สวัสดี – herkomsten af den almindelige thailandske hilsen

http://rikker.blogspot.dk/2008/08/etymologist-16-on-origin-of-sawatdi.html

Ovenstående link er til et blogindlæg (af lidt ældre dato) om den almindelige thailandske hilsen สวัสดี (sà-wàt-dii, ofte skrevet sawasdee/sawatdi/m.m.; goddag) med en række interessante og, for nogen måske, overraskende pointer:

  • Selvom สวัสดี idag er allestedsnærværende og alment brugt, er ordet faktisk af relativt ny oprindelse. Det er således “opfundet” i 1930’ene og først indført som officiel hilsen i Thailand i 1943 af Plaek Phibunsongkhram, der på det tidspunkt var Thailands præmiereminister/militærdikator.
  • Inden indførslen af สวัสดี benyttede man sig typisk af en række småspørgsmål som hilsen, fx ไปไหน (pai-näi; hvor skal du hen?), ไปไหนมา (pai-näi-maa; hvor har du været?) og กินข้าวหรือยัง (kin-khâao-rúe-yang; har du spist?). Disse vil man stadig ofte støde på nu om dage.
  • สวัสดี var tiltænkt som erstatning for en række andre småhilsner, der også stammer fra ca. samme periode, heriblandt อรุณสวัสดิ์ (à-run-sà-wàt; god morgen), ราตรีสวัสดิ์ (raa-trii-sà-wàt; god nat), ทิวาสวัสดิ์ (thí-waa-sà-wàt; god eftermiddag) og สายัณห์สวัสดิ์ (säa-yan-sà-wàt; god aften). De to førstnævnte ser man stadig ofte i undertekster i udenlandske film som oversættelse for hhv. “good morning” og “good night”, mens de to sidstnævnte helt er udgået af sproget. Personligt har aldrig hørt nogen af de fire anvendt i “den virkelige verden”, udover som sagt i undertekster.
  • Ordet สวัสดี er afledt af sanskrit-ordet สวสฺติ (svasti; en velsignelse), der også giver ophav til sanskrit-ordet svastika (lykkebringer, lykkeamulet), som jo i vesten bedst er kendt som betegnelsen for det kors (卐 eller 卍), der bl.a. anvendes som symbol for nazismen. I bl.a. Thailand og Indien har symbolet således ikke de negative associationer, som det har her i vesten, og jeg husker således engang at have set en ung thailandsk fyr gå rundt med en t-shirt prydet med et stort nazihagekors på brystet. 😯 Den var nok ikke gået herhjemme!
  • Den sidste stavelse i สวัสดี (ดี; dii) er jo det thailandske ord for “god”, men i virkeligheden stammer denne sidste stavelse fra endelsen på sanskrit ordet สวสฺติ og har således ikke formelt denne betydning, i hvert fald ikke oprindeligt. Men en af årsagerne til at สวัสดี er endt med at vinde indpas i det thailandske sprog er måske netop at det slutter med “dii” og derfor giver anledning til positive tanker. Slår man สวัสดี op i en thailandsk ordbog får man følgende smukke forklaring på ordets betydning:
    “สวัสดี” หมายถึง ความดี ความงาม ความปลอดภัย ความเจริญรุ่งเรือง การอวยชัยให้พร คำทักทาย หรือพูดขึ้นเมื่อพบหรือจากกัน
    “sawasdee” betyder godhed, skønhed, sikkerhed og velstand. At give en velsignelse, en hilsen eller tiltale når man mødes eller skilles.

Se evt. også:
https://no.wikipedia.org/wiki/Sawasdee
https://th.wikipedia.org/wiki/สวัสดี

Irregulær stavning

Thai udtale følger generelt stavningen, men der findes dog en del ord på thai med irregulær stavning. Nogle få af disse er almindelige dagligdagsord, mens flertallet er fremmedord/låneord, der typisk stammer fra pali eller sanskrit.

Følgende tabel lister nogle af de mest almindelige ord med irregulær stavning:

Thai Udtale Dansk
ก็ kôr (fyldord der bruges i en lang række idiomatiske sammenhænge)
กรรไกร * kan-krai en saks
เก้า kâao (lang vokallyd, selvom stavningen antyder kort vokallyd) ni
เขา kháo (høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone) han/hun/den/det/de; เขา betyder også “et horn”, og i den betydning har ordet stigende tone, som stavningen jo også antyder
จริง * jing (ร er stum) sand, ægte
ฉัน chán (høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone) jeg/mig (for kvinder)
ได้ dâai (lang vokallyd, selvom stavningen antyder kort vokallyd) at kunne
ตำรวจ tam-rùat (lav tone på anden stavelse, selvom stavningen antyder faldende tone) politi
ธรรมชาติ * tham-ma-châat natur, naturlig
ธรรมดา * tham-ma-daa almindelig, normal
ทราย * saai sand, sandkorn
นำ้ náam (lang vokallyd, selvom stavningen antyder kort vokallyd) vand, væske
เปล่า plàao (lang vokallyd, selvom stavningen antyder kort vokallyd) tom
พร phorn en velsignelse, også et hyppigt (kæle)navn samt prefix/suffix i både for- og efternavne
ไม้ máai (lang vokallyd, selvom stavningen antyder kort vokallyd) træ, tømmer
สามารถ * säa-mâat (ร er stum) at være i stand til
สำเร็จ säm-rèt (lav tone på anden stavelse, selvom stavningen antyder høj tone) at lykkes, at få succes
เสร็จ * sèt (ร er stum) slut, afsluttet
ไหม mái (høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone) spørgsmålsord (se lektion herom)

