavningen antyder kort vokallyd) vand, væske
เปล่า plàao (lang vokallyd, selvom stavningen antyder kort vokallyd) tom
พร phorn en velsignelse; også et hyppigt (kæle)navn samt præfiks/suffiks i både for- og efternavne
ไม้ máai (lang vokallyd, selvom stavningen antyder kort vokallyd) træ, tømmer
สามารถ săa-mâat (ร er stum) at være i stand til
สำเร็จ săm-rèt (lav tone på anden stavelse, selvom stavningen antyder høj tone) at lykkes, at få succes
เสร็จ sèt (ร er stum) slut, afsluttet
ไหม mái (høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone) spørgsmålsord (se lektion herom)
อังกฤษ ang-grìt (ฤ udtales her rì i stedet for rùe; denne ændrede udtale forekommer i nogle få ord på thai) England, engelsk

Som det ses i tabellen, forekommer bogstavet ร i en lang række ord med irregulær stavning. Der er dog en del systematik i disse irregulariteter, som opsummeret i det følgende:

  • Dobbeltkonsonanten ทร i starten af en stavelse udtales typisk (med ganske få undtagelser) som en s-lyd, som i eksemplet ทราย.
  • Ofte er bogstavet ร stumt, som i eksemplerne จริง, สามารถ og เสร็จ.
  • Som andenkonsonant i en dobbeltkonsonant udtales ร hyppigt “-orn”, som i eksemplet พร.
  • Kombinationen รร efter en konsonant udtales typisk “-an”, som i eksemplet กรรไกร, dog med mindre รร efterfølges af en konsonant (i samme stavelse). I så fald får รร lyden “-a-“, som i eksemplerne ธรรมชาติ og ธรรมดา.