*Bogstavet ร forekommer i en lang række ord med irregulær stavning. Dobbeltkonsonanten ทร i starten af en stavelse udtales som regel (med få undtagelser) som en s-lyd, som i eksemplet ทราย. Ofte er bogstavet ร stumt, som i eksemplerne จริง, สามารถ og เสร็จ. Som andenkonsonant i en dobbeltkonsonant udtales ร hyppigt “-orn”, som i eksemplet พร. Kombinationen รร efter en konsonant udtales typisk “-an”, som i eksemplet กรรไกร, dog med mindre รร efterfølges af en konsonant (i samme stavelse). I så fald får รร lyden “-a-“, som i eksemplerne ธรรมชาติ og ธรรมดา.

Familieord

Familieord er ord som mor, far, moster, farfar osv. Disse er særligt vigtige på thai, da de hyppigt anvendes som personlige stedord (se særskilt lektion om dette emne).

พ่อ (phôr; far)
Bruges om både ens egen og ens ægtefælles/kærestes far. For ekstra høflig tiltale kan man evt. sætte khun foran (คุณพ่อ; khun-phôr). phôr bruges også hyppigt som tiltaleform til venners fædre.

แม่ (mâae; mor)
Bruges om både ens egen og ens ægtefælles/kærestes mor. For ekstra høflig tiltale kan man evt. sætte khun foran (คุณแม่; khun-mâae). mâae bruges også hyppigt som tiltaleform til venners mødre.

ลูกชาย (lûuk-chaai; søn)

ลูกสาว (lûuk-säao; datter)

พี่ชาย (phîi-chaai; ældre bror)

พี่สาว (phîi-säao; ældre søster)

น้องชาย (nórng-chaai; yngre bror)

น้องสาว (nórng-säao; yngre søster)

น้า (náa; mors yngre bror eller søster)

อา (aa; fars yngre bror eller søster)

ลุง (lung; fars eller mors ældre bror)

ป้า (pâa; fars eller mors ældre søster)

ปู่ (pùu; farfar)

ตา (taa; morfar)

ย่า (yâa; farmor)

ยาย (yaai; mormor)

หลาน (läan; nevø/niece/barnebarn)

ลูกพี่ลูกน้อง (lûuk-phîi-lûuk-nórng; fætter/kusine)

Personlige stedord

Personlige stedord på thai er et relativt komplekst emne. Det skyldes, at der benyttes rigtigt mange forskellige personlige stedord på thai, og at deres anvendelse afhænger af talerens alder, status og relation til den person, der tales til, samt om det er daglig tale eller mere formel tale. På et punkt er thai dog meget simplere end dansk, nemlig ved at der ikke skelnes mellem nominativformen (jeg, du, De, han, hun, den, det, I, de) og akkusativ/dativformen (mig, dig, Dem, ham, hende, den, det, os, jer, dem), samt ved at genitivformen (min, din, hans, hendes, dens, dets, vores, jeres, deres) dannes meget enkelt, nemlig ved at sætte hjælpeordet ของ (khörng) foran stedordet.

Som udlænding kan man nøjes med at benytte sig af et relativt begrænset antal af de personlige stedord, som opsummeret i det følgende:

Jeg/mig
For mænd bruges ผม (phöm) og for kvinder bruges ฉัน (chán; udtales med høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone). I mere uformelle situationer kan man udskifte stedordet med ens navn/kælenavn eller et passende familienavn (se nedenfor).

Du/dig og I/jer
คุณ (khun) bruges om alle disse. Igen kan man evt. udskifte stedordet med personens navn/kælenavn eller et passende familienavn (se nedenfor). khun betyder også “hr.” og “fru/frøken” og kan sættes foran personens navn for at danne den høflige tiltaleform, hr. X eller fru/frøken Y. Vær opmærksom på, at på thai bruges fornavnet (evt. kælenavnet) som det høflige tiltalenavn, ikke efternavnet som på dansk. NB! khun bruges ikke overfor børn. Brug i stedet หนู (nüu) eller barnets navn som stedord (se nedenfor).

Han/ham, hun/hende og de/dem
เขา (kháo; udtales med høj tone, selvom stavningen antyder stigende tone) bruges om alle disse, både når man omtaler mænd og kvinder (der skelnes altså ikke mellem “han” og “hun” på thai). Som på dansk, kan man udskifte stedordet med personens navn/kælenavn eller et passende familienavn (se nedenfor).

Vi/os
เรา (rao) bruges om vi/os.

Brug af navne som personligt stedord
I uformel samtale, dvs. blandt venner og familie, vil man på thai ofte udskifte det personlige stedord med et personnavn. Det kan både være ens eget navn (dvs. i stedet for jeg/mig) og navnet på den man taler til (dvs. i stedet for du/dig). Det kan virke en smule akavet for os, da det på dansk typisk kun er noget man hører børn gøre, men på thai er det ganske almindeligt, også blandt voksne. Især khun kan godt virke lidt for formelt, når man er blandt venner, så der vil man typisk bruge personens navn (typisk kælenavn) som personligt stedord. Hvis man føler behov for at gøre det mere høfligt (uden at det bliver for høfligt), kan man evt. sætte khun foran navnet.

Brug af familieord som personligt stedord
En anden hyppig ting på thai er at bruge et familieord som personligt stedord (se også separat lektion om familieord). Det kan både være overfor familiemedlemmer, men også overfor venner og sågar overfor fremmede. Det kan virke akavet for os, da det på dansk vil virke uhøfligt at omtale en fremmed ældre herre som “bedstefar”, men på thai er det ganske almindeligt og faktisk en særligt høflig måde at tiltale fremmede på. Det skyldes, at der i Thailand i høj grad følger status med alder, så det er faktisk et tegn på respekt at omtale en fremmed med et familieord, der refererer til en højere alder.

De hyppigst anvendte familieord, der anvendes som stedord for/af fremmede er:

พี่ (phîi; “ældre bror/søster”). Benyttes om/af personer omkring ens egen alder, men ældre end en selv.

น้อง (nórng; “yngre bror/søster”). Benyttes om/af personer omkring ens egen alder, men yngre end en selv.

น้า (náa; “mors yngre bror/søster”). Benyttes om/af personer omkring ens forældres alder, men yngre end dem.

อา (aa; “fars yngre bror/søster”). Benyttes om/af personer omkring ens forældres alder, men yngre end dem.

ลุง (lung; “fars eller mors ældre bror”). Benyttes om/af mænd omkring ens forældres alder, men ældre end dem.

ป้า (pâa; “fars eller mors ældre søster”). Benyttes om/af kvinder omkring ens forældres alder, men ældre end dem.

ปู่ (pùu; “farfar”). Benyttes om/af mænd omkring ens bedsteforældres alder.

ตา (taa; “morfar”). Benyttes om/af mænd omkring ens bedsteforældres alder.

ย่า (yâa; “farmor”). Benyttes om/af kvinder omkring ens bedsteforældres alder.

ยาย (yaai; “mormor”). Benyttes om/af kvinder omkring ens bedsteforældres alder.

ลูก (lûuk; “søn/datter”). Kan benyttes ved tiltale til ens egne børn.

หนู (nüu; “mus”). Egentlig ikke et familieord, man bør nævnes i denne sammenhæng. Benyttes af børn og yngre kvinder som stedord for jeg/mig overfor personer, der er ældre end dem selv. Benyttes også af voksne som tiltaleform (du/dig) til børn.

Possessive stedord:
Possessive stedord (genitivformen af stedordet) dannes på thai ganske enkelt ved at sætte ordet ของ (khörng; betyder “ting” eller “tilhører”) foran stedordet. Fx “min” er ของผม (khörng-phöm) eller ของฉัน (khörng-chán), “din” er ของคุณ (khörng-khun), “morfars” er ของตา (khörng-taa) osv.

At være og at kunne

Verberne “at være” og “at kunne” volder ofte problemer, da de på thai anvendes noget anderledes end på dansk.

At være

Der er to verber på thai for “at være”, เป็น (pen) og คือ (khuue). Desuden bruges verberne อยู่ (yùu; at opholde sig) og มี (mii; “at have”) også nogle gange i sammenhænge, hvor vi på dansk ville bruge “at være”.

เป็น (pen) bruges til at forbinde to substantiver eller et pronomen og et substantiv, som fx “jeg er en mand”. Det kan derimod ikke, som på dansk, bruges til at forbinde et pronomen/substantiv med et adjektiv, som fx “jeg er stor”. I sådanne tilfælde udfalder verbet, som eksemplificeret nedenfor.

Den negative form af เป็น er i denne forbindelse ไม่ใช่ (mâi-châi) og altså ikke, som man måske skulle forvente, ไม่เป็น (mâi-pen; se nedenfor om pen i betydningen “at kunne”).

คือ (khuue) bruges om to ting/begreber, der er ækvivalente med hinanden eller lig hinanden per definition, svarende til “nemlig” på dansk.

อยู่ (yùu) bruges i betydningen at være / opholde sig på et sted.

มี (mii) bruges i betydningen at være/findes/eksistere.

Eksempler:

Jeg er en mand
ผมเป็นผู้ชาย
phöm pen phûu chaai

Jeg er stor
ผมใหญ่
phöm yài

Jeg er en stor mand
ผมเป็นผู้ชายคนใหญ่
phöm pen phûu chaai khon yài

Jeg er ikke en kvinde
ผมไม่ใช่ผู้หญิง
phöm mâi-châi phûu yïng

Denne blomst er (nemlig) en rose
(ดอกไม้)ดอกนี้คือดอกกุหลาบ
(dork-máai) dork níi khuue dork-kù-làap

Jeg er i Bangkok
ผมอยู่ที่กรุงเทพ ฯ
phöm yùu thîi krung-thêep

Hvor er der et apotek?
ที่ไหนมีร้านขายยา
thîi-näi mii ráan-khäai-yaa

At kunne / være i stand til

De tre hyppigst anvendte verber på thai for “at kunne” / “at være i stand til” er ได้ (dâai), เป็น (pen) og ไหว (wäi). En fjerde, omend knap så hyppigt forekommende mulighed er สามารถ (säa-mâat).

ได้ (dâai) bruges om “at kunne” i betydningen at have mulighed for eller tilladelse til.

เป็น (pen) (der jo også har betydningen “at være”, som beskrevet ovenfor) bruges om “at kunne” i betydningen at have evne eller egenskab til. pen bruges også om sygdomme. Man kan sige, at på thai “er” man evnen/egenskaben/sygdommen (hvilket vi jo også siger på dansk med fx at være forkølet, men ikke med fx at have influenza).

Den negative form af เป็น er i denne forbindelse ไม่เป็น (mâi-pen) og altså ikke ไม่ใช่ (mâi-châi), som det er tilfældet for เป็น i betydningen “at være” (se ovenfor).

ไหว (wäi) bruges om “at kunne” i betydningen at være fysisk i stand til / have kræfter til.

สามารถ (säa-mâat) bruges om “at kunne” i betydningen at have evne eller egenskab til, på omtrent samme måde som beskrevet ovenfor for เป็น. Ofte kombineres den med ได้, der placeres sidst i sætningen. สามารถ er en kende mere formel og knap så hyppigt forekommende som เป็น, men men støder dog på den i ny og næ, både i skrift og talesprog. Læg mærke til den irregulære stavning (ร er stum).

Eksempler:

Jeg kan ikke komme med ud og svømme (pga. manglende mulighed eller tilladelse)
ผมไปว่ายนำ้ไม่ได้
phöm pai wâai-náam mâi däai

Jeg kan ikke svømme (pga. manglende evne til at svømme)
ผมว่ายนำ้ไม่เป็น
phöm wâai-náam mâi pen

Jeg kan køre bil (jeg har evnen til at køre bil)
ผมขับรถเป็น
phöm khàp rót pen

Jeg er forkølet
ผมเป็นหวัด
phöm pen wàt

Jeg har ikke influenza
ผมไม่เป็นไข้หวัดใหญ่
phöm mâi pen khâi-wàt-yài

Kan du løfte 100 kg?
คุณยก 100 กีโลไหวไหม
khun yók 100 kii-loo wäi mäi

Min kone kan ikke blive gravid
ภรรยาผมไม่สามารถมีลูก(ได้)
phan-rá-yaa phöm mâi säa-mâat mii lûuk (dâai)

Høflighedsord

Thai gør brug af en række små høflighedsord, der påhæftes sætninger for at gøre dem mere høflige. De vigtigste er ครับ (khráp), ค่ะ (khâ), คะ (khá), og หน่อย (nòhj). Det er yderst vigtigt at lære at bruge disse ord korrekt, i særdeleshed i mere formelle sammenhænge, da deres brug er afgørende for at sproget får en pæn og høflig tone.

ครับ (khráp; det maskuline høflighedsord)
khráp benyttes hovedsageligt af mænd, men bruges også hyppigt af kvinder i mere uformelle sammenhænge. Det hæftes på sidst i sætninger for at gøre dem mere høflige. Udtalen kan variere, afhængigt af sammenhæng og dialekt. Typisk forsvinder r-lyden således i daglig tale, så ordet i stedet udtales kháp. Vokallyden kan nogen gange høres udtalt lang (“kháap”, som regel med stum r-lyd), typisk i mere uformelle situationer. ครับ kan bruges som bekræftende svar på et ja/nej spørgsmål. En hyppig afledning af ครับ er ครับผม (khráp-phöm / kháp-phöm) med betydningen “javel!”, typisk som bekræftelse på en ordre eller som et uformelt “ja” blandt venner.

ค่ะ/คะ (khâ/khá; de to feminine høflighedsord)
khâ og khá benyttes udelukkende af kvinder (og transseksuelle mænd) og fungerer grundlæggende på samme måde som ครับ. Det hæftes på sidst i sætninger for at gøre dem mere høflige. Til forskel fra ครับ findes det feminine høflighedsord dog i to udtalevarianter. คะ (khá; høj tone) benyttes i forbindelse med spørgsmål, mens ค่ะ (khâ; faldende eller lav tone) benyttes i alle andre sammenhænge. Både คะ og ค่ะ høres også til tider (i mere uformelle sammenhænge) udtalt med lang vokallyd (hhv. kháa og khâa).

หน่อย (nòhj; høflighedsord i forbindelse med anmodninger)
nòhj benyttes af begge køn i forbindelse med anmodninger, typisk efterfulgt af ครับ/ค่ะ. Det får anmodningen til at lyde blødere og mindre som en ordre, lidt på samme måde som at sige “Er du venlig at…” før en anmodning på dansk.

Eksempler:

Goddag / god morgen / god aften (maskulin udgave)
สวัสดีครับ
sà-wàt dii khráp

Goddag / god morgen / god aften (feminin udgave)
สวัสดีค่ะ
sà-wàt dii khâ

Hvor kommer du fra? (maskulin udgave)
คุณเป็นคนที่ไหนครับ
khun pen khon thîi-näi khráp

Hvor kommer du fra? (feminin udgave)
คุณเป็นคนที่ไหนคะ
khun pen khon thîi-näi khá

Må jeg bede om saltet? (feminin udgave)
ขอเกลือหน่อยค่ะ
khör kluea nòhj khâ

Er du venlig at åbne vinduet? (maskulin udgave)
ช่วยเปิดหน้าต่างหน่อยได้ไหมครับ
chûai pòoet nâa-tàang nòhj dâai mái khráp

Spørgsmålsord

På dansk danner vi spørgsmålssætninger ved hjælp af diverse spørgmålsord (hvem?, hvad?, hvorfor? osv.) samt ved at bytte rundt på sætningens subjekt og verbum (fx “Du kommer i morgen” / “Kommer du i morgen?” og “Hunden er stor” / Hvorfor er hunden stor?”). På thai benytter man sig på tilsvarende vis også af spørgsmålsord, der placeres enten først eller sidst i sætningen. Derimod bytter man på thai ikke om på ordstillingen, når man danner spørgsmål.

ไหม (mái)
mái bruges til at danne almindelige ja/nej spørgsmål og placeres altid sidst i sætningen. Vær opmærksom på den irregulære stavning. Tonen er således høj, ikke stigende, som stavningen ellers antyder. I dialogtekst (fx i tegneserier) vil ไหม derfor typisk staves มั้ย, for at indikere den korrekte udtale. Bekræftelse på denne type spørgsmål gives ved at gentage verbet, og afvisning ved brug af ไม่ (mâi) efterfulgt af verbet.

Eksempler:

Kommer du i morgen?
คุณจะมาพรุ่งนี้ไหม
khun jà maa phrûng-níi mái

Ja (jeg kommer i morgen)
มา
maa

Nej (jeg kommer ikke i morgen)
ไม่มา
mâi maa

หรือ/หรือเปล่า (rúe/rúe-plàao; “eller hvad?”)
rúe og rúe-plàao bruges til at danne almindelige ja/nej spørgsmål og placeres altid sidst i sætningen. หรือ betyder “eller” og เปล่า betyder “tom”. rúe-plàao svarer til “eller hvad?” på dansk. Vær igen opmærksom på den irregulære stavning. Tonen er høj og kort, ikke lang og stigende, som stavningen ellers antyder. หรือ staves således typisk รึ (med udtalen rúe) eller eventuelt เหรอ (med udtalen röoe) i dialogtekst. Bekræftelse og afvisning gives på samme måde som for mái (se ovenfor).

Eksempel:

Kommer du i morgen, eller hvad?
คุณจะมาพรุ่งนี้หรือ(เปล่า)
khun jà maa phrûng-níi rúe(-plàao)

ใช่ไหม (châi-mái; “ikke sandt? / “eller hvad?”)
châi-mái bruges til at stille bekræftende, retoriske ja/nej spørgsmål, dvs. hvor svaret typisk er forventet på forhånd. châi-mái placeres altid sidst i sætningen. En alternativ version med omtrent samme betydning er ไม่ใช่หรือ (mâi-châi-rúe; “eller hvad?”). Bekræftelse på denne type spørgsmål svares med ใช่ (châi; “ja”) og afvisning med ไม่ใช่ (mâi-châi; “nej”).

Eksempler:

Du kommer i morgen, ikke sandt?
คุณจะมาพรุ่งนี้ใช่ไหม
khun jà maa phrûng-níi châi-mái

Du kommer da i morgen, eller hvad?
คุณจะมาพรุ่งนี้ไม่ใช่หรือ
khun jà maa phrûng-níi mâi-châi-rúe

Ja (jeg kommer i morgen)
ใช่
châi

Nej (jeg kommer ikke i morgen)
ไม่ใช่
mâi-châi

อะไร (à-rai; “hvad?”)
à-rai betyder “hvad?” og placeres typisk sidst i sætningen.

Eksempel:

Hvad hedder du?
คุณชื่ออะไร
khun chûue à-rai

อันไหน (an näi; “hvilken?”)
an-näi betyder “hvilken?” og placeres typisk sidst i sætningen. an kan udskiftes med andre klassificeringsord, alt afhængigt af sammenhængen.

Eksempler:

Hvilken vil du have? (generelt for et hvilket som helst objekt)
เอาอันไหน
ao an näi

Hvilken trøje vil du have?
เอาเสื้อตัวไหน
ao sûea tua näi

ใคร (khrai; “hvem?”)
khrai betyder “hvem?” og kan placeres både først og sidst i en sætning.

Eksempler:

Hvem er han?
เขาคือใคร
kháo khuue khrai

Hvem kom først?
ใครมาเป็นคนแรก
khrai maa pen khon râaek

ทำไม (tham-mai; “hvorfor?”)
tham-mai betyder “hvorfor?” og kan placeres både først og sidst i en sætning. En anden mulighed for “hvorfor?” er เพราะอะไร (phróh à-rai; placeres sidst i sætningen; betyder direkte oversat “af hvilken grund?”).

Eksempler:

Hvorfor er du kommet?
คุณมาทำไม
khun maa tham-mai

Hvorfor er du kommet?
ทำไมคุณมา
tham-mai khun maa

Af hvilken grund er du kommet?
คุณมาเพราะอะไร
khun maa phróh à-rai

เมื่อไร (mûea-rai; “hvornår?”)
mûea-rai betyder “hvornår?” og placeres typisk sidst i en sætning, men kan også stå først i sætningen, når der er tale om en hændelse i fremtiden.

Eksempler:

Hvornår mødte du ham sidst?
คุณเจอเขาครั้งที่แล้วเมื่อไร
khun jooe kháo khráng thîi láaeo mûea-rai

Hvornår kommer han?
เมื่อไรเขาจะมา
mûea-rai kháo jà maa

ที่ไหน (thîi-näi; “hvor?”)
thîi-näi betyder “hvor?” og placeres typisk sidst i sætningen, men kan også i nogen tilfælde stå først i sætningen.

Eksempler:

Hvor bor du?
คุณอยู่ที่ไหน
khun yùu thîi-näi

Hvor er der et apotek?
ที่ไหนมีร้านขายยา
thîi-näi mii ráan khäai yaa

เท่าไร (thâo-rai; “hvor meget?”)
thâo-rai betyder “hvor meget?” og placeres sidst i sætningen.

Eksempel:

Hvor meget koster det?
ราคาเท่าไร
raa-khaa thâo-rai

กี่อัน (kìi an; “hvor mange?”)
kìi an betyder “hvor mange?” og placeres sidst i sætningen. an kan udskiftes med andre klassificeringsord, alt afhængigt af sammenhængen.

Eksempler:

Hvor mange vil du have? (generelt for et hvilket som helst objekt)
เอากี่อัน
ao kìi an

Hvor mange trøjer vil du have?
เอาเสื้อกี่ตัว
ao sûea kìi tua

อย่างไร (yàang-rai; “hvordan?”, “hvorledes?”)
yàang-rai betyder “hvordan?” eller “hvorledes?” og placeres sidst i sætningen.

Eksempel:

Hvordan er du kommet hertil?
คุณมาถึงที่นี่อย่างไร
khun maa thüeng thîi-nîi yàang-rai

Grundlæggende sætningskonstruktion

Det følgende er en basal introduktion til sætningskonstruktion på thai for begyndere. For en mere detaljeret udredning henvises til en mere avanceret lærebog. I bunden af siden findes en liste over de ord, der er anvendt i eksemplerne.

Ordenes rækkefølge

Ordenes rækkefølge på thai er grundlæggende den samme som på dansk, nemlig generelt på formen subjekt-verbum-objekt (grundled-udsagnsled-genstandsled).

Eksempler:

Hunden bider
หมากัด
mäa kàt

Manden kaster en sten
พู้ชายโยนหิน
phûu-chaai yoon hïn

Barnet er i haven
เด็กอยู่ในสวน
dèk yùu nai süan

Bøjning

På dansk bøjer vi verber (udsagnsord), substantiver (navneord) og adjektiver (tillægsord), dvs. vi ændrer på selve ordenes form for at indikere verbernes tid (nutid, datid, førnutid, osv.), substantivernes form (ental/flertal/bestemt/ubestemt) samt adjektivernes grad (første/anden/tredje grad, fx stor, større, størst). På thai er dette meget simplere, idet man på thai slet ikke benytter sig af ordbøjning. For både verber, substantiver og adjektiver gælder det således, at hvert ord kun eksisterer i en form, hvilket selvsagt er en stor fordel når man skal lære thai, da man for hvert verbum, substantiv og adjektiv kun behøver at lære et enkelt ord. I stedet for at ændre på selve ordenes form benytter man sig på thai af systematiske ændringer i sætningskonstruktionen ved brug af diverse hjælpeord, som beskrevet kort i det følgende:

Verber (udsagnsord)

Nutid på thai er grundformen, skrevet uden brug af hjælpeord. Man kan dog præcisere at en handling er igangværende (dvs. sker lige nu), ved at koble hjælpeordene กำลัง (kam-lang) og/eller อยู่ (yùu) til verbet, svarende til lang tillægsform på dansk (fx. gående, spisende, dansende). kam-lang placeres altid umiddelbart før verbet, mens yùu placeres sidst i sætningen. Der er små nuancer til forskel på om man bruger kam-lang eller yùu – eller eventuelt begge ord – til at indikere at handlingen er igangværende. Det hyppigste er dog at bruge yùu alene eller eventuelt at bruge både kam-lang og yùu, mens det at bruge kam-lang alene er mere sjældent.

Eksempler:

Drengen spiser morgenmad
เด็กชายกินอาหารช้าว
dèk-chaai kin aa-häan-cháao

Pigen spiser morgenmad (hvor det præciseres, at handlingen sker lige nu)
เด็กหญิง(กำลัง)กินอาหารช้าวอยู่
dèk-yïng (kam-lang) kin aa-häan-cháao yùu

Fremtid indikeres ved brug af ordet จะ (jà), der har betydningen “vil ske”. jà placeres umiddelbart før det verbum, det knytter sig til. Som på dansk kan man desuden benytte sig af ord som “i morgen”, “i næste uge” osv. for at indikere fremtid.

Eksempler:

Skal vi tage ud og spise?
จะไปกินข้าวกันไหม
jà pai kin khâao kan mái

I næste uge skal jeg arbejde
อาทิตย์หน้าผมจะต้องทำงาน
aa-thít nâa phöm jà tông tham ngaan

Datid kan indikeres ved brug af ordet ได้ (dâai; betyder egentlig “at kunne”, men har i denne sammenhæng ikke denne betydning). For at indikere datid placeres dâai umiddelbart før det verbum, det knytter sig til. På thai er det dog mere hyppigt at indikere at noget allerede er sket, ved enten at benytte sig af ord som “i går”, “i sidste uge” osv. (hvorved dâai typisk udelades) eller ved i stedet benytte sig af førnutidsformen (se nedenfor).

Eksempler:

Jeg var hos lægen
ผมได้ไปหาหมอ
phöm dâai pai häa mör

I går var jeg hos lægen
เมื่อวานนี้ผม(ได้)ไปหาหมอ
mûea-waan-níi phöm (dâai) pai häa mör

Førnutid er den hyppigste måde på thai at indikere at noget allerede er sket, og dannes ved at enten at tilføje ordet แล้ว (láaeo; “allerede”) eller ordet มา (maa; “at komme”) eller eventuelt kombinationen มาแล้ว (maa-láaeo) sidst i sætningen. láaeo bruges generelt om handlinger, der er sket. maa og maa-láaeo bruges til at indikere, at bevægelse fra et sted til et andet har fundet sted efter at handlingen er fuldført.

Eksempler:

Jeg har spist
ผมกินข้าวแล้ว
phöm kin khâao láaeo

Jeg har været ude og spise (og er vendt tilbage igen)
ผมไปกินข้าวมา(แล้ว)
phöm pai kin khâao maa (láaeo)

Substantiver (navneord)

På dansk bøjer vi substantiver i ental og flertal (fx en hund, to hunde) samt i bestemt og ubestemt form (fx en hund, hunden/hundene). Som nævnt ovenfor har hvert substantiv kun en form på thai. Skelnen mellem ental og flertal samt bestemt og ubestemt form foregår på thai ved brug af såkaldte klassificeringsord (se særskilt lektion om dette emne), samt via ændringer i sætningskonstruktionen. Ordet หลาย (läai; “flere”) kan også bruges til at indikere flertal. Man kan på thai også vælge helt at udelade præciseringen af om det er ental eller flertal samt ubestemt eller bestemt form, såfremt dette allerede fremgår tydeligt af sammenhængen.

Eksempler:

Jeg har en hund (ubestemt form)
ผมมีหมาตัวหนึ่ง
phöm mii mäa tua nèung

Jeg har tre hunde
ผมมีหมาสามตัว
phöm mii mäa säam tua

Jeg har en (enkelt) hund
ผมมีหมาหนึ่งตัว
phöm mii mäa nèung tua
eller
ผมมีหมาตัวเดียว
phöm mii mäa tua diao

Hunden er stor / Den hund er stor
หมา(ตัวนั้น)ตัวใหญ่
mäa (tua nán) tua yài

Hundene er store / De tre hunde er store
หมา(ตัวนั้นสามตัว)ตัวใหญ่
mäa (tua nán säam tua) tua yài

Mange hunde er store
หมาหลายตัวตัวใหญ่
mäa läai tua tua yài

Adjektiver (tillægsord)

På dansk bøjer vi adjektiver i første, anden og tredje grad (fx stor, større, størst). På thai danner man anden og tredje grad af adjektivets grundform ved at tilføje henholdsvis กว่า (kwàa; “mere”) og ที่สุด (thîi-sùt; “mest”) umiddelbart efter adjektivet.

Eksempler:

Stor, større, størst
ใหญ่, ใหญ่กว่า, ใหญ่ที่สุด
yài, yài kwàa, yài thîi-sùt

En lille bil
รถคันเล็ก
rót khan lék

Bilen er mindre end huset
รถมันเล็กกว่าบ้าน
rót man lék kwàa bâan

Mit hus er det største hus i byen
บ้านของผมเป็นหลังใหญ่ที่สุดในเมือง
bâan khörng phöm pen läng yài thîi-sùt nai meuang

Spørgsmål

På dansk danner vi spørgsmål ved hjælp af en række spørgmålsord (hvem, hvad, hvorfor osv.) samt ved at bytte rundt på sætningens subjekt og verbum (fx “Du kommer i morgen.” / “Kommer du i morgen?”). På thai benytter man sig også af en række spørgsmålsord, der placeres enten først eller sidst i sætningen (se separat lektion om spørgsmålsord). Derimod bytter man på thai ikke om på ordstillingen, når man danner spørgsmål.

Eksempler:

Jeg kommer i morgen.
ผมจะมาพรุ่งนี้
phöm jà maa phrûng-níi

Kommer du i morgen?
คุณจะมาพรุ่งนี้ไหม
khun jà maa phrûng-níi mái

Liste over ord anvendt i eksemplerne:

Dansk Thai skrift
Lydskrift
en hund หมา mäa
at bide กัด kàt
en mand พู้ชาย phûu-chaai
at kaste โยน yoon
en sten หิน hïn
et barn เด็ก dèk
at være, befinde sig, opholde sig อยู่ yùu
i, indeni ใน nai
en have สวน süan
kraft, energi กำลัง kam-lang
en dreng เด็กชาย dèk-chaai
at spise กิน kin
mad อาหาร aa-häan
en morgen ช้าว cháao
morgenmad อาหารช้าว aa-häan-cháao
en pige เด็กหญิง dèk-yïng
vil ske (ord der indikerer fremtid) จะ
at bevæge sig imod, at gå til (i overført betydning) ไป pai
ris, mad ข้าว khâao
sammen กัน kan
(ord der indikerer spørgsmål) ไหม (irregulær stavning) mái
en uge อาทิตย์ aa-thít
næste หน้า nâa
jeg (sagt af mand) ผม phöm
at skulle ต้อง tông
at gøre, at lave ทำ tham
et arbejde งาน ngaan
at arbejde ทำงาน tham ngaan
at kunne, ord der indikerer datid ได้ dâai
at besøge, at se til หา häa
en læge หมอ mör
i går เมื่อวาน(นี้) mûea-waan(-níi)
allerede, ord der indikerer førnutid แล้ว láaeo
at komme (i overført betydning), ord der indikerer førnutid มา maa
flere, mange หลาย läai
at have, besidde มี mii
en krop, klassificerings ord for dyr og ting med kroppe ตัว tua
en/et หนึ่ง nèung
tre สาม säam
en enkelt เดียว diao
stor ใหญ่ yài
mere กว่า kwàa
mest ที่สุด thîi-sùt
en bil รถ rót
klassificeringsord for køretøjer og ting med håndtag คัน khan
lille เล็ก lék
den, det มัน man
hus, hjem บ้าน bâan
ord der indikerer ejefald, en ting ของ khörng
klassificeringsord for huse og små bygninger หลัง läng
by, land เมือง meuang
i morgen พรุ่งนี้ phrûng-níi
du, De, I (høflig tiltaleform) คุณ khun

Ugedage og måneder

Sekund = วินาที (wí-naa-thii)
Minut = นาที (naa-thii)
Time = ชั่วโมง (chûa-moong)
Dag = วัน (wan)
Uge = อาทิตย์ (aa-thít) eller สัปดาห์ (sàp-daa)
Måned = เดือน (duean)
År = ปี (pii)
Weekend = วันเสาร์อาทิตย์ (wan-säo-aa-thít) eller วันสุดสัปดาห์ (wan-sùt-sàp-daa)
Fridag = วันหยุด (wan-yùt)

Ugedagene på thai:

Ugedagene på thai er navngivet efter syv himmellegemer.

Ugedag
Thai skrift
Lydskrift Betydning
Mandag วันจันทร์ wan-jan månedag
Tirsdag วันอังคาร wan-ang-khaan marsdag
Onsdag วันพุธ wan-phút merkurdag
Torsdag วันพฤหัส(สบดี) Sidste led udelades normalt i daglig tale wan-phá-rúe-hàt(-sà-bor-dii) jupiterdag
Fredag วันศุกร์ wan-sùk venusdag
Lørdag วันเสาร์ wan-säo saturndag
Søndag วันอาทิตย์ wan-aa-thít soldag

Månederne på thai:

De tolv måneders navne er afledt af sanskrit-navnene for de tolv stjernetegn.

Måneder med 31 dage ender på คม (khom), måneder med 30 dage ender på ยน (yon), og februar ender på พันธ์ (phan). Denne sidste stavelse i hver måned udelades typisk i daglig tale.

Måned
Thai skrift
Lydskrift Forkortelse Betydning
Januar มกรา(คม) mók-kà-raa(-khom) ม.ค. stenbuk (มกร)
Februar กุมภา(พันธ์) kum-phaa(-pan) ก.พ. vandmand (กุมภ์)
Marts มีนา(คม) mii-naa(-khom) มี.ค. fisk (มีน)
April เมษา(ยน) mee-säa(-yon) เม.ย. vædder (เมษ)
Maj พฤษภา(คม) phrúet-sà-phaa(-khom) พ.ค. tyr (พฤษภ)
Juni มิถุนา(ยน) mí-thù-naa(-yon) มิ.ย. tvilling (มิถุน)
Juli กรกฎา(คม) kà-rá-kà-daa(-khom) ก.ค. krebs (กรกฎ)
August สิงหา(คม) sïng-häa(-khom) ส.ค. løve (สิงห์)
September กันยา(ยน) kan-yaa(-yon) ก.ย. jomfru (กันย์)
Oktober ตุลา(คม) tù-laa(-khom) ต.ค. vægt (ตุล)
November พฤศจิกา(ยน) phrúet-sà-jì-kaa(-yon) พ.ย. skorpion (พฤศจิก)
December ธันวา(คม) than-waa(-khom) ธ.ค. skytte (ธนู